Berlingske Business
17:29Velux-formand er årets bestyrelsesformand

Erhvervsfremme skal målrettes små virksomheder

11BUSHjemmehj-lp-135136.jpg
Mindre virksomheder, bl.a. rengøringsfirmaer, har svært ved at komme til fadet i erhvervsfremmeordningerne. Tre ud af fire mindre virksomheder har ikke benyttet et erhvervsfremmetilbud fra en offentlig myndighed. Modelfoto: Casper Christoffersen /Scanpix.

Synspunkt. Danmark bruger 40 mia. kr. i erhverv­s­fremmestøtte for at få virksomhederne til at trives. ­ Men de mindste virksomheder kommer ikke i nærheden af hjælpen.

Velfærdssamfundets fremtid afgøres af danske virksomheders evne til ­ at skabe vækst og nye arbejdspladser, og store summer bruges på ­erhvervsfremme. Men pengene anvendes langt fra optimalt. Fraværet af konkurrence fra private rådgivere er iøjnefaldende, og særligt de mindste virksomheder har svært ved at begå sig i et vildnis af erhvervsfremmetilbud fra offentlige myndigheder, stat, regioner og kommuner samt diverse organisationer.

Derfor kommer de mindste virksomheder sjældent i nærheden af erhvervsfremme­systemets mange tilbud om hjælp til opstart, eksportrådgivning, markedsmodning eller netværksaktiviteter. Jo mindre virksom­heden er, desto længere væk synes erhvervsfremmemidlerne.

troels

Årligt bidrager staten med 26 milliarder kroner til at støtte og fremme erhvervslivet. EU med omkring 11 milliarder, mens den kommunale og regionale støtte beløber sig til cirka halvanden milliard. Men intentionen om at give virksomhederne de bedste muligheder for at drive forretning kvæles i forgreninger, knopskydninger og uklare rollefordelinger i et stort og komplekst voksende system med mere end 250 forskellige aktører. Alle offentligt finansieret under den ene eller anden form. Alene i hovedstaden opererer 120 erhvervsfremmeaktører. Diverse støtteordninger kommer til – og forsvinder igen eller genopstår i ny form, før brugerne når at opdage deres eksistens.

Faktisk er kendskabet til mulighederne og de mange aktører nærmest ikke eksisterende blandt landets mindste virksomheder. Fire ud af fem virksomheder har intet eller kun ringe kendskab til de tilbud, som kommuner, regioner og væksthuse med flere har til erhvervslivet. Kun hver 20. virksomhed har et godt kendskab til mulighederne for erhvervsfremme og støtte i egen kommune. Mange opgiver på forhånd. Tre ud af fire små selvstændige erhvervsdrivende har aldrig benyttet et erhvervsfremmetilbud fra en offentlig myndighed, viser en analyse blandt Ases medlemsvirksomheder.

10BUSBuch-og-Aaby-104833.jpg

Netop de små virksomheder har ofte størst behov for rådgivning. Men den altdominerende type, mikro-virksomhederne, gavnes for sjældent. Ni ud af ti virksomheder i Danmark har under ti ansatte. Dem bør fremtidens erhvervsfremmeindsats i højere grad målrettes til at servicere – blandt andet ved at åbne for mere konkurrence­udsættelse. Faktisk besidder det private rådgivermarked en enorm viden om virksomhedernes behov, men de private aktører har alt for lidt plads i erhvervsfremmesystemet.

Hvis erhvervsfremmesystemet skal virke, bør det være effektivt og nemt at overskue. Virksomhederne skal kende tilbuddene. De skal være tilgængelige og ydelserne relevante og brugbare. Omdømmet skal være godt, forbrugerne tilfredse og så skal der være tilbud til alle typer af virksomheder. Også de mindste. I dag er rådgivningen i høj grad fokuseret på opstart og vækst, men bør også målrettes eksisterende virksomheder.

Billede

Antallet af aktører skal reduceres, så systemet bliver lettere at overskue for brugerne, såvel virksomheder som brancher eksempelvis byggeriet, der er underrepræsenteret i det eksisterende system. Typisk har erhvervsfremmesystemet stor fokus på opstart, mens salg, markedsføring og kommunikation er de områder, som Ase-medlemmerne finder vigtigst, hvis de skal styrke deres virksomhed. Generelt har virksomhederne størst kendskab til de aktører, som har eksisteret længst. Stabilitet i forhold til hvem, der udbyder ydelserne – og hvad de omfatter – er afgørende, hvis man vil sikre, at virksomhederne kender og bruger erhvervsfremmesystemet.

Billede

I dag er tilbuddene meget uensartede landet over, fordi kommunernes opgaver i erhvervsfremmeloven er defineret som frivillige – og i nogle kommuner deltager kun en enkelt procent af virksomhederne i erhvervsfremmeaktiviteterne, mens det i andre er op mod en tredjedel. Tre ud af fire virksomheder, der ifølge Ase-analysen har forsøgt sig i systemet, har benyttet sig af ydelser udbudt af kommunen/lokalt erhvervsråd eller Væksthuset. En velfungerende lokal indgang til erhvervsfremme­systemet er særlig vigtig for de små virksomheder.

For virksomhederne er manglende kendskab til tilbuddene den væsentligste forklaring på, at de afstår fra at benytte ydelserne. At slå rod i bevidstheden tager tid. Varige tilbud bør derfor erstatte det eksisterende projektmageri. For at begrænse risikoen for knopskydning bør ansvaret for erhvervsfremme- og innovationsindsatsen overvejes samles eksempelvis under Erhvervs- og Vækstministeriet. Endelig skal fokus være virksomhedernes behov frem for vekslende politiske holdninger som eksempelvis omstilling til vedvarende energi.

Regeringen har igangsat et større eftersyn af det danske erhvervsfremmesystem med henblik på en kommende forenkling og målretning. 40 milliarder kroner er trods alt en slat at bruge på at få virksomhederne til at trives. Så udbyttet skulle gerne være optimalt. Det er i alles interesse, at danske virksomheder, også de mindste, klarer sig godt.

villapenge

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen