Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Erhvervsfremme: Når gode intentioner sejrer ad helvede til

10BUSPaerer-AEbler-121341.jpg
Der er noget helt galt med erhvervsfremmesystemet, når en fødevarevirksomhed kan blive inviteret med i fem forskellige fødevareklynger, som alle er medfinansieret af skattekroner, skriver Kent Damsgaard, Dansk Industri. Arkivfoto: Bax Lindhardt

Økonomi. En stærk og mere enkel struktur med færre aktører og en klar arbejdsdeling med fokus på virksomhedernes behov vil kunne gøre meget.

Nu sker der endelig noget. Det er i hvert fald det store håb blandt rigtig mange af landets virksomhedsledere. For efter flere års diskussioner, analyser og en omfattende kortlægningsrapport har erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) nu nedsat et forenklings­­udvalg, der skal komme med et enkelt og strømlinet forslag til fremtidens erhvervsfremmesystem. Forslaget skal ligge klar i begyndelsen af det nye år.

Hvert år bruger Danmark 4,7 milliarder kr. på offentlige erhvervsfremmeordninger, der målrettet skal understøtte virksomhedernes vækst og jobskabelse. Ordningerne dækker over alt fra rådgivning og sparring om innovation og eksport til klynge- og netværkssamarbejder.

10BUSHenrik-Clausen-CEO-BO-.jpg

Samlet set beskæftiger systemet over 1.900 personer fordelt på over 250 forskellige aktører, der eksempelvis tæller myndigheder, fonde, væksthuse og diverse netværk. Det meste er sat i værk af den bedste vilje. Noget af det virker, men en stor del virker ikke – ikke optimalt i hvert fald. Dertil kommer, at halvdelen af alle virksomheder i en DI-­undersøgelse svarer, at de »slet ikke« eller kun »i lav grad« kan gennemskue de mange tilbud. Hvad er de største problemer, og hvad bør gøres? Her en top tre:

1) En jungle af tilbud

Systemet er knopskydning på knopskydning og udgør i dag et tjørnekrat af strategier, partnerskaber, handlingsplaner, projekter og initiativer på lokalt, tværkommunalt, regionalt, tvær­regionalt og nationalt niveau med en masse overlap. Derfor er vi endt i en situation, hvor en fødevarevirksomhed bliver inviteret til at indgå i fem forskellige fødevareklynger med overlappende ydelser, fordi fem forskellige aktører har fået samme idé om at skabe en klynge. Alle medfinansieret af skattekroner.

Løsning: Skab ét samlet og stringent lovgrundlag med en klar arbejdsdeling mellem de enkelte aktører. Kort sagt: Få styr på, hvem der gør hvad.

2) Formålet er glemt

Systemet er til for at hjælpe virksomhederne, men det har systemet glemt. I stedet er det i høj grad de forskellige pengekasser og bevillinger, som styrer, hvilke aktiviteter der bliver udbudt hvornår. Og som følge heraf oplever virksomhederne gang på gang at blive kontaktet af aktører med forslag om lige netop deres meget specifikke tilbud – uagtet virksomhedens behov.

Løsning: Lav kun tilbud, der reelt efter­spørges af virksomhederne, og som har et højt niveau. Slut med aktiviteter opfundet af systemet udelukkende fordi, der var en pulje penge, man kunne søge. Og for alles skyld: Opfind ikke offentlige løsninger, som allerede tilbydes af private udbydere.

Lundbecks hovedsæde

3) Store kvalitetsforskelle

Virksomhederne oplever enorme kvalitetsforskelle i systemet. Godt nok kommer alle aktører med evalueringer og alle på flot papir – men desværre efter hver sine metoder. De har dog det ene fællestræk, at konklusionen stort set altid lyder, at aktiviteten har været en succes. Så reelt kan disse evalueringer ikke bruges til noget og slet ikke til at prioritere efter.

Løsning: Skab en systematisk og centralt forankret effektmåling efter én og samme metode. Det, der virker, kan få flere penge. Det, der ikke virker, skal justeres eller lukkes ned.

Udfordringerne er mange, men en stærk og mere enkel struktur med færre aktører og en klar arbejds­deling med fokus på virksomhedernes behov vil kunne gøre meget. Vi skylder både virksomhederne og skatte­borgerne, at erhvervsfremmesystemet bliver enkelt og effektivt.

Og man skylder de mange ildsjæle i systemet, der brænder for at øge væksten og jobskabelsen i Danmark, at de får et mere klart mandat at arbejde efter.

Mærsk sejler videre til terroranklaget Qatar mens rivaler træk

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen