Berlingske Business

Er vi nu færdige med strukturreformer?

28BUSLoekke-laegger-slagpla.jpg
Statsminister Lars Løkke Rasmussen skal have Kristian Thulesen Dahl (DF) og Mette Frederiksen (S) overtalt, hvis han skal gennemføre nye, store reformer. Foto: Søren Bidstrup

SYNSPUNKT. Generel fraskrivelse af reformer er uheldig. Men den folkelige opbakning til nye reformer afhænger af, hvad politikerne beslutter, at pengene skal bruges til.

I slutningen af 1990erne bredte den erkendelse sig, at de offentlige finanser var uholdbare. Indtægterne ville på længere sigt ikke kunne dække udgifterne på grund af et stigende antal ældre i forhold til personer på arbejdsmarkedet.

I dag vurderer både Finansministeriet og vismændene, at holdbarhedsproblemet er kraftigt reduceret via en række struktur­reformer.

Linisha Palm

Holdbarhedsproblemet kunne være løst på forskellige måder: Højere skatter, lavere overførselsindkomster, mindre offentlig service eller reformer, der øgede arbejds­udbud og beskæftigelse og derved skabte større skatteindtægter og lavere udgifter til overførsler. Skatterne var høje, så det ville på grund af arbejdsudbudseffekter koste meget velstand at hæve skatterne.

Der var også et ønske om at fastholde det offentlige serviceniveau og undgå at skære drastisk i satserne i overførselssystemet. Det efterlod reformlinjen som den relevante mulighed.

Med det udgangspunkt blev blandt andet Velfærdsreformen og Tilbagetræknings­aftalen på mange økonomers anbefaling besluttet. Tilbagetrækningsalderen følger derfor nu udviklingen i levealderen – dog med visse begrænsninger. Disse reformer var afgørende for løsningen af holdbarhedsproblemet.

Bør vi så ikke lave flere arbejdsmarkeds­reformer?

Holdbarhedsproblemet var en »brændende platform«, men nu kan man se mere køligt på situationen og lave de reformer, man politisk vurderer har større fordele end ulemper – under inddragelse af de fordelingsmæssige effekter.

17BUSlizette-risgaard-20161.jpg

Nogle af de gennemførte reformer har tilsyneladende kunnet vinde bred opbakning. For eksempel kan de fleste formentlig se, at det var uholdbart at fastholde en efterlønsalder på 60 år, mens levealderen fortsat stiger. Men det kan politisk blive sværere at opnå bred accept, jo længere man går. Dagpengereformen, som måtte justeres, er et eksempel på det. Reformer, der ikke generelt opfattes som rimelige, risikerer at blive rullet tilbage og måske endda at tage tidligere reformer med sig i faldet.

Men der er stadig relevante reformer:

Levealderen stiger mere end forventet, og begrænsningerne i Velfærdsreformen betyder, at tilbagetrækningsalderen for nogle pensionistgenerationer ikke vil stige tilsvarende. Disse aldersgrupper kan se frem til et længere otium end både deres forgængere og efterkommere. Det medfører en ulighed mellem generationerne. En fremrykning af den planlagte stigning i tilbagetræknings­alderen for personer uden helbredsproblemer i de begunstigede årgange kan finansiere for eksempel bedre offentlig service eller lavere skatter.

Men den brede accept af reformer kan afhænge af, hvad pengene bruges til: Bedre hospitaler eller topskattelettelser.

Folkemødet2016

Der er fortsat problemer

Det kan også give god mening at erstatte dele af SUen med statsgaranterede lån. De studerende tilskyndes derved til at blive hurtigt færdige og komme ud på arbejdsmarkedet, hvorved man kan give den enkelte studerende større frihed til selv at tilrettelægge sit studieforløb. Og med en høj efterfølgende indkomst står de studerende – set over et livsforløb – ganske godt. Samtidig reduceres udgiften til SU.

En supplerende vej til højere velstand er tiltag, der kan øge produktiviteten – vi har fortsat problemer med lav produktivitets­vækst i dele af økonomien.

Løkke

Både arbejdsmarkedsreformer og produktivitetsreformer er relevante. Og under alle omstændigheder kan verden ændre sig, hvorfor en generel politisk fraskrivelse af reformer er uheldig. Reformerne vil nu som før kræve en politisk afvejning af fordeling over for samlet velstand. Og fordelingsprofilen kan være afgørende for den folkelige forståelse, der sikrer reformers levedygtighed.

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen