Berlingske Business
17:53Tak for i dag

Er USA fortsat the land of opportunities?

14BUSkronik-pix-114021.jpg
Danske virksomheder behøver ikke frygte, at mulighederne i USA nu er udtømte. Masser af sektorer vil fortsat efterspørge danske kompetencer. Foto: Iris

4.200 nye ansigter indtager den amerikanske administration, når Donald Trump bliver præsident. Nu skal konsekvenserne for dansk økonomi undersøges.

USA har fået ny præsident. Den 20. januar indsættes Trump som den 45. præsident for de næste 4 år. Vi har travlt i disse dage på ambassaden i Washington D.C.

Der arbejdes i døgndrift på at analysere situationen, på at skabe et overblik over de ca. 4.200 nye ansigter, som vi kan forvente får et job i den nye administration, og på at gøre vores indflydelse gældende på politikformuleringen der, hvor vi har noget på spil.

Vi har især fokus på konsekvenser og muligheder for danske virksomheder.

USA er verdens største økonomi, verdens største investor og verdens mest innovative land. USA har enorm betydning for dansk eksport, amerikanske investeringer i Danmark og for videns- og innovationssamarbejdet på tværs af Atlanten.

Den økonomiske usikkerhed har været stor efter valget 8. november. Set fra min udkigspost er der dog god grund til, at vi alle holder hovedet koldt og ikke synker ned i en malstrøm af bekymringer og dommedagsprofetier.

14BUSMELANIAMICHELLE-003851.jpg

Der er ikke tvivl om, at det overraskende valgresultat skabte usikkerhed på de finansielle markeder. Dollaren og den mexicanske peso blev svækket, aktier og obligationsrenter faldt, guld steg, og olie faldt. Men allerede efter første handelsdag – onsdag – var de fleste finansielle markeder tilbage på tirsdagens niveau. Trumps budskaber om at samle nationen og ambitionen om vækst beroligede markederne.

Lad os også trække vejret dybt. Det er for tidligt at konkludere på de økonomiske konsekvenser af Trumps valgsejr. Der er sagt meget i valgkampen. Men konkrete bud på, hvad og hvordan den økonomiske politik skal forme sig, har det skortet på. Udmeldinger er justeret. Og på en lang række områder er der et stort rum for fortolkning. En ting står dog fast: Trump er blevet valgt på et løfte om at skabe vækst. Hvis det lykkes, er det godt for danske virksomheder.

Det står også klart, at Trump ikke satser på at skabe den lovede vækst gennem nye multilaterale frihandelsaftaler – hvis jeg nu skal formulere mig diplomatisk. Kritikken af det liberale handelspolitiske regime har været hård – og den skal der leveres på. NAFTA vil blive genforhandlet. Og en ratifikation af frihandelsaftalen med Asien/Stillehavsområdet giver ikke pengene mange gange igen hos de politiske bookmakere. Der vil blive set nøje på, om man kan gå hårdere til Kina og Mexico.

Og amerikanske virksomheder vil blive brandbeskattet, hvis de flytter produktionen ud af landet. Til gengæld er perspektiverne og konsekvenserne for frihandelsaftalen med Europa mere uforudsigelige – selv om der ikke er tvivl om, at det kommer til at vare en rum tid, før det spørgsmål blive taget op politisk. Her skal man også huske, at Trump ikke kommer til at regere alene. Selv om præsidenten har store beføjelser på handelspolitikken, skal der findes en balance mellem Trumps løfter om en tøjlet frihandel og det traditionelt frihandelsvenlige Republikanske parti i Kongressen.

USA-ELECTION/BUFFETT

På trods af den bremse, der uden tvivl vil blive lagt på frihandelen, vil USA fortsat være et afgørende marked for danske virksomheder. USA er verdens største marked og Danmarks største eksportmarked uden for Europa. Danske virksomheder eksporterede i 2015 varer og tjenesteydelser til USA for omkring 100 mia. kroner – en ny rekord. Den fremgang skal vi fastholde og udbygge.

Der vil fortsat være efterspørgsel på innovative produkter og løsninger på mange af de udfordringer og udviklingstendenser, vi ser i USA. Det gælder også i en række af de sektorer, som danske virksomheder er verdensmestre i. Grøn teknologi for eksempel. Når danske virksomheder har klaret sig godt her de senere år, skyldes det ikke primært en ambitiøs klimapolitik i Washington DC. Det skyldes ambitiøse delstater, og at grøn teknologi er blevet konkurrencedygtig. Det er simpelthen en god forretning. Det vil det også være fremover.

Delstater og byer har også store udfordringer med vandforsyning, øget vandforbrug og spildevandsrensning. Her har danske virksomheder unikke kompetencer.

Billede

Inden for fjernvarme har USA projekter for 1,5 mia. dollar i pipelinen, bl.a. på amerikanske universiteter. De muligheder vil ikke påvirkes af en ny præsident og regering. Sundhedssektoren er den største danske eksportsektor i USA. Selv om der ikke er et klart billede af, hvad Trump vil sætte i stedet for Obamacare, er der generel enighed om, at en demokratisk ledet administration ville have kunnet skabe større udfordringer for dansk pharma-eksport. Der er ingen grund til at tro, at danske pharma-selskaber ikke vil klare sig godt i USA også i fremtiden.

Og jeg kunne blive ved. Den amerikanske forbruger vil fortsat være stadig mere opmærksom på fødevaresikkerhed og sunde fødevarer. Det giver gode muligheder for danske produkter. Og i en helt anden boldgade kommer der uden tvivl flere midler til det amerikanske forsvar. Danske virksomheder er godt placeret til også at få en andel heraf. I denne uge kommer den danske Fregat »Peter Willemoes« på besøg i Baltimore sammen med en gruppe danske maritime virksomheder. De danske kompetencer i skibsdesign er et eksempel på et område med stor amerikansk efterspørgsel.

Martin Macias holds a placard

Derfor er USA – selv med skiftende præsidenter – fortsat mulighedernes land. Det gælder også for danske virksomheder. Vores job er at skabe de bedst mulige rammebetingelser og muligheder for dansk erhvervsliv. Vi er klar til at tage udfordringen op!

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen