Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

Er festen i finansen lig med fornuften i finansen?

jens chr
Jens Chr. Hansen er erhvervskommentator på Berlingske Business. Foto:

Når Danske Bank-aktionærerne i år mødes til generalforsamling er det med smil så brede som dollargrin. Berlingske Jens Chr. Hansen går tæt på bankens sundhedstilstand.

Da Danske Bank-medarbejderne gik på weekend fredag 6. marts 2009, var det med hængende hoveder. Den blå storbank var presset helt derud, hvor det handlede om overlevelse, to bankpakker var hevet i land, og Danske Bank-aktien ramte et historisk lavpunkt på kurs 30.

Det skal med, at det ikke kun var Danske Bank-folkene, der hang med hovederne. Det gjorde hele den finansielle sektor, i Danmark, i Europa og i USA. Kun politisk indgriben og en håndfuld bankpakker holdt det sårbare finansielle system kørende. Da Danske Bank-aktionærerne mødtes til generalforsamling i marts 2009 i Bella Center endte den marathonlange general­forsamling i kaotiske tilstande. Aktionærerne var i oprør.

US-POLITICS-TRUMP

Når aktionærerne i år mødes til generalforsamling i banken den 16. marts i Tivoli Congress Center, er det med smil så brede som dollargrin. Nuvel, der skal nok være en enkelt aktionær, der kræver topchefen Thomas Borgens hoved på et fad, men skjules kan det ikke, at Danske Bank-aktionærerne får fyldt deres lommer i år. Udbyttet sættes op til det højeste nogensinde, og Danske Bank­aktien ligger og snurrer rundt omkring kurs 240. Det betyder, at Danske Bank er 235 mia. kr. værd i handel og vandel, stort set det samme som eksempelvis A.P. Møller - Mærsk. Blot for sammenligningens skyld.

Fra at være overlevelsestruet står Danske Bank i dag økonomisk som en af de absolut stærkeste banker i Norden. Finanskrisen er kommet på afstand, og ikke kun Danske Bank har ramt nye højder, det har dansk bankvæsen i almindelighed. På jysk vil man sige, at finansen har det »ikke så ringe endda«, i virkelighedens verden går det fremragende i finansen lige nu.

Nok kan du opleve bankdirektører med bekymrede miner, når talen falder på den lange periode med historisk lave renter. Traditionelt er det nemlig svært for banker at tjene penge i en periode med nulrenter. Regnskaberne viser dog, at det samlet set går ganske fint alligevel. De lave renter har nemlig den konsekvens, at tab på kunder samtidig også er historisk lave. Nok er væksten i samfundet målt på BNP-væksten lav, men bankernes manglende vækst i driftsindtjeningen mere end modsvares af, at kontoen »tab på kunder« i disse år er i nul.

Nets anbefaler banker at spærre 100.000 betalingskort

Stort set alle de store banker i Danmark har afleveret 2016­-­ regnskaberne. Af en eller anden grund hænger Sydbank langt bagefter med offentliggørelse af regnskabet så sent som 1. marts 2017. Sydbank ventes dog at følge de stærke regnskaber, som vi har set stort set hele vejen rundt i finansen i år. Ikke kun bankerne fremlægger rekordregnskaber, også realkreditten og forsikringsselskaberne – bank, realkredit og forsikring er ofte filtret ind i hinanden – har svært ved at få armene ned.

En stor og stigende del af profitten på bundlinjen kanaliseres videre til aktionærerne. Dermed ser bankerne stort på advarsler fra både Nationalbankdirektør Lars Rohde og tilsynsdirektør Jesper Berg om, at bankerne bør holde igen med udlodnings­festen og i stedet polstre sig yderligere med henblik på de fremtidige øgede krav fra de såkaldte Basel IV-anbefalinger. Den tid den sorg, synes bankerne at sige, foreløbig tilgodeses aktionærerne.

De ekstremt lave tab på kunder i disse år skal ses i sammenhæng med de meget voldsomme hensættelser til tab i tidligere regnskaber. Disse hensættelser er opsamlet på bankernes korrektiv­konti, som således er en ekstra buffer i bankregnskaberne. Det betyder, at tabene i regnskaberne også over de næste år må formodes at være relativt beskedne. Danske Bank har eksempelvis 23 mia. kr. stående på denne konto til imødegåelse af fremtidige tab.

Danske Bank tjener snart penge på Mobilepay

Det stiller uvægerligt spørgsmålet, om der er en reel og tilstrækkelig hård priskonkurrence i finansen i disse år. Bankdirektørerne vil i samlet kor råbe: »Ja, konkurrencen er så stærk som aldrig før.« Ikke desto mindre viser tallene fra bankregnskaberne et noget andet billede. Således har vi set, at eksempelvis bidragssatserne i realkreditten har fået en tand eller to opad, og det lukrerer aktionærerne nu på.

Det særlige ved finansen er, at kunderne godt vil betale en »overpris« for at være kunde i en økonomisk meget stærk forankret bank. Det giver tryghed, også selv om man er udlånskunde. Finanskrisen viste, at økonomisk vaklende finanshuse fører utilfredse kunder med sig. Opgaven for bank­direktørerne er imidlertid at finde den rette balance på lang sigt.

Set i det lys synes mange bank­direktører i højere grad at bruge profitten på at tilfredsstille aktionærerne her og nu frem for at sikre både kunderne og aktionærerne mod fremtidige finans­kriser. Staten bakkede op om de sårbare og vaklende banker ved den seneste finanskrise. Det burde være undtagelsen. Fremover bør den markeds­økonomi, som finansen hylder, råde. Banker, der ikke kan klare sig selv, må dø.

Jens Chr. Hansen er erhvervs­kommentator på Berlingske Business

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen