Berlingske Business
08:20Pandora i frit fald - hvorfor tror analytikerne stadig på aktien?

Er du heller ikke bange for robotterne?

08BUSOpinionRobotter-140419.jpg
Robotteknologi kan understøtte læger og sundhedspersonale, som her på Aalborg Universitetshospital. Arkivfoto: Henning Bagger

Kronik. Hvis vi bruger robotterne rigtigt, frigøres ressourcer, og det giver os nye muligheder. Det er der ingen grund til at frygte – og det gør danskerne heldigvis heller ikke.

Vi har efterhånden hørt det til hudløshed: Robotterne kommer. Og sammen med dem en hær af nye teknologier og kunstig intelligens, der truer med at gøre os alle sammen arbejdsløse. Eller det skulle man i hvert fald tro, når man følger med i debatten.

Derfor er det godt at se, at de færreste danskere frygter robotterne og de nye teknologiers komme. Ifølge en nylig undersøgelse fra Altinget er kun 15 procent af danskerne bekymrede over den udvikling, mens 32 procent er begejstrede. Det er godt at se, og vel heller ikke så overraskende, når man tænker på, at vi danskere generelt ikke er teknologiforskrækkede.

Vi er altså ikke nervøse for den nye teknologi. Men det kan godt undre mig, at over halvdelen i undersøgelsen enten ikke mener, at robotter eller ny teknologi vil føre væsentlige ændringer med sig – eller ikke har tænkt over det.

24BUS20170425-145313-4BM-14.jpg

Måske fordi mange af de teknologier vi hører om, ikke for alvor har gjort deres indtog endnu. Og som mennesker har vi det nok sådan, at vi skal se, opleve og afprøve teknologierne på egen krop, før vi til fulde kan forstå de forandringer, de fører med sig. Men faktum er, at nye teknologier er i fuld gang med at vende op og ned på en række områder.

Se bare på sundhedsområdet: Det er en sektor, vi alle kommer til at opleve indefra før eller siden, og hvor man netop nu er i fuld gang med at afprøve, hvordan intelligente supercomputere og robotter kan hjælpe læger og sundhedsfagligt personale med at stille diagnoser og behandle patienter.

Herhjemme har Danske Regioner netop foreslået, at der over en årrække afsættes fire milliarder kroner til at udvikle og afprøve nye sundhedsteknologier, især inden for kunstig intelligens og supercomputere. Det er klogt i en tid, hvor sundhedsområdet er under stort pres, blandt andet på grund af en aldrende befolkning og flere kroniske syge, mangel på personale og specialister i yderområderne.

ROBOTTER

Samtidig er mængden af sundhedsdata eksploderet. Det anslås, at mængden af data fordobles ca. hver ottende måned, og at læger og andet sundhedsfagligt personale i 2020 skal behandle 200 gange flere medicinske data og facts, end den menneskelige hjerne kan kapere.

Her hjælper teknologien os. Den kan nemlig understøtte læger og sundhedspersonale og nogle gange løse opgaverne både hurtigere og bedre, end mennesker kan.

Tag for eksempel supercomputeren Watson Health, der bliver brugt af sundhedsvæsener verden over, især inden for diagnosticering og behandling af kræft. Watson kan behandle store mængder data og tal på et splitsekund, og det har givet lovende resultater, f.eks. da den diagnosticerede en patent på et hospital i Japan med en sjælden form for leukæmi inden for bare ti minutter, en opgave som ville have taget en menneskelig læge flere uger. Herhjemme har Region Hovedstaden testet brugen af Watson siden 2016, og computeren skal nu i gang med at lede efter brystkræftknuder på Herlev Hospital.

Forskere har også dokumenteret, at intelligent software kan diagnosticere alvorlig depression med en præcision på op til 90 procent. En præcis diagnose med traditionelle menneskebaserede metoder kan man ifølge forskningen kun opnå i ca. to ud af tre sygdomstilfælde.

Det er heller ikke science fiction, at du kommer til at tale med en robot, når du ringer 112. I England eksperimenterer man lige nu med Babylon Health, en chat bot, der kan give lægefaglige råd og endda stille diagnoser ved hjælp af en smart phone-app og en sofistikeret form for chat feature. Det letter arbejdet for opkaldscentrene, især i perioder med høj belastning.

LG

Babylon er et eksempel på såkaldt machine learning, altså det, at computere lærer at genkende regler og mønstre, baseret på erfaring. Et andet spændende eksempel herhjemme er start-up virksomheden Corti, der i et pilotprojekt med Københavns Alarmcentral har undersøgt, hvordan talegenkendelse, machine learning og neurale netværk kan understøtte opkald til 112.

Robotteknologi i operationer er også ved at blive almindelig praksis, og Massachussetts Institute of Technology, MIT, meldte for nylig ud, at de har udviklet en mikrobot i pilleform. Den folder sig ud, når den er slugt, og kan operere kroppen indefra. Ved hjælp af en lille magnet kan mikrobotter blive guidet hen til det område, som skal behandles, og kan f.eks. fjerne fremmedlegemer fra maven, eller påføre medicin.

Flere af teknologierne er stadig i testfasen og laver stadig fejl. Men vi vil se, at de bliver mere stabile i løbet af de næste fem-ti år, og så vil vi for alvor møde robotterne, supercomputerne og de andre hjælpere, både i sundhedssystemet og de mange andre steder, hvor teknologien rykker hurtigt. Det er naturligvis ikke det samme, som at vi i fremtiden ikke længere behøver menneskehænder og -hjerner. Teknologierne er supplementer, der, hvis vi bruger dem rigtigt, understøtter vores arbejde, aflaster os, hvor vi har brug for det, frigør ressourcer og giver os nye muligheder.

Det er der ingen grund til at frygte – og det gør danskerne heldigvis heller ikke.

robotter

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen