Berlingske Business

En lettelse for danske industriklenodier i EU

COP115 Messerschmidt vraget til formandspost Folkemødet 2014
Foto:

De grimme tidsler skal luges ud, inden EU-Kommissionens forslag til nyt direktiv kan blive spiseligt for os.

Folk med interesse i god, ansvarlig ledelse af Danmarks børsnoterede selskaber kan nu læne sig en smule mere mageligt tilbage og nyde den søde sommertid.

20BUSAP-Moeller-Maersk-Gene.jpg

I sidste uge vandt vi nemlig en vigtig sejr i Europa-Parlamentet i kampen mod, hvad der roligt kan betegnes som en af nyere tids største politiske trusler mod den måde, den helt tunge og mest hæderkronede del af dansk erhvervsliv driver virksomhed på.

Sagen drejer sig om et unødvendigt og stærkt indgribende forslag fra Kommissionen om nye såkaldte aktionærrettigheder i EU. På spil er intet mindre, end hvordan danske industriklenodier som A.P. Møller - Mærsk og Carlsberg fremover skal ledes.

Forslaget, som er blevet bakket kraftigt op af Europa-Parlamentets ordfører på sagen, den italienske socialdemokrat Sergio Cofferati, bygger ved første øjekast på en sympatisk idé. Oven på den store krise er formålet at få Europas børsnoterede selskaber til at tænke mindre på korte spekulative aktiegevinster og mere på god, langsigtet planlægning, med stabil indtjening og større samfundsnytte for øje.

Måden, EU-Kommissionen og Cofferati forestiller sig, at det skal ske på, er gennem øget gennemsigtighed og magt til selskabets aktionærer. Mere magt over centrale strategiske beslutninger om interne handler med f.eks. datterselskaber og om aflønning af direktører. Ved at styrke de mange småaktionærers såkaldte aktive ejerskab bliver selskabernes ansvarlighed styrket, lyder den grundlæggende tese.

Og ja. Tese er faktisk det eneste, der er tale om. Slår man op i de mange saglige udredninger, der er lavet om krisens årsager, står der som bekendt en hel del om regeringers og centralbankers fejlagtige økonomiske konjunkturstyring og endnu mere om bankers mangelfulde risikoanalyser og uansvarlige udlånspolitik. Det er derimod svært, for ikke at sige umuligt, at finde noget om, at Europas børsnoterede selskaber skulle have ageret videre uansvarligt i forbindelse med 00ernes kreditfest.

Endnu mere skæv fremstår logikken i en nordisk sammenhæng, hvor den nye såkaldte aktionæraktivisme risikerer at undergrave en over hundrede år gammel og hyldet model for god, ansvarlig selskabs­ledelse. En model, som er baseret på et: at det er erfarne bestyrelser, som står for den detaljerede kontrol med den daglige ledelse, og to: at ansvarlige majoritetsaktionærer, som f.eks. A.P. Møller Fonden, kan disponere hurtigt og problemfrit over egne værdier til selskabets langsigtede bedste.

Blandt striben af eksperter, som har hyldet den nordiske model, finder man senest professor ved Københavns Universitet, Jesper Lau Hansen. På baggrund af nyere forskning på området konkluderede han for nylig, at opbygningen med en dominerende hovedaktionær netop er en af den nordiske models helt store styrker.

Det i forhold til typiske selskabsstrukturer i f.eks. USA og andre steder i Europa, hvor ejerskabet er spredt ud over mange aktionærer. Ifølge professoren sikrer den nordiske model en ansvarlig ejer, der forstår at tænke langsigtet, og som er i stand til at disciplinere ledelsen. Og så er modellen i øvrigt også god for iværksætteriet.

Ovenstående er altså alt sammen kvaliteter, som står til at tage alvorligt skade, hvis forslaget gennemføres i sin oprindelige form.

Det var derfor glædeligt, da det i sidste uge efter gevaldigt pres fra en samlet blå fløj lykkedes at få vedtaget en fælles holdning til forslaget i Europa-Parlamentet, der var renset for nogle af de mest skadelige elementer fra det oprindelige forslag. Vigtigst i dansk sammenhæng var en skrotning af ideen om at begrænse storaktionærers mulighed for hurtigt og fleksibelt at gennemføre interne handler til selskabets bedste.

Men kampen for bevarelse af den nordiske model er dog langtfra forbi.

For det første lægger Parlamentets holdning fortsat op til unødig EU-indblanding i fastlæggelsen af direktørernes aflønning. Samtidig forsøger Sergio Cofferati at bruge rapporten til højest upassende at pålægge virksomhederne en række nye tunge rapporteringskrav, som truer med at øge selskabernes administrative omkostninger betydeligt. Vores konkrete mål er derfor nu at få de sidste grimme tidsler luget ud i forbindelse med efterårets forhandlinger mellem Parlamentet og Ministerrådet om det nye direktivs endelige udformning.

For det andet vil vi til det sidste fastholde, at det pågældende forslag aldrig burde have set dagens lys. At der her er tale om et klart eksempel på et område, hvor EU unødigt forsøger at blande sig i ting, der først og fremmest bør være et nationalt anliggende. Europas selskaber opererer med forskelligartede strukturer, nationale sammenhænge, markedsforhold, forretningsstrategier mm. Derfor er fleksibilitet afgørende ved indretningen af de fælles rammer for selskabsledelse i EU.

Diversiteten mellem landenes modeller for selskabsledelse i Europa er en værdifuld styrke, som der skal værnes om, og ikke en svaghed, som skal udjævnes gennem bevidstløs EU-harmonisering.

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen