Berlingske Business
17:17Ejendomsaktie lukker med voldsomt fald

En kinesisk nedtur vil også ramme Danmark

22BUSCHINA-ECONOMYCONSUMERS.jpg
Fra at være den vestlige verdens fabrik har Kina udviklet sig til at være et stadigt vigtigere eksportmarked – som er Danmarks femtestørste. Arkivfoto: Reuters

Økonomi. Vækstafmatningen i Kina er et faresignal, som kan få stor betydning for den globale vækst.

Der er ikke mange danske hjem, der kan se sig fri for at have »made in China« stående på tøj, legetøj og køkkenudstyr. Men Kina er meget mere end en kilde til billige detailvarer herhjemme.

Kina har indtaget en voksende betydning for dansk eksport over de seneste år. Det viser tal fra World Input-Output Database, WIOD, der indeholder årlige data for handel mellem 35 industrier i 40 lande.

Databasen giver mulighed for ikke blot at se på den direkte eksport af varer og tjenester lande imellem, men også den indirekte eksport, der opstår som følge af de såkaldte globale værdikæder: At virksomheder i højere grad specialiserer sig inden for et produkt og handler dette på tværs af landegrænser.

15BUSArla-Innovation-Center.jpg

Et eksempel er en dansk industrivirksomhed, der har specialiseret sig i at producere en chip. Chippen eksporteres til Tyskland, hvor den tyske modtagervirksomhed anvender den i en større industriel maskine, der eksporteres til Kina. I det tilfælde vil den dansk producerede chip være direkte eksport til Tyskland, men indirekte eksport til Kina. I opgørelser, der udelukkende fokuserer på den direkte eksport, undervurderer man Kinas betydning for dansk vækst.

Nationalbanken har i en nylig analyse gransket de seneste 2015 tal fra WIOD. Her indtager Kina en plads som Danmarks femtestørste eksportmarked. Andelen er vokset fra blot 1,5 pct. i år 2000 til en samlet andel af dansk eksport på seks pct., lige i hælene på Storbritannien. Tyskland indtager førstepladsen med lidt over ti pct. af den samlede danske eksport, mens Sverige og USA har en delt andenplads. Med knap 800.000 danske job knyttet til eksport er økonomiske udsving i vores største sam­handelslande afgørende for dansk vækst.

kinasaxo

Den aktuelle vækstafmatning i Kina er derfor værd at holde øje med. Efter en periode med voldsom kreditvækst og et boom på boligmarkedet har den kinesiske regering strammet op. De seneste indikatorer for kinesisk økonomi peger på, at vækstafmatningen nu er sat ind. Industrien fører indtil videre an i opbremsningen, men de kinesiske myndigheder har fokus på at dæmpe boomet på boligmarkedet og har indført stramninger, der formentlig vil dæmpe væksten i kinesisk økonomi yderligere i løbet af året.

Der er endnu ikke tale om en voldsom nedgang, og de kinesiske myndigheder har fortsat værktøjer til at stimulere væksten, skulle det blive nødvendigt.

Den helt store udfordring ligger i den finansielle stabilitet i et land, hvor gælds­niveauerne i virksomheder er steget voldsomt, og kreditvæksten har været høj i en lang årrække. De finansielle risici er med andre ord en udfordring for Kina, men et problem, de kinesiske myndigheder indtil videre formår at skubbe foran sig.

CHINA-SINGLES DAY/LOGISTICS

Skal vi så frygte en stor tilbagegang i dansk eksport i år? Nej, euroområdet og særligt Tyskland, der er vores vigtigste eksportaftager, klarer sig rigtigt flot, og i USA er der også udsigt til fornuftige vækstrater trods Trump-dønningerne.

Danmark har desuden en rigtig god konkurrenceevne efter flere år med moderate lønstigninger, og vi forventer, at 2017 vil være et godt år for eksporten. Ikke desto mindre er det vigtigt at holde et øje på Kina, for bliver vækstnedgangen mere voldsom end forventet, vil ikke bare Danmark, men også den globale vækst blive ramt.

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen