Berlingske Business

Elektrisk chok eller en bæredygtig fremtid?

24BUSBil-forurening-115540.jpg
Selvkørende biler uden udstødning er Nissan-landechefens drøm. Men for at komme dertil kræves en samlet indsats, hvor virksomheder og politikere spiller sammen. Foto: Philippe Huguen/AFP

De virksomheder, der oprigtigt arbejder med bæredygtighed, klarer sig bedst, fordi forbrugerne gennemskuer dem, der alene tænker i profit.

Forestil dig en verden, hvor biler er 100 procent elektriske og samtidig oplader sig selv, mens vi sover. En verden, hvor bilernes batterier leverer energi til vores hjem og arbejdspladser, og overskuddet sendes tilbage til det lokale energinet. Et sted, hvor selv- kørende biler uden udstødning gør vejene sikre og beskytter luftkvaliteten. Og integrationen mellem køretøj og by eliminerer trafikkaos trods mere trængsel.

Der findes også et andet scenarie. Her er byens veje overfyldte, og der er permanent trafikkaos. Vi løber tør for fossile brændstoffer uden en plan B, og biodiversitet og natur er overhalet af beton og industri. Se blot det stigende antal advarsler om dårlig luftkvalitet i lande som USA, Kina og endda i flere byer her i Europa. Prøv at køre en tur igennem byen i myldretiden og se dig omkring. Det er allerede startet.

Jeg ved godt, hvilket scenarie jeg ønsker. Men intet kommer af sig selv, og vi er nødt til at arbejde sammen for at nå i mål. Og vi skal starte nu.

18BUSPatienter-i-USA-sagsoe.jpg

Der er heldigvis mange virksomheder, som ønsker at gøre en forskel. Men vi skal gøre mere end blot at tale om det. For virkelig at ændre noget må vi gennemtænke alt, der vedrører energianvendelse i vores liv og begynde at handle anderledes.

Inden for bilsektoren skal vi kunne se ud over selve produktet og vurdere hele værdikæden. Vi skal se på opladningssystemer, interaktion mellem biler og omgivelserne samt finde smart teknologi, der anvender bæredygtig energi, men alligevel er fornuftig omkostningsmæssigt. Frem- tidens bæredygtige transportmiddel skal være tilgængeligt for alle – ikke blot velhavere og velhavende lande.

Jeg er overbevist om, at det er op til virksomhederne at føre an i udviklingen af en bæredygtig fremtid. Det er os, der skal påvirke politikerne til at gøre mere. Men vi kan kun gøre det, hvis vi står sammen.

Nogle lande og byer er længere fremme end andre. Norge er et af verdens mest progressive lande, når det gælder elbiler. Efter 2025 vil det ikke være muligt at købe en ny bil med forbrændingsmotor i Norge.

11BUSFASHION-1-154224.jpg

Verdens virksomheder er i sagens natur også på forskellige stadier. Men allerede nu står det klart, at de, som oprigtigt arbejder med bæredygtighed, klarer sig bedst. Hvorfor? Fordi forbrugerne gennemskuer, om virksomheden har oprigtige intentioner om at gøre en forskel i forhold til bæredygtighed, eller om det handler om ren profit.

Vi må dog ikke glemme, at ingen by, ingen regering eller NGO kan ændre noget alene. Uanset hvor magtfuld den er, eller hvor ønskværdige tankerne er. De store ændringer, der er nødvendige i denne proces, kræver, at vi har en fælles, samlet tilgang. Og at vi alle investerer tid, energi og ressourcer i en elektrificering af vores fremtidige verden.

Politikere og lokale myndigheder bør gøre sit ved at øge både hastigheden og omfanget af transformationen af energiinfrastrukturen. Og den private sektor må investere i energivenlige køretøjer uden emissioner og andre kuldioxidneutrale indsatser. Vi må sammen give befolkningen grund til at håbe og tro – for dermed at ændre.

Vi har sammen mulighed for at skabe en renere, sikrere og bedre verden.

Ignorerer vi situationen, vil vi få et elektrisk chok, som vil tage årtier at komme over.

21BUSSashimi-Royal-134558.jpg

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen