Berlingske Business
09:03Danske aktier åbner i minus

Elafgift er mere skadelig end boligskat

150489272
(Foto: Shutterstock) Foto:

Synspunkt. Energiafgifterne er steget så meget, at de er blevet samfundsøkonomisk skadelige.

Jorden er flad. Forsøger man at krydse Atlanten, ryger man i afgrunden. Sådan lød mantraet fra religiøse kvaksalvere i middelalderen. Sagde man det modsatte, var døden en mild straf. På samme måde bliver man i dag lagt på hjul og stejle i visse kredse, hvis man foreslår at sænke afgiften på strøm.

Ideen om, at beskatning af el er en gratis måde at fylde statskassen på, har fået en nærmest religiøs karakter i den danske skattedebat. Fra 1990ernes Pinsepakke til de seneste års skattereformer: Hver gang er energiafgiften røget op.

Solceller kaldes husejernes nye skattehul RB PLUS

Men det er ikke gratis at lade energiafgifterne stige, for man skal huske, at en afgift som elafgiften også fungerer som en skat, der rammer indkomst og forbrug. Den betales bare over for eksempel elregningen i stedet for skattebilletten. Og vores lyst til at gå på arbejde bliver alt andet lige mindre, når afgiften bliver højere, for så kan vi købe mindre for vores løn. Energiafgifter har desuden den uheldige egenskab, at de rammer konkurrenceevnen, ligesom de rammer fordelingsmæssigt skævt: Familier med lave indkomster rammes relativt hårdest.

Der kan være mange gode grunde til at indføre grønne afgifter på ressourceforbrug. Afgift på kul giver god mening, klimaskaderne taget i betragtning. Men hvad gør vi, den dag energiforsyningen bliver grøn? Som tilfældet er i dag med ca. 60 procent af vores strøm. Skal vi så blive ved med at finansiere statens udgifter med en høj elafgift? Svaret er nej.

For nylig sagde Det Miljøøkonomiske Råd stop, når det gælder elafgiften. Afgiften er ifølge de grønne vismænd i dag så høj, at den går langt ud over, hvad man kan begrunde i miljøbelastningen ved at producere el. Den samfundsøkonomiske gevinst af at sænke den med op til 70 procent vil være 1,8 mia. kr. Faktisk ser de grønne vismænd helst afgiften helt fjernet.

Danmark: Minister er åben for privatisering af vand og varme

Det rejser det naturlige spørgsmål om, hvor pengene så skal komme fra. Her bør man se på en skat, som har en bredere base, som for eksempel boligskatten eller et lavere rentefradrag på boliglån, som regeringen allerede har åbnet op for at se på. Det vil også gøre det mere attraktivt at spare op. Det vil betyde, at folk gældsætter sig mindre. Alt sammen fornuftige prioriteringer for et lands økonomi.

Heldigvis er nye toner undervejs. De seneste år er der blevet ryddet ud i junglerne af energiafgifter – forsyningssikkerhedsafgiften blev droppet, og ligeledes vil en del af PSO-finansieringen komme fra en bredere skattebase end elregningen.

Det er et tankesæt, vi bør holde fast i. Ligesom Danmark var blandt de første lande til at gennemføre et skift fra beskatning af personlig indkomst til beskatning af miljøbelastning, så bør vi også være blandt de første, der går nye veje, når virkeligheden ændrer sig, og vores energi bliver grønnere.

At fortidens mørkemænds antagelse om Jorden var helt på Månen, hersker der ingen tvivl om. Det krævede modige mennesker at få bugt med usandhederne. På samme måde er vi nødt til at droppe den dogmatiske tro på, at vilkårlig høj beskatning af ressourcer er en gratis omgang. Det er tid til en bredere og mere nuanceret debat om den måde, man opkræver skat på i Danmark.

Billede

En sænkning af elafgiften, finansieret af en beskeden forøgelse af ejendomsbeskatningen eller en beskeden yderligere reduktion af skatteværdien af rentefradraget, vil både være miljørigtig og fordelingsmæssigt attraktiv.

Tiden er inde til at løse flere problemer, når Folketinget alligevel er ved at se på boligskatternes indretning.

varmtvandslager

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen