Berlingske Business

Drømmen om politisk ro i landbruget

Miljø RB Plus Danskerne sætter landbruget i miljøpres
Foto:

Skribenten er træt af danske sololøsninger for økologisk planteavl og efterlyser samme regler som i resten af EU.

Jeg driver et konventionelt planteavlsbrug på Fyn, jeg er 30 år og begyndte i 2012.

Min økonomi er relativt god på grund af et godt bagland og en god drift med en række specialfrø og kvalitetsafgrøder. Det kan derfor irritere lidt, når redaktør Claus Skovhus i sin kommentar 15. september efterlyser innovation i stedet for at lange ud efter rammevilkår eller miljøkrav. Det er ikke en helt fair pointe.

Jeg havde sammen med min far et plante­brug i Sverige frem til 2011, hvor vi havde både konventionelt og økologisk i samme CVR nr., hvor man kunne omlægge gradvist i henhold til karensperiode og fysisk adskillelse.

Dette er ikke muligt i Danmark, da kravene her er markant anderledes og strengere, så man skal vælge 100 procent enten eller. Jeg var glad for økologien og ville egentlig gerne omdanne gården her, men mulighederne for at skaffe gødning til økologiske marker er begrænset til ren økogylle eller grøngødning – plus at man må supplere med en ganske stor andel konventionel gylle.

Suppleringsmuligheden er dog på en dispensation, der udløb i 2015, hvor man vedtog en midlertidig forlængelse, i erkendelse af at det var umuligt at opretholde en økologisk produktion, alene på økologiske gødninger. I Sverige kunne man kontinuerligt og ad libitum købe syv-otte forskellige »økogødninger«, der var fremstillet af ikke-økologiske dog biologiske materialer, eksempelvis kødbenmel, gærfløde med flere. Lignende findes også i resten af EU.

Jeg vil gerne på sigt omdanne en del af ejendommen til et økologisk plantebrug med økocamping og aktiviteter, men ikke så længe danske nationalregler om gødning hænger på en dispensation, der afhænger af interne politiske vinde. Vi har brug for, at man laver et mere fair konkurrenceplan med en fair byrdefordeling internt i EU, og at vi får politisk ro til at arbejde og investere.

Ligeledes har vi brug for, at man dropper den nuværende regulering af landbruget udarbejdet 100 procent på teoretiske modelberegninger og input uden en eneste fysisk måling, og at man i stedet laver fysiske målinger som så regulerer på linje med industrien.

Jeg har muligheden, men tør ikke investere mere i Danmark, før man holder op med at lave »danske sololøsninger«, styre landmandens arbejde fra et kontor i København og bruge landbruget som en politisk stemmefisker, men i stedet finder en langsigtet og stabil vækstplan. Alt andet er miljømæssigt, fagligt og økonomisk useriøst.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen