Berlingske Business

Direktør for Dansk Industri: »Gode hensigter er vokset til en rådgivningsjungle«

Kent
Direktør for Dansk Industri, Kent Damsgaard. Foto: PR/Meincke Sif

Centrale erhvervshuse skal sikre et enklere og mere overskueligt system for erhvervsfremme. Det handler ikke om by og land, men om kvalitet.

Danmark bruger hvert år op mod fem mia. skattekroner på erhvervsfremme. De mange penge går til et vidt forgrenet net af alt, lige fra lokale erhvervskontorer til diverse råd og fonde – alle sammen aktører, der har til opgave at gøde væksten i dansk erhvervsliv gennem kapital, vejledning og rådgivning.

Det er vi jo som udgangspunkt glade for i Dansk Industri og i vores medlemsvirksomheder.

De mange lokale, regionale og statslige ordninger har over årene formeret sig ved ukontrolleret knopskydning og har i dag udviklet sig til en uoverskuelig jungle, som meget få af virksomhederne kan finde rundt i.

Faktisk viser en kortlægning, at der er over 250 forskellige aktører i et større system af forskellige erhvervsfremmeordninger.

Hensigten er god nok, men det er alt for mange. Virksomhederne har mistet overblikket, der er store overlap, og mange steder er der svingende kvalitet. Kort sagt: Virksomhederne får ikke den gavn af systemet, som de og resten af skatteyderne betaler for.

Derfor har virksomhederne brug for, at politikerne rydder op i systemet, at der er færre aktører og en klar arbejdsdeling mellem de mange aktører, der knokler for at hjælpe danske virksomheder overalt i landet.

For en måned siden offentliggjorde regeringens Forenklingsudvalg om erhvervsfremme sine anbefalinger til, hvordan der kan ryddes op i det komplekse erhvervsfremmesystem. Og i disse uger forhandler politikerne om en ny model.

Det handler ikke om ideologi. Det handler ikke om centralisering eller decentralisering. Og det handler slet ikke om land mod by, og hvad der ellers er blevet fremført i debatten den seneste måned. Det handler helt lavpraktisk om at sikre nogle gode og fornuftige ordninger, der kan bistå virksomhederne med kapital, rådgivning og viden på de områder, hvor virksomhederne har et behov, men hvor der ikke er et privat marked at gå til.

Set med DIs øjne spiller kommunerne en meget central rolle med at bistå virksomhederne. Også fremover. Kommunerne skal selvfølgelig udføre arbejdet som nærmeste myndighed med blandt andet lokalplaner samt mange forskellige servicer. Det er det, DI hvert år måler dem på i vores undersøgelse om Lokalt Erhvervsklima. Og selvfølgelig skal kommunerne fortsætte med at have aktive erhvervsråd, der holder informationsmøder, driver netværk og som kæmper for at tiltrække og fastholde virksomheder til kommunen.

Det er også vigtigt, at kommunerne fortsat tager dialogen med enkeltvirksomheder og afklarer behov og ønsker og dermed agerer brobyggere for både private rådgivere og til de erhvervshuse, der rundt omkring i landet skal rumme den deciderede offentlige rådgivning på specialiserede områder som eksport og finansiering.

Men kommunerne skal altså ikke selv drive specialiseret rådgivning om f.eks. eksport til Kina. Den rådgivning skal fremover ligge i et af de regionale erhvervshuse, så vi sikrer tilstrækkelig kvalitet. Som en virksomhedsleder for nylig sagde til mig: Hvis ikke vi kan overkomme at køre 50 kilometer for at få rådgivning om Kina, så kommer vi da aldrig helt til Kina.

Derudover bør det sikres, at alle virksomheder kan gøre brug af de nye erhvervshuse, som skal være for alle virksomheder og ikke kun for særlige vækstvirksomheder, som det er tilfældet med væksthusene i dag. Samtidig bør der i alle erhvervshuse være repræsentation fra de nationale ordninger også, dvs. fra eksempelvis Eksportrådet og Innovationsfonden, så disse huse reelt bliver én fysisk indgang for virksomheder med rådgivningsbehov. Én indgang vil sikre langt bedre overblik end tilfældet er i dag og være til stor gavn for virksomhederne.

Virksomhederne har i årevis efterlyst et enklere og mere overskueligt erhvervsfremmesystem. Stort set alle aktører erkender, at der er behov for en klarere arbejdsdeling om, hvem der gør hvad. Nu er opgaven op til politikerne at sikre et enklere system, der kan sikre den lokale vækst og udvikling.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen