Berlingske Business

Det er muligt både at drive forretning og skabe en bedre verden – og vi skal gøre det sammen

25BUSFolkekirkens-Noedhjael.jpg
I 2030 anlås det, at halvdelen af verdens befolkning vil bo i områder ramt af tørke. Det kræver globale initiativer at få løst. Arkivfoto: Wakgari Alemu /Scanpix

439 ansøgninger om partnerskaber viser vejen.

I 2030 vil halvdelen af jordens befolkning bo i områder, hvor adgangen til rent drikkevand er begrænset. Allerede nu er vandmangel i Sydafrika et stort problem for millioner af mennesker. I Kina og andre lande i Asien kæmper de med luftforurening. Alene 17 millioner spædbørn er reelt truet af luftforurening i Sydøstasien ifølge UNICEF. FNs verdensmål er rammen, og alle er enige om, at vi skal finde løsninger sammen. Spørgsmålet er hvordan?

Det nye globale initiativ P4G støtter partnerskaber mellem offentlige og private aktører, der kan skabe og gennemføre løsninger på nogle af de udfordringer, der truer verden lige nu.

Mange virksomheder sidder med tekno­logiske løsninger og kan derfor i samarbejde med lokale myndigheder og civilsamfundsorganisationer løse lokale udfordringer. Interessen for partnerskaber er stor, men mange virksomheder og organisationer har brug for de rigtige netværk til eksempelvis lokale myndigheder og hjælp til at få deres partnerskab igangsat. Det kan P4G hjælpe med. Allerede nu har initiativet modtaget 439 ansøgninger fra partnerskaber verden over – heraf 13 fra Danmark.

Sammen med Arla Food Ingrediens har Folkekirkens Nødhjælp søgt om støtte til at skabe nye, bæredygtige fødevareløsninger i flygtningeområder i Afrika. Partnerskabet vil bl.a. fremme lokal produktion af ernæringsrige og billige fødevarer.

For Folkekirkens Nødhjælp er P4G en oplagt partner til at etablere en markeds­baseret, bæredygtig tilgang til at skabe fødevaresikkerhed og jobmuligheder for de lokale beboere, som enten er drevet på flugt eller bor i områder påvirket af flygtningestrømme. Der er stort potentiale i at føre globale og lokale virksomheder og organisationer sammen i et fokuseret forløb, som kan skabe nye løsninger på verdensmålene.

13BUSPix-Outsource-142956-7.jpg

P4G blev lanceret i 2017 af stats­minister Lars Løkke Rasmussen sammen med Sydkorea, Vietnam, Etiopien, Kenya, Mexico og Chile. Også store globale aktører som World­ Resources Institute, C40 Cities, World Economic Forum og Global Green Growth Institute er med i initiativet.

Danmark tror på, at offentlig-private partnerskaber er nødvendige for at nå verdensmålene og sikre en global grøn omstilling og er derfor initiativtager til P4G.

I Danmark falder partnerskabstanken naturligt, og vi har vist, at det kan bidrage til at skabe et bæredygtigt samfund. Samtidig har dansk erhvervsliv mange af de løsninger, som verden har brug for. Det er en viden, som vi kan – og skal – byde ind med i den globale bæredygtige omstilling.

Internationale rapporter anslår, at verdensmålene skaber forretnings­muligheder for mindst 12 billioner dollar årligt. Det tal er ubegribeligt, men efterspørgslen efter de bæredygtige løsninger er stor. Der er altså også noget at hente på bundlinjen.

For Novozymes er partnerskaber vigtige for at komme tættere på kunder og interessenter for på den måde at skabe positiv forandring for miljøet med løsninger, der sparer verden for kemikalier og energi, og som er biologiske. Bæredygtighed er dybt i Novozymes’ DNA.

Derfor blev verdensmålene tidligt til en del af virksomhedens strategi. Men for at skabe langvarige resultater skal det ske med relevante partnere.

P4G er en vigtig platform for både at få skabt nye partnerskaber og for at få partnerskaber, der allerede skaber reel forandring, til at vokse. Derfor er Novo­zymes trådt ind i P4Gs bestyrelse.

Det er gået op for mange, at man både kan drive forretning og bidrage til en bedre verden. Håbet er, at P4G kan omsætte lysten og de gode intentioner til succesfulde samarbejder.

Vi har brug for innovative partnerskaber, der samler private og offentlige aktører for at skabe bæredygtige løsninger inden for energi, vand, fødevarer og landbrug, cirkulær økonomi og bæredygtige byer. Det kan P4G.

Ulla Tørnæs og Peder Holk Nielsen er henholdsvis co-chair og medlem af bestyrelsen for P4G.

11BUSFASHION-1-154224.jpg

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen