Berlingske Business

Derfor er det så svært at gennemføre skattelettelser

03BUSopinion-skat-135109-12.jpg
Vejen frem mod en skatteaftale er lang og kompliceret. Foto: Iris

Her er de fem spidse torne, vi skal forbi, inden en skatteaftale kan landes.

Efter et par års tilløb lykkedes det i februar regeringen at samle flertal bag en aftale om at sænke indkomstskatten med ca. fem mia. kr. En lille, men god aftale. God, fordi den bidrager til, at det bedre kan betale sig for flere at spare op til egen pension, og fordi den bidrager til, at det for flere bedre kan betale sig at tage et job. Til gavn for den enkelte og for samfundet.

12BUSSkat-Millionkrav-til-d.jpg

Men hvorfor så lang og voldsom ståhej for en så relativt snusfornuftig aftale? Der er selvfølgelig meget partipolitisk taktik i et sådant forløb, men når det kommer til skattepolitik, er der også på indholdssiden mindst fem spidse torne, man skal forbi:

1. Finansiering af vores offentlige udgifter: Danmark har en af verdens største, offentlige sektorer. Med gode skoler, ældrepleje, universiteter, en god infrastruktur og et godt sundhedsvæsen. Det skal alt sammen betales. Samtidig er flere end fire ud af ti voksne danskere på en eller anden offentlig forsørgelse. Det skal også betales. Det kræver selvsagt et højt skattetryk – og enhver snak om at tage toppen af en skat fører meget hurtigt til en frygt for besparelser.

2. Den svære fordelingsdiskussion: I Danmark er der bred politisk enighed om, at de tungeste læs skal bæres af de bredeste skuldre. Men helt præcis hvordan den tunge skattebyrde skal fordeles på hvilke skuldre, kan der hurtigt opstå uenighed om. Og så gøres det kun endnu sværere af, at diskussionen meget hurtigt vækker følelser. For den enlige sosu-assistent med to børn kan det være svært at se, hvorfor højere lønnede skulle have »brug for« skattelettelser. Omvendt for lederen af den specialiserede IT-afdeling, der med glæde betaler sin halve million kr. om året til den fælles kasse, kan det være svært at blive beskyldt for at være asocial, når han eller hun foreslår lidt lavere skat på den sidst tjente krone.

3. Teknik, bøvl og regler: Skattediskussionen bevæger sig dog hurtigt fra ideologi og holdninger over i indviklet og bøvlet teknik. Netop for at afbøde forskellige hensyn bliver løsningen ofte kompleks. Forskellige indkomstbegreber, skatteværdier og fradrag der fases ind og ud. Og så bliver diskussionerne bare endnu sværere. For hvem kan argumentere for noget, som de ikke kan forklare? Og hvem bliver glade for noget, som de ikke kan forstå?

4. Retssikkerhed: Jo mere komplekse reglerne bliver, desto større bliver frygten for, at man kommer galt af sted. Er man nu som borger sikker på, at man ikke kommer til at betale mere i skat, end de nye regler vil tilsige? Går man glip af et fradrag, fordi det ikke kan indberettes automatisk? Og kan man komme til at indberette det forkert og få en straf?

5. Robusthed – man må ikke kunne snyde: På den anden side vil alle jo også gerne være sikre på, at ingen betaler mindre, end de skal. Derfor skal reglerne være robuste og helst uden mulighed for at kunne snyde. Og hvis der er en reel mulighed for snyd, skal der i hvert fald være en kontrol. Men hvordan sikrer man det? F.eks. er mange enige om, at indberetning af håndværkerfradrag skal være enkelt – men jo kun for dem, der har ret til fradraget.

simon e

Lykkes det at komme forbi disse fem torne, så kan man til sidst se, om man kan lette skatten på arbejde på en måde, der bidrager til at styrke dynamikken på arbejdsmarkedet. Så lidt flere oplever en gevinst, når de kommer i arbejde, og så lidt flere får en lidt større gevinst, når de tager en ekstra vagt eller får et løntillæg som følge af en ekstra indsats. Og det er i virkeligheden dét, som det burde handle mest om. Al vores velstand og velfærd er kommet af, at nogle arbejder. Sådan har det altid været, og sådan vil det også være fremover. Derfor er det ikke nogen dum idé som samfund at belønne lige præcis dét. At arbejde.

Økonomi

Der går desværre nok lidt tid, inden det kommer øverst på den politiske agenda igen. Men der er al mulig grund til, at vi – også med indretningen af skattesystemet – gør alt, hvad vi kan, for at give danskerne lyst til at dygtiggøre sig og gøre en ekstra indsats på jobbet. Der er stor brug for dygtige hænder og hoveder på virksomheder over hele landet.

24BUSMaerkedage-120833.jpg

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen