Berlingske Business

Der mangler kokke – men elever kan ikke få lærepladser

19BUS589180733-123413-300.jpg
Vi har villige, ledige hænder i Danmark – og vi har en fælles forpligtigelse til at skabe gode uddannelser og et godt arbejdsmarked for unge, der vil i arbejde, skriver Tina Møller Madsen. Arkivfoto: Iris

Restaurationsbranchen skylder en forklaring på, hvorfor vi kæmper med mangel på lærepladser i et fag, der ikke kan få faglærte nok.

Meget snart vil der være stor mangel på udlærte kokke i Danmark. Alligevel kan kokkeelever ikke finde lærepladser, og dermed færdiggøre deres uddannelse. Det er den ubegribelige konklusion i en rapport fra Arbejder­bevægelsens Erhvervsråd. De helt nye tal viser, at inden for de såkaldte fordels­uddannelser, dvs. uddannelser, hvor arbejdsgiverne forventer et særligt stort behov for arbejdskraft i fremtiden, kan eleverne ikke finde lærepladser. Og kokkeuddannelsen fremhæves i undersøgelsen som særlig problematisk.

I oktober 2017 manglede mere end 160 kokkeelever en læreplads, hvilket er langt over halvdelen af hele årgangen. Konsekvensen af, at en kokkeelev ikke kan finde en læreplads kan i sidste ende blive, at eleven ikke kan færdiggøre sin uddannelse.

Manglen på lærepladser kan også afholde unge fra overhovedet at indlede en erhvervs­uddannelse som kok. Hvem vil starte på en uddannelse, når det rygtes, at du ikke kan blive færdiguddannet?

Det er en dybt bekymrende og ulykkelig situation, fordi kun arbejdsgiverne kan løse problemet. Og når restaurationsbranchens arbejdsgivere ikke påtager sig ansvaret med at uddanne kokkeelever, kan manglen på kvalificeret arbejdskraft kun blive større.

Men situationen er mere ubegribelig end som så: En række arbejdsgiverorganisationer er i denne tid ude med et politisk ønske om at få bedre muligheder for at hente arbejdskraft fra udlandet. Politikere fra restaurationsbranchens arbejdsgiverforening, Horesta, har ligeledes gentagne gange markeret, at kun udenlandsk arbejdskraft kan løse branchens problem.

Det er ikke bare den helt forkerte udvikling, det er ansvarsflugt. Vi har villige ledige hænder i Danmark, og vi har en fælles forpligtigelse til at skabe gode uddannelser og et godt arbejdsmarked for unge, der vil i arbejde.

Jeg mener, at arbejdsgiverne i første omgang skal fokusere på deres eget ansvar, og skabe flere lærepladser. Ellers glider mistanken om en skjult dagsorden langsomt ind i billedet.

22BUSPix-Mads-Faurholt-Joer.jpg

Er arbejdsgivernes bekymrende fokus på udenlandsk arbejdskraft og manglende vilje til at uddanne »egne« elever, i virkeligheden et udtryk for, at de foretrækker udenlandsk arbejdskraft? Bygger det på en formodning om, at udenlandske kokke, der hverken kender til danske overenskomster og lønforhold, og som antageligt kommer fra lande, hvor lønnen ligger langt under, er væsentligt mere fleksible og billige?

Restaurationsbranchen skylder en forklaring på, hvorfor vi nu gennem mange år fortsat kæmper med mangel på lære­pladser i et fag, der råber på faglærte. Og de skylder en forklaring på, hvorfor de vil importere udenlandsk arbejdskraft, når unge herhjemme står på spring til at blive faglærte, men ikke kan gøre uddannelsen færdig, fordi restauranterne har lukket døren.

13BUSPix2-elev-200820.jpg

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen