Berlingske Business

Der er mange milliarder på spil – så du skal være klar ved tasterne

16BUSPLUS-Astralis-haaber-p.jpg
Danske e-sportshold som Astralis fejrer triumfer, men det er slet ikke gået op for dansk erhvervsliv, hvor stort potentialet er i computerspil, skriver Albert Vincent Stasig Mørk. Arkivfoto: Kevin C. Cox

Danmark har et enormt potentiale for eSport, men det ser ud til at gå hen over hovedet på de fleste danske virksomheder.

Kære virksomheder: I er tabt bag en vogn, og den kører fra jer. Vognen hedder professionel gaming eller e-sport, og det er en industri i en vækst, man aldrig har set før.

Det er ifølge alle statistikker en af de hurtigst voksende industrier nogensinde. Det virker til at gå over hovedet på størstedelen af danske virksomheder, og det piner mig – især den konservative indstilling i forhold til computerspil.

Hvorfor er det, at den almene dansker tænker på en professionel computerspiller som en, der sidder og spiser chips og drikker sodavand? Det kan bl.a.skyldes to virksomheder, Mountain Dew og Doritos, som har kørt hårdt på deres branding, og fordi vi i Danmark ganske enkelt har en relativt dømmende kultur, som gør vi ofte forbinder nye tendenser med noget negativt.

På trods af det har vi som land et af de største potentialer nogensinde, men det virker som om, at det først er nu, efter DR og TV 2 viser det på TV, at der bliver lagt mærke til, hvilken størrelse der egentlig er tale om.

Danmark er et af de lande i verden, som producerer flest professionelle computerspillere pr. indbygger, men vi udnytter det på ingen måde. Ja, Astralis og Nordisk Film og Parkens Team North er ganske vist danske hold, men i modsætning til andre lande er investeringer i e-sport fra virksomheder i Danmark minimale.

Counter Strike-spilleren Marku

Vi ser, at der der bliver startet e-sports-­linjer på skoler, HF og så videre, men vi har et problem i den generelle opfattelse af, om det er en fase eller en »trend«.

Men ud fra alle statistikker er e-sport kommet for at blive, og det har tænkt sig at vokse sig større. Et af de væsentlige problemer er den indstilling, vi har i forhold til, hvilke computerspil, der er populære.

Mange tror, at »Counter-Strike« er det mest populære, nu hvor det blev vist i dansk TV, men det er langtfra det største. Spil som »League of Legends« (LOL) eller »Player Unknown’s Battleground (PUBG)« har en massivt voksende følgerbase.

Hvis du nu tænker, jeg overdriver, så offentliggjorde Tencent, ejer af Riot Games og dermed League of Legends, at verdensmesterskabet i League of Legends samlet set havde omkring 60 millioner unikke seere under finalen.

Er det sådan, at jeg nu opfordrer alle danske direktører til at gå hjem og tjekke, hvor gode deres børn eller deres venner er til computerspil og investere i et hold med det samme?

Nej, bestemt ikke.

Dette er blot en advarsel og en opfordring efter at have været til spilevents som Intel Extreme Masters, Gamescom, Dreamhack og en masse andre. For hvis det kan gå godt for virksomheder, der ikke har noget med gaming at gøre i andre lande, så kan danske virksomheder også trives og vokse i den industri.

Det er op til jer, inden det er for sent.

cs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen