Berlingske Business

Der er mange grunde til, at biogas fortjener støtte

04BUSopinion-biogas2-125738.jpg
Ved at omdanne gylle til bionaturgas i stedet for at sprede den på markerne reducerer man kraftigt mængden af udledte drivhusgasser. Arkivfoto: Henning Bagger

Synspunkt. Bionaturgas giver blandt andet forsynings­fleksibilitet, og produktionen medfører færre udledte drivhusgasser. Derfor er statsstøtte ikke urimelig.

Et batteri kan koste ned til fire kroner på tilbud. Det lyder billigt, men man betaler faktisk 800 kroner pr. kWh. Når vi gladeligt betaler så meget, skyldes det, at elektriciteten fra batteriet kan noget, som den i ledningen til to kroner pr. kWh ikke kan – den er mere fleksibel.

I energisystemet er opgraderet biogas – bionaturgas – den fleksible energi, der kan lagres, flyttes lynhurtigt og sættes ind, når det ikke blæser, og solen ikke skinner. Bionaturgassen er i den grønne omstilling som limen, der gør træklodserne til en færdig stol. Hvis vi vil have det komfortabelt og sidde på en stol, opfatter vi det som en selvfølge, at limen koster mere end bøgeklodserne pr. kilo. Og sådan må det også være med den type energi, der kan gør den grønne omstilling mulig, uden vi skal sidde i mørke, fordi vinden ikke blæser den aften.

I Birgitte Erhardtsen og Vibeke Lyngklip Svansøs artikel i Berlingske 28. marts påpeger de ganske rigtigt, at støtten til bionaturgas er størst, hvis man sammenligner med vindmøller. Men som eksemplerne ovenfor viser, er det jo blot én af mange vinkler at anskue problematikken ud fra.

Men ud over de miljømæssige fordele, som bionaturgas har i forhold til »sort« (fossilt) biogas, og de fleksibilitetsmæssige fordele i forhold til vindmøllestrøm, er der en helt anden og meget vigtig vinkel, der hører med i den samlede vurdering, og det er den kæmpe gavn, som selve fremstillingen af biogas indirekte gør.

30BUSNATURE-ENERGY-144235-2.png

Ved fremstilling af vindmølle-el eller fremstilling af træpiller gør selve processen bestemt ikke nogen gavn. Men når man i Danmark fremstiller bionaturgas af svine- og kvæggylle, gavner det miljøet i forhold til, hvordan man normalt håndterer gylle. Traditionelt lagres gylle i mange måneder for herefter at blive spredt på landbrugs­jorden. Både i forbindelse med lagringen og efter spredningen på markerne, dannes der metan- og lattergas.

Da disse forbindelser er meget kraftigere drivhusgasser end kuldioxid (CO2), betyder overgangen til anvendelse i et biogasanlæg, at den reelle reduktion af udledt fossilt CO2 ikke kun svarer til den fortrængte sorte naturgas, men er hele 3,5 gange større (jvf. Bodil Haarder, Energistyrelsen).

Da vi ikke laver den grønne omstilling for at få flere kWh, men for at reducere CO2-­udslippet, vil det være nok så relevant at vurdere støtten til biogasanlæg ud fra, hvor meget CO2 man fortrænger, både direkte og indirekte. Og så bliver støtten pr. kilo fortrængt CO2 pludselig meget konkurrence­dygtig for bionaturgassen.

Skal vi tage endnu en vinkel op, så er alle nok enige om, at det for hele landet har været en meget klog politik at støtte vindmølleindustrien ved i begyndelsen at give høje tilskud til den producerede vindstrøm for at skabe beskæftigelse og valuta med videre.

30BUSNATURE-ENERGY-144236-3.png

Sammenligner vi med udviklingen for opgraderet biogas, siden energiforliget for syv år siden gjorde produktionen mulig, er væksten for den danske biogasindustri faktisk gået langt hurtiger, end den gjorde for vindmølleindustrien de første syv år. Så fremtidig beskæftigelse i Danmark er alene grund nok til at begrunde støtten til produktion af opgraderet biogas.

Uden et solidt hjemmemarked kan man ikke fastholde den udvikling, der er nødvendig for at kunne være konkurrencedygtig på eksportmarkederne.

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen