Berlingske Business

Der er … måske ... mål!

Alfred Josefsen
Alfred Josefsen, lederkonsulent og foredragsholder. Foto:

Danske ledere er for dårlige til at sætte mål, for lidt forkuseret på resultat og i for ringe grad optaget af performance i forhold til ledere i andre lande. Her er et par gode råd.

Der er vist ikke tvivl om, at det er vigtigt, at der findes klare, tydelige, præcise, fokuserede mål. Det gælder for personer, for virksomheder og for den sags skyld lande. Målene skal selvfølgelig skabe retning og være ambitiøse. Målene skal skabe fokus og kunne samle kræfterne og energien. Det er vigtigt at målene handler om det vigtigste, og at der ikke er for mange af dem.

»Danske ledere er for dårlige til at fastsætte mål, for lidt resultatorienteret og i for ringe grad optaget af performance i forhold til ledere i andre lande«. Det er typiske konklusioner i undersøgelser om ledelseskompetencer og kvalifikationer blandt ledere.

Måske er der noget om snakken og derfor her et forsøg på at kradse i overfladen og et par øvelser, som – måske - kan træne den intuitive evne til at sætte mål.

Jeg tror, at problematikken kan nedbrydes i tre hovedproblemer. For det første evnen til at sætte de rigtige mål. For det andet evnen til at fokusere på få mål. For det tredje lysten til at fastholde fokuseringen på målet.

Lad mig starte med det vigtigste først. Lysten til at fastholde fokus på målet.

Vi er i Danmark en lille smule sky i forhold til konflikter. Det er en del af vores nationale kendetegn og nok også kulturarv, at vi hellere går uden om en konflikt end ind i den. Vi er mere tilbøjelige til at søge konsensus, det hyggelige og søge derhen, hvor de gode relationer fortsat består. Mange danskere har det ubekvemt, når konflikterne er åbenlyse, når konfrontationerne er synlige, og hvor uenighederne er udtalte. Det gælder for de fleste. Unge og ældre. Ledere og medarbejdere. Mænd og kvinder.

Målstyring og ledelse gennem performance- og resultatkrav bryder ind i billedet af vores hyggelige andedam, fordi målstyringsmodellen potentielt indeholder situationer og anledninger, hvor evalueringen af en indsats må føre frem til karakteren: »Ikke bestået«. »Ikke godt nok«. »For dårlig«. »Ikke godkendt«. Målstyringen vil og skal føre frem til tilfælde, hvor spændingsniveauet er højere, og hvor konfliktpotentialet er stigende. Altså de psykiske omstændigheder, som mange ikke har specielt meget lyst til at opholde sig i.

En konflikt går imidlertid ikke bort ved at blive overset, og resultaterne bliver nu ikke bedre af ikke at blive evalueret. Tværtimod. Så hvordan bliver vi bedre til at opholde os i konfliktens centrum?

Jeg tror, at det vigtigste i denne henseende består i at aftale målene i en proces, hvor de relevante aktører alle medvirker til at identificere målene. Det øger både relevansen og commitmentet. Hvis de relevante parter har et personligt ejerskab i forhold til målene vil evalueringen af målopfyldelsen blive ikke- personlig, og derved indeholde færre spændinger. Det bliver mere et teknisk spørgsmål. Har bolden været over stregen – eller ikke. Hvis bolden har været over stregen, er der mål. Juhu. Hvis ikke, er der ikke scoret, og målet er ikke realiseret. Øv!

Konflikterne skifter dermed karakter. Fra personlige til mere instrumentelle eller tekniske. Og mens vi træner i at blive bedre til at være uden for komfortzonen, tror jeg, at det vil opleves godt for de fleste.

Tilbage til de klare mål. Klare mål kan måles, vægtes eller kvantificeres. Mål er målbare. Typisk noget med tal. Ellers er det målsætninger, som har noget med bogstaver at gøre. Det handler derfor om at sætte målbare mål i talmæssig forstand. Helst ikke noget med indikatorer, mellemregninger, indicier, delprocesser eller noget, som mange andre har indflydelse på.

Og endelig: Få mål. Det handler om det vigtige, det afgørende og det der for alvor betyder noget. Det, som gør forskellen mellem sejr og nederlag. Forskellen mellem succes og fiasko.

Forleden hørte jeg om en virksomhed, som arbejdede med 340 KPIer. Altså 340 key performance indicators. 340 mål. Kan man holde fokus på 340 mål? Næppe.

I nogle tilfælde vil mange af målene blive realiseret. Mange andre vil mislykkes. Og det vil på forhånd være svært at gætte på, hvilke der falder i hvilke grupper. Derfor er der næppe hverken styring eller energi i de mange mål. Vi kunne jo prøve at tænke på 340 mål på en fodboldbane! Måske en del bolde og flere hold! Anarki og tumult!

Man kan træne i at sætte mål i alle livets sammenhænge. Jeg øver mig i at sætte intuitive mål på mine løbeture. Dels det overordnede mål for tiden på dagens tur, men også spontane eller intuitive mål undervejs, hvor jeg mange gange udfordrer mig selv med mål af kategorien:

»Kan jeg nå frem til næste lygtepæl før den modkørende bil?« »Kan jeg nå krydset før løberen, der løber den anden vej?« »Kan jeg nå at overhale løberen foran, før bilen bagved når op?«

Målene opstår spontant, og de ansporer mig til at forsøge at »vinde« i den imaginære konkurrence, jeg har med mig selv. Måske lidt nørdet, men ikke desto mindre har denne form for målstyring en effekt på løbeturen, tiden og resultatet. Og fremfor alt, mener jeg, at disse »løbemål« fremmer kompetencen til at sætte mål, som – forhåbentlig – tilfører værdi i andre sammenhænge.

GOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOAL brøler sydlandske fodboldkommentatorer, når der bliver scoret. De er ikke i tvivl om, hvornår der er mål. Sådan bør vi andre også kunne udtrykke os.

Go søndag!

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen