Berlingske Business
17:42

Der er brug for langt mere konkurrence i det offentlige

Billede
DSB, der blandt andet driver underskudgivende trafik på Kystbanen og på strækningen København-Ystad, er et godt eksempel på den dyre og uholdbare konkurrence­situation i det offentlige. Her ?er det selskabets stillestående IC4-tog, der er blevet parkeret ?i lange rækker i Aarhus. ?Foto: Henning Bagger

Synspunkt. Manglende konkurrence om offentlige opgaver koster samfundet enorme milliardbeløb.

Konkurrencereguleringen er hård for nogle, men ikke for andre. Paradoksalt nok er reguleringen reelt ofte mere lemfældig for de sektorer, som er uden for markedets normale konkurrencepres. Det vil sige den offentlige sektor, offentligt skabte private monopoler og mere eller mindre offentlige forsyningsselskaber. Det er ellers på de områder, at behovet for regulering er størst.

Utilstrækkelig konkurrence i det offentlige har store samfundsøkonomiske konsekvenser. Alene manglende konkurrenceudsættelse af udbudsegnede offentlige opgaver må skønnes at koste 33 milliarder kroner om året. Regeringen har netop anslået ekstra­omkostningerne ved dårlig regulering af forsyningssektoren til seks-syv milliarder kroner Sammenlagt svarer det til næsten 15.000 kroner om året pr. husstand.

Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens opgørelsesmetode kan det anslås, at det offentlige undlader at udbyde udbudsegnede opgaver for 381 milliarder kroner.

I princippet gælder konkurrenceloven generelt og håndhæves af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Men i praksis er de mindst konkurrenceudsatte områder fritaget. De er i stedet reguleret af såkaldte sektorspecifikke regler og er under tilsyn af langt svagere myndigheder. I store dele af den offentlige sektor bliver opgaverne tilmed løst in house uden at undersøge, om private kunne gøre det billigere. Samtidig har mange kommuner kastet sig ud i erhvervseventyr, hvor de med skatteydernes penge i ryggen fortrænger private virksomheder.

Kasper

Ikke alene er de sektorspecifikke konkurrenceregler svage. Håndhævelsen er også svag. Og der er sjældent sanktioner.

Problemer på stribe

Problemerne er dokumenteret i en ny rapport, »Mere konkurrence i det offentlige«. Den er udarbejdet for CEPOS af Konkurrencerådgivning.dk og trækker på mange års ekspertise fra konkurrencemyndighederne.

Rapporten inddrager en lang række cases. Her er en lille, illustrativ håndfuld:

DSB driver underskudsgivende trafik på Kystbanen og på strækningen København-Ystad til skade for private transportørers muligheder for at konkurrere. DSB modarbejder generelt udbud af togtrafik.

Sønderborg Kommune stiller vederlagsfrie lånegarantier til rådighed for lokale fjernvarmeselskaber til skade for alternative private leverandørers mulighed for at konkurrere. Vestre Landsret fandt i 2016, at støtten var ugyldig.

DENMARK-CENBANK/

Ikke konkurrenceudsatte elnetselskaber favoriserer deres koncernforbundne konkurrenceudsatte elhandelsselskaber og forvrider derved konkurrencen i forhold til de uafhængige elhandelsselskaber. Det sker i strid med sektorspecifikke konkurrenceregler, der håndhæves slapt og uden, at overtrædelser sanktioneres med bøde­straffe.

Banedanmark misbruger sin dobbeltrolle som myndighed til at afskære en privat virksomhed fra markedet for entreprenøropgaver på banen med det resultat, at konkurrenten går konkurs, mens Banedanmark slipper uden bødestraffe for ulovlig administration.

Beskyttede monopoler

Problemerne begrænser sig ikke til den egentlige offentlige sektor. Taxa- og apotekererhvervene er i princippet private, men beskyttet af lovgivning, som fører til monopol. I andre sektorer er der snarere tale om såkaldte »naturlige monopoler«. Det vil typisk sige rørledninger og lignende. Det er vanskeligt for en potentiel konkurrent at grave en ekstra ledning ned ved siden af.

Det taler for, at naturlige monopoler underkastes særlig streng regulering i stedet. Men i virkeligheden er den svag.

Regeringens analyse afdækker en stor variation i selskabernes omkostninger, langt ud over hvad kan forklares med lokale forhold.

Der er brug for en betydelig stramning af lovgivningen, håndhævelsen og sanktionerne. »Mere konkurrence i det offentlige« indeholder en lang række forslag. De vigtigste hovedpunkter er:

Sektorspecifik lovgivning bør underordnes den generelle konkurrencelovgivning. Uanset at for eksempel naturlige monopoler er under særlige regler, bør de ikke længere undtages fra konkurrenceloven.

Billede

Myndighedsopgaven bør i langt højere grad samles hos én myndighed med klart mandat og forpligtelse til at sikre konkurrencen – for eksempel Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det skal blandt andet sikres, at omkostningseffektivitet og forbrugerhensyn kommer i højsædet.

Der bør indføres sanktioner på linje med dem, der anvendes over for private erhvervsaktiviteter omfattet af konkurrencelovens forbudsregler, herunder bødestraf til personer, der overtræder lovgivningen.

Kommunalfuldmagten bør strammes, så det kræver godkendelse at drive erhvervs­aktiviteter i kommunalt regi, og godkendelsen kan kun gives til på forhånd godkendte formål.

Skatteyderbetalte erhvervsaktiviteter bør forbydes, medmindre støtteforanstaltningen har været sendt i udbud.

Konkurrenceudsættelsen af egnede opgaver bør forøges markant. For eksempel bør effektivitet indgå i kriterierne for udligning i kommunerne.

Kompetente udbud

Desværre er udbud ikke i sig selv en garanti for større effektivitet. Private virksomheder er ikke pr. automatik mere effektive end offentlige. Tværtimod er formålet med udbud at finde de virksomheder, som er bedst og sortere de dårlige fra.

Der er brug for at benytte markedets sorteringsmekanisme. Samtidig kommer større effektivitet af bedre incitamenter.

Derfor er det vigtigt at udbyde på en kompetent måde. Der har været en del afskrækkende eksempler på dårlige udbud, hvor der ikke er plads til innovation og skalafordele. Eller tilfælde, hvor man ikke har sikret sig godt nok mod konsekvenserne af, at leverandører kan gå konkurs.

I Danmark passerer en stor andel af den samlede økonomi gennem de offentlige kasser. Vi er samtidig udfordret af lav produktivitetsvækst. Det gør behovet for en reform af konkurrencereguleringen i det offentlige ekstra påtrængende.

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen