Berlingske Business

Den nødvendige indvandring: Husk at udenlandske statsborgere udgør ti procent af arbejdsstyrken

20BUSLindoevaerftet-Bladt-i.jpg
Udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde, påvirker dansk økonomi positivt, minder Jens Hauch om. Arkivfoto: Sofie Mathiassen

Indvandrerdebatten mister de økonomiske nuancer, når der alene bliver fokuseret på asylmodtagere og familiesammenførte.

De fleste indvandrere kommer til Danmark for at arbejde eller studere. Asylmodtagere og familiesammenførte har på grund af de store flygtningestrømme tiltrukket stor opmærksomhed, men selv i 2016, hvor antallet af asylmodtagere og familiesammenførte var historisk højt, udgjorde de blot 19 pct. af den samlede indvandring. Arbejdssøgende og asylmod­tagere påvirker dansk økonomi helt forskelligt, og derfor er en debat alene om »for eller imod udlændige« unuanceret.

Asylmodtagere og familiesammenførte kan forventes at have en lav erhvervs­frekvens og i gennemsnit trække mere på de offentlige kasser end en gennemsnitlig dansker. Denne gruppe modtages af humanitære årsager. Om man lægger mest vægt på det humanitære hensyn eller den økonomiske omkostning er primært en politisk afvejning.

torben

Udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde, påvirker derimod dansk økonomi positivt. Og udenlandsk arbejdskraft udgør en væsentlig del af det danske arbejdsmarked. I starten af 1990erne udgjorde udenlandske statsborgere to-tre pct. af samtlige beskæftigede, i dag knap ti pct., og det er en blandet gruppe. Stadigt flere svenskere og tyskere grænsependler til Danmark hver dag. Og blandt dem, der bor i Danmark i kortere eller længere tid, er særligt gruppen fra »nye« EU-lande stigende.

Specielt landbruget har en høj andel udenlandske ansatte, og stigningen i andelen af udenlandsk arbejdskraft har været særligt høj i Syd- og Midtjylland samt i Hovedstadsområdet. Det interesserer os i Kraka-Deloitte-samarbejdet »Small Great Nation«, der både analyserer erhvervsliv og sammenhængskraft i Danmark.

Internationale analyser tyder, jvf. Det økonomiske Råd, på, at international arbejdskraft ikke alene i sig selv bidrager til værtslandets BNP, det forbedrer også produktiviteten og dermed gennemsnitsindkomsten for »indfødte« i værtslandet. Dertil kommer, at gruppen på bundlinjen bidrager positivt til de offentlige finanser.

Vi er på vej ind i en højkonjunktur, hvor virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft stiger. Det er godt, men arbejdsmarkedet er presset, og udenlandsk arbejdskraft kan afhjælpe flaskehalse.

31BUSPix-Per-Nielsen-Profil.jpg

Arbejdsmarkedsreformer har i de seneste årtier betydet, at arbejdskraftreserverne er reduceret: færre er på kontanthjælp, på dagpenge, på efterløn, og det er blevet betydeligt sværere at få tilkendt førtids­pension. Dette har forøget arbejdsstyrken, beskæftigelsen og velstanden, men det betyder også, at der er færre indenlandske arbejdskraftreserver at trække på under en højkonjunktur.

Hvis virksomhederne ikke kan tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, vil lønningerne stige hurtigt. Det forringer konkurrenceevnen, og højkonjunkturen vil brænde hurtigt ud. Alternativt skal der slås hårdt på det finanspolitiske ror, og så kan vi, lidt forenklet, se frem til en periode med højere skatter og/eller lavere offentlige udgifter og dermed lavere offentligt serviceniveau.

Flere forhold peger nu i retning af, at tilgangen til udenlandsk arbejdskraft er utilstrækkelig. I en dugfrisk rundspørge udført blandt DIs medlemmer svarer størstedelen, at deres største udfordring er at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

26BUS548384146-121730.jpg

Samtidig faldt antallet af personer, der indvandrede pga. lønarbejde fra 2015 til 2016 for første gang siden 2010. Forhåbentlig er det blot en lille krusning – men det bør vække bekymring. Op mod finanskrisens udbrud steg denne gruppe nemlig markant og bidrog dengang til at køle det ophedede arbejdsmarked lidt.

Det således vigtigt at bevare nuancerne i indvandrerdebatten. En politisk-økonomisk bekymring over antallet af asylmodtagere og familiesammenførte bør ikke »smitte af« på arbejdsmarkedspolitikken og begrænse virksomhedernes muligheder for at til­trække udenlandsk arbejdskraft.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen