Berlingske Business

Den gamle afslutning på arbejdslivet er gået på pension

12BUSDet-gode-seniorliv-122.jpg
Mange ældre medarbejdere vil helst tage gradvis fat på seniorlivet. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard

Pension. Vores opfattelse af, hvordan vi forlader arbejdsmarkedet og går på pension, trænger til en opdatering. Med en højere pensionsalder følger behov for mere anerkendelse af erfaring og for mere fleksible aftrapningsmuligheder.

Det er ikke nyt, at vi med velfærds­reformen fra 2006 har skruet pensionsalderen gradvis op. Det har medført, at vi i de senere år har set en markant stigning i den gennemsnitlige pensionsalder som følge af, at vi heldigvis lever længere og bevarer et rimeligt helbred et godt stykke op i alderen. Men det er tilsyneladende en nyhed, at måden, vi pensionerer os på, er ved at blive grundlæggende forandret. Det fylder i hvert fald mindre i debatten end pensionsalderen.

Det er i bred forstand temmelig overset, at når mange af os skal arbejde, til vi er knap 70 år, skal der også være et arbejdsmarked, hvor det er praktisk og fysisk muligt for den enkelte, og hvor virksomhederne efterspørger og anerkender de kvaliteter, som en erfaren medarbejder har i bagagen.

10BUS399176266-124904.jpg

Ligeledes mangler vi stadig at finde de helt skarpe løsninger på, hvordan vi får en mere fleksibel overgang fra arbejdsmarked til pension, så vi ikke går fra 37 til nul timer over night. Der er bestemt gjort forsøg, men der er langt igen.

Den tendens, vi ser, er ellers helt i sync med både virksomhedernes og medarbejdernes individuelt forskellige og skiftende behov. Samtidig bliver det mere realistisk for medarbejderen at bevare en tilknytning til arbejdspladsen længere op i alderen, hvis der ikke er et fast krav om en lige så lang arbejdsuge og måske nogle lidt andre opgaver, end da man var 30 år.

Skolestart

I en nylig undersøgelse fra Danmarks Statistik fremgår det, at antallet af ældre, der bliver på arbejdsmarkedet efter pensions­alderen næsten er fordoblet siden 2010. I Sverige og Tyskland er tendensen til, at ældre bliver ved med at arbejde efter tilbagetrækningsalderen endnu kraftigere.

Det er faktisk ikke bare en mulighed, men en nødvendighed, at vi skaber rammerne om et arbejdsmarked for den allermest erfarne gruppe. I en nyere analyse fra Dansk Arbejdsgiver­forening fremgår det, at manglen på arbejdskraft har en negativ effekt på den danske vækst og dermed vores alle sammens velstand. Vi kender alle forklaringen: flere ældre, færre unge.

131090588.jpg

Erfarne og engagerede ældre medarbejdere er ofte kulturbærere i virksomhederne og kan desuden bidrage med vigtig inspiration og læring for medarbejdere i andre aldersgrupper – også de dygtige unge medarbejdere, som vi ofte ynder at fremhæve. Vi skal huske at bruge de relative styrker, man kan bidrage med i forskellige faser i livet i stedet for, som det sker nogle – men langt fra alle steder – at alderen skal være et minus.

Vi ser lidt for ofte, at det er vanskeligt for lidt ældre medarbejdere at finde nyt job – også selv om kvalifikationerne er i orden.

I en rekrutteringsanalyse fra konsulenthuset Ballisager indrømmer hver fjerde danske virksomhed, at man har frasorteret kandidater på grund af alder. Vi skal ikke pege fingre af virksomheders frie valg af kandidater, men i fremtiden må vi huske på, at vi alle har en interesse i og et ansvar for, at der er et arbejdsmarked til seniorerne, og at arbejdspladsen giver den fleksibilitet i forhold til arbejdstid og tilrettelæggelse, som nogle seniorer har brug for. Måske vi kunne lære noget af vores naboer i Tyskland, hvor stor erfaring – og en deraf følgende vis alder – i højere grad ses som et plus.

Ny lov sikrer flere penge i pensionslivet

Nutidens og fremtidens seniorer har i højere grad lysten, evnen og energien til at fortsætte i deres job længere end hidtil. Det bekræfter en Epinion-undersøgelse for PFA i foråret, der viser, at 80 pct. vil bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet i en eller anden form – evt. på nedsat tid – efter pensionsalderen.

For kort tid siden kunne man læse i Herning Folkeblad, at det lokale erhvervsliv har hårdt brug for seniorerne. En 68-årig maskinoperatør fortæller til avisen, at han ikke er klar til pensionistlivet. Selv efter 34 år i samme firma lærer han noget nyt hver dag. Ligeledes kunne Politiken for nylig berette om 68-årige Jens, som egentlig var gået på pension, men som savnede udfordringer og derfor søgte og fik jobbet som energirådgiver i Hofor, hvor han efter chefens udsagn er så erfaren, at han i sidste ende ofte løser arbejdsopgaverne hurtigere end mange af sine yngre kolleger.

Pension

Så noget tyder på, at mange flere gerne ville fortsætte længere, men af forskellige årsager ikke synes, de har mulighederne og derfor vælger pensionisttilværelsen mod deres eget ønske. Ældre Sagens fremtidsstudie fra 2015 viser således, at hver tredje mellem 50 og 89 år, der er stoppet på arbejdsmarkedet, gerne ville være fortsat.

Det skyldes blandt andet, tror jeg, at der nogle steder på arbejdsmarkedet ikke i tilstrækkelig høj grad er en erkendelse af, at arbejdslivet ikke behøver at stoppe med en brat overgang fra 100 km/t i 37 timer om ugen til nul timer om ugen og en masse ny fritid, som man selv skal til at definere indholdet af.

Mange har brug for fleksible ordninger, der gør det muligt at trappe gradvis ud af arbejdsmarkedet. Samtidig skal der gennem hele arbejdslivet i højere grad være fokus på, at man hverken bliver fysisk eller psykisk slidt ned. Ellers er en folkepensionsalder på 70 år, som vi ifølge tilbagetrækningsreformen når i 2040, næppe en realistisk mulighed for flertallet.

03BUSPix2-Pct-174914.jpg

Nationalt må politikere, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter være med til at lægge en meget klarere strategi for, hvordan vi undgår at tabe disse gyldne muligheder på gulvet. Vi i PFA medvirker gerne. Vi vil bl.a. i februar fremlægge anbefalingerne fra vores tænketank »Den nye 3. alder« om bedre overgang fra arbejdsliv til pension.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen