Berlingske Business
17:53Tak for i dag

Den danske vækstmotor skal på værksted

17BUSPokemon-1-162054.jpg
Overskrift
Tusindvis af unge har været på Pokemon Go-jagt i Bibliotekshaven ved Christiansborg, siden den populære app blev lanceret i sommer. Den store udfordring lige nu er, i hvilket omfang de danske virksomheder formår at udnytte digitaliseringen. Derfor må politikerne inde bag de tykke mure – og i særlig grad oppositionen – handle nu, fastslår to Venstre-ministre. Foto: Ida Marie Odgaard
17BUSKarsten-Lauritzen-1-15.jpg
Overskrift
Karsten Lauritzen Karsten Lauritzen, Venstre.
17BUSTroelsLundPoulsen-1-15.jpg
Overskrift
Troels Lund Poulsen, Venstre.

Vækst. Vi skal tænke os om, men ikke for længe. Vi mener, at det vil være tæt på at spille hasard med den danske vækst, hvis ikke der kommer en vækstplan nu.

Vi er vant til at spidse ører, når bilen har en mislyd. Og de fleste af os er også vakse til at køre på værksted. Erfaringen viser, at jo før der sættes ind, desto billigere bliver det som regel at reparere skaden. Den danske vækstmotor fungerer på samme måde. Desværre har mislydene nu fået lov til at vokse sig så store, at der er alvorligt brug for at skrue på maskinen.

Det er især et alt for lavt investerings­niveau, der hæmmer de danske virksomheder. Det betyder, at væksten i produktiviteten er for svag og antallet af virksomheder, der vokser sig til globale spillere er for lille. Produktivitetsvæksten har de seneste 15 år været blandt de laveste blandt de lande, vi normalt sammenligner os med. Og da det er udviklingen i produktiviteten, der har drevet udviklingen i velstanden, får det alvorlige konsekvenser. Resultatet er færre vellønnede job og i sidste ende lavere løn til alle i det private erhvervsliv.

mette lars

Vi kan stadig selv køre den danske vækstmotor på værksted, og det skal vi udnytte. Derfor er det trist at opleve, at i særlig grad socialdemokraterne ikke er klar til at ændre retning. De har som svar på udfordringen med en sløv vækst fremlagt et par A4-sider med nogle få forslag, som de end ikke har anvist finansiering for. Det er for sølle. Vi mener, at det vil være tæt på at spille hasard med den danske vækst, hvis ikke der kommer en vækstplan nu.

Det er derfor, at regeringen har fremlagt en helhedsplan, der i alt skal løfte væksten med 65 milliarder kroner frem mod 2025. Vækstplanen skal alene bidrage med 35 milliarder kroner af denne målsætning. Det er en historisk stor erhvervspolitisk plan, hvor de nu fremlagte initiativer vil løfte væksten med 20 milliarder kroner. Regeringen har allerede leveret vækstinitiativer for tre milliarder kroner. Til sammenligning kommer de to seneste vækstplaner under den forrige regering kun til at give øget vækst for lidt over 11 milliarder kroner.

Regeringen går med over 20 initiativer meget målrettet efter af løfte investeringer, sikre endnu mere forskning og udvikling og skabe de bedste muligheder for nystartede virksomheder.

Konkret foreslår vi en lempelse af selskabsskatten via et såkaldt ACE-fradrag. Det er et fradrag i selskabsskatten for investeringer bundet i egenkapital. Konkret gives et fradrag for et normalt afkast af investeringerne. Det normale afkast af investeringen bliver dermed ikke selskabsbeskattet, og investorerne får et større afkast af investeringen, der er bundet i egenkapital. Det vil tiltrække ny finansiering af investeringer til virksomhederne. Det er en langt mere effektiv måde at løfte investeringerne på end en generel lempelse af selskabsskatten.

Samfundet rækker hånden ud til flygtninge

Hvis vi skal bevare vellønnede, danske job er det vigtigt, at der investeres i ny teknologi. Teknologi er ikke en trussel, men en forudsætning for vækst i job og velfærd og en kæmpe mulighed for Danmark. Der er vores chance for at gøre samfundskagen større.

Den store udfordring lige nu er, i hvilket omfang især de små og mellemstore virksomheder formår at udnytte digitaliseringen. Det handler ikke bare om at indføre robotter i produktionen, men grundlæggende om, at udviklingen og levetiden på produkter er helt anderledes i dag end for få år siden. Det kan illustreres ved, at det tog den gammeldags telefon 75 år at nå 50 millioner brugere. Den seneste tid er vi alle blevet invaderet af folk på PokemonGo-jagt. Det tog den app 19 dage at nå 50 millioner brugere.

Danmark er langt fremme med digitalisering – faktisk er vi et af de mest gennemdigitaliserede samfund. Men det nytter ikke at stille sig tilfreds. En analyse fra Boston Consulting Group viser, at Danmark risikerer at ryge fra en plads blandt de fem lande, der er bedst til at udnytte internettet, til en syttendeplads, hvis ikke vi øger indsatsen.

Det er generelt let at starte virksomhed i Danmark, og vi har mange iværksættere. Men alt for få af dem vokser sig store. Vi vil derfor også her fintune motoren ved at indføre et privat investorfradrag i mindre virksomheder, lette skatten på aktie- og kapitalindkomst og indføre en skattelempelse for nye iværksættere. Dertil kommer et bonusfradrag for merinvesteringer i forskning og udvikling. Endelig vil vi også lempe reglerne for at placere private pensionsmidler i unoterede aktier.

Når det gælder omkostningssiden, indeholder vækstplanen en afskaffelse af den konkurrencehæmmende PSO-afgift, billigere og mere effektiv forsyning og en øget målsætning for byrdelettelser for erhvervslivet. Det er med glæde, at vi har noteret os, at virksomheder og organisationer har rost vækstplanen for både at være omfattende og ambitiøs.

lars

Den opmærksomme har lagt mærke til, at vækstplanen mangler initiativer for 12 milliarder kroner for at nå vækstmålet på 35 milliarder kroner. Derfor har vi også en digital vækstplan undervejs, ligesom en egentlig iværksætterstrategi. Det nyligt nedsatte Produktionspanel 4.0 ventes også at komme med forslag, der kan give virksomhedernes digitale vækst et ordentligt pust.

Paraplyen for regeringens initiativer hedder »Danmark i vækst«, der er et strategisk arbejde, som skal styrke produktivitet og konkurrenceevne. Præmissen for også dette arbejde er, at betænkningstiden for at skabe og bevare job i Danmark er meget kort. Vi skal tænke os om, men ikke for længe. Der er ikke tid til gold taktik. Det er os, der lige nu skaber den vækstmotor, som kommer til at afgøre, hvilket tempo velfærdssamfundet kommer til at køre i for vores børn og børnebørn.

Karsten Lauritzen (V) er skatteminister, og Troels Lund Poulsen (V) er erhvervs- og vækstminister.

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen