Berlingske Business

Delikatesser fra Sass Larsen

linda
Berlingske Business' erhvervsredaktør Linda Overgaard. Foto:

Den nye erhvervsminister Henrik Sass Larsen (S) har ikke blot forvandlet sig fra et potentielt sikkerhedsproblem med tilknytning til en rockercafé i Køge, til en begyndende erhvervslivet darling.

Nej, han har hurtigt sat sig i spidsen for et væksttogt, som skal skaffe tusindvis af nye danske arbejdspladser. Blot 13 dage efter sin udnævnelse melder Sass Larsen, at han er på vej med bl.a. en ambitiøs vækstplan for landbrug og fødevarer.

Udmeldingen kan nok mildne Socialdemokratiets forhold til landbruget, efter at den forhadte tidligere fødevareminister Mette Gjerskov (S) røg ud af regeringen, men den nye erhvervsministers udfordring er langt mere vidtgående end at klinke de diplomatiske forbindelser mellem den røde fløj på Christiansborg og Axelborg, hvor landbrugets stærke organisationer har base.

Fokus må nødvendigvis skifte fra den hidsige debat om randzoner og miljøkrav (selv om den ingenlunde er uvæsentlig) og over til en samlet kraftanstrengelse for at fortælle en enslydende stærk historie om danske madvarer, som kan slå igennem på de markeder, hvor der er et potentiale for danske fødevarer og tilhørende udstyr.

Når man læser anbefalingerne fra Vækstteamet for Fødevarer, går det igen, at der SKAL en fælles indsats til, hvis det skal lykkes at skaffe måske helt op til 25.000 nye arbejdspladser inden for landbrug og fødevarer.

Der skal være en stærk og konstruktiv dialog mellem erhverv og myndigheder, sådan at verden omkring os møder en samlet dansk fortælling om, at danske fødevarer er sunde og velsmagende, og at Danmark satser på bæredygtig produktion.

Det er ikke længere nok at prale af, at dyrlægerne er dygtige til at kontrollere på slagterierne, og at vi har styr på frygtede sygdomme i besætningerne.

Bølgerne af berømmelse fra gourmetrestauranter som Noma, skal følges op af et nyt eventyr om danske fødevarer, som fortælles konsekvent over hele verden. Hvis Sass Larsen magter at løfte den udfordring, vil han blive hyldet af både grøn, rød og blå fløj.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen