Berlingske Business
17:59Business Live er tilbage i morgen kl 7

De dygtigste – og fremtidens – topchefer mestrer begge disse discipliner

14BUSinvestering-121746.jpg
Virksomhedernes overskud vokser, mens det kniber med at få vækst i de investeringer, der skal sikre fremtidens overskud. Illustration: Iris

Mens virksomhedernes overskud vokser markant, står investeringer for forskning og udvikling stille. Det virker kortsigtet, og risikoen for en nedtur stiger.

Der er for tiden stor udskiftning på direktionsgangene. I løbet af de seneste måneder har bl.a. Novartis, Coca-Cola, Ford og China Petro­leum skiftet topchef. Og i Danmark er det senest Matas, som har valgt at hente en ny CEO ind.

Udviklingen rummer et vigtigt budskab til CEOs og deres ledelseshold: Hvis du ønsker at være i kontrol og blive i CEO-sædet, skal du overveje at skrue ned for det regnskabsmæssige overskud til fordel for større investeringer i fremtiden. Også selv om det går rigtigt godt lige nu. For nedturen kan vente lige om hjørnet, og det nytter ikke noget at vente, indtil disruption i markedet begynder at trykke regnskabstallene nedad. Så kan det meget vel være for sent.

Hvorfor tænder jeg alarmblinket? Svaret er ganske enkelt, at jeg generelt ikke ser nogen sammenhæng mellem virksomhedernes store overskud og deres investeringer, som fortsat ligger meget lavt.

Tallene taler for selv: Virksomhedernes overskud er 21 pct. højere end i 2010, men i samme periode har R&D-omkostningerne været flade, og investeringer næsten ligget fladt. Det i en periode med ekstremt store forandringer.

jens chr hansen

Hvad er årsagen til, at virksomheder underinvesterer? Tilsyneladende er mange topchefer »fanget« af ensidig fokus på høj indtjening og investorernes krav om konstant marginfremgang – hvert kvartal. På bekostning af det lange perspektiv. Men ingen direktioner har råd til at undervurdere de dramatiske forandringer, som sker og vil ske i deres industri. Og de fleste virksomheder er nødt til at forholde sig til, at deres nuværende indtjeningskilder vil tørre ud.

BCG har beregnet, at hvert tredje børs­noterede selskab i dag risikerer at måtte kaste håndklædet i ringen inden for de næste fem år. Risikoen var blot én ud af 20 for 20 år siden.

Heldigvis er der også virksomheder, som bryder med trenden, og viser hvordan topchefer kan holde sig på forkant med forandringerne i markedet. Det er en af mine klienter et lysende eksempel på. Virksom­heden har i løbet af nogle år øget sin EBIT fra seks pct. til 14 pct. Men for to år siden besluttede de, at de ville »nøjes« med ti pct.

Brian Mikkelsen

Ledelsen og ejerne blev enige om at investere det resterende overskud i initiativer, der peger fremad. Målet er at finde nye veje til at komme i kontakt med kunderne, og på den baggrund har virksomheden investeret i udvikling af en ny online platform, som gør det muligt for kunder at skræddersy deres ordrer og vareleveringen. Der er også investeret i digitale sensorer til produkterne og fremtidsorienterede opkøb af mindre virksomheder.

Tænk, hvis flere sænker EBIT-­ambitionen til 13 pct. eller ti pct. som i mit eksempel og geninvesterer al fortjeneste over dette niveau. Potentialet er enormt. For den gennemsnitlige S&P500-virksomhed er oppe på at levere EBIT på 16 pct.

Når de investerede penge kommer ud at arbejde, skal det ske på nye præmisser end for den normale drift. Topcheferne skal være glade, hvis halvdelen af investeringerne virker. Der er brug for en anden risiko­villighed når man investerer ind i nye forretninger.

Brexit MALAYSIA-BRITAIN-FOREX-MARKETS-BREXIT

BCGs research viser, at innovation af forretningsmodeller kan være dobbelt så effektive som produktinnovation. I praksis handler det om at teste nye forretnings­modeller, nye veje til kunderne og nye, forbedrede services, som er baseret på data og teknologibårne løsninger. Det er den mest effektive måde at geninvestere virksomhedens overskud.

Samtidig er det helt afgørende for store, etablerede virksomheder, at de lærer af startup-virksomheder og får skabt en iværksætterånd, der gør dem i stand til at vinde eller fejle hurtigt – og komme videre.

»The Corporate Man« er allerede en døende race. Nye talenter bliver i stigende grad rekrutteret fra miljøer med høj puls, hvor nøgleord er følelse af ejerskab, hastighed, stort handlerum og »no nonsense«. Og denne gruppe forventer, at virksomheden, de arbejder for, har vilje og evne til at investere massivt i fremtiden. Ellers finder de et andet sted.

272832536.jpg

Praktisk talt alle industrier oplever netop nu forandringer uden historisk sidestykke. Og virksomheder bliver udfordret af både gammelkendte rivaler og nye konkurrenter, som kommer fra helt andre markeder.

I det dobbeltpres skal topchefen anno 2017 formå at balancere både kort- og langsigtede mål – altså hele tiden sikre de bedst mulige resultater for forretningen og på samme tid genopfinde virksomhedens forretningsmodel og produktportefølje.

De dygtigste – og fremtidens – topchefer mestrer begge discipliner.

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen