Berlingske Business
14:34Danske boligejere har opsagt lån for 15 mia. kr.

Dansk sundhed skal en tur på IT-værksted

13BUS133503068-115241.jpg
Data i sundhedsvæsenet bør indsamles og organiseres efter en fast standard, lyder et af de vigtigste råd fra IT-eksperterne i firmaet SAP. Foto: Iris

Sundhedsteknologi. Her kommer IT-praktikernes tre gode råd til Danmark, før vi investerer fire mia. kroner i et softwareteknologisk boost til det danske sundhedsvæsen.

Forsommeren er over os, og det spirer frem med investeringsforslag under overskriften »Danmark skal være bedre til digitalisering«.

Dansk Erhverv har budt ind med forslag om at bruge 50 mia. kr over fem år, ­ DI har foreslået at bruge 20 mia. kr i en globaliseringspulje og Danske Regioner gik på banen med et forslag om at investere fire mia. kr. i ny sundhedsteknologi. Regeringens produktionspanel 4.0 har afleveret anbefalinger om at bringe danske virksomheder i den digitale førertrøje.

Meget positivt alt sammen. Men det er klart, at før vi ser politisk investeringsvilje, bliver det mest ved erklæringerne. Og måske kan vi også lulle os ind i den tro, at investeringen og dens størrelse er det eneste saliggørende i forhold til at høste fordelene af kunstig intelligens og avanceret software. Men det er mindst lige så vigtigt, at retningen og strukturen i tilgangen er rigtig. I fodbold nytter det jo heller, at du kan sparke knaldhårdt, hvis du ikke kan få bolden i den rigtige retning.

Tanken om at investere fire mia. i sundhedsteknologi er helt rigtig, for vi ser et boom af sundhedsrelaterede hjemmesider og apps, som skyder op i den ene sammenhæng efter den anden. Det åbner for nye datastrømme, og det åbner for, at vi som borgere kan arbejde med vores sundhed, sygdom og helbredelse alle steder og på alle tider af døgnet. Hele dette felt med den nye sundhedsforbruger, den nye kliniske teknologi og informationsrevolutionen gør en samlet dansk indsats logisk.

Ældre får hjælp, pleje og genoptræning til bm f Reportageser

Vores første gode råd er at skabe et »IT-værksted«. Det er i kernen et laboratorium, hvor vi stiller en sandkasse med data, servere og komplet udviklingsmiljø til rådighed for iværksættere, IT-firmaer, kommuner, regioner, styrelser og konsulenter. Vi skal have gang i en innovation på et spejl af vores data for at eksperimentere og for at udforske en masse ideer. Det er ikke et projekt, men en permanent struktur. Vi har hele tiden brug for at afprøve nye ideer. IT-værkstedet er et innovationsrum – en rugekasse – hvor vi kan smide mange frø og lade de bedste planter blomstre. Det skal ske på en bund af alle de data om danskernes sundhed som allerede er digitale. Opgaven er national, og vi bør gå til den som en samlet nation for at skabe værdi til alle danskere.

Vores andet gode råd handler om at simplificere på én standard. Især skal data samles og organiseres helt entydigt på nationalt plan i så vidt muligt alle sammenhænge. Vi skal kunne dele data mellem forskellige sektorer, instanser og institutioner. Eksempelvis har HPV-vaccinen lige fået et »arkiv« på tværs af regionerne. De forskellige apps skal jo bygge på de rigtige data, og de skal aflevere data på en optimal måde. Den stramme centralisme om data kan få de mange ideer til at blomstre. Simplificeringen er nødvendig for at sikre mod »falske nyheder« om vores sundhed og bevare befolkningens tillid til den digitale sundhedsformidling. Simplificeringen skaber også grobund for den hastighed, som vi skal bruge. Den entydige og stringente datastruktur giver fordele i hurtig udrulning og skalering, som er hemmeligheden bag den gode app og platformvirksomheder som Airbnb.

FILES-US-BRITAIN-LUXEMBOURG-FOOD-TAXATION-MCDONALDS

Vores tredje råd handler om det ekstraordinært meningsfulde i sundhedsområdet. Opgaven er så voldsomt meningsfuld, at der er maksimalt gode vilkår for samskabelse og fælles innovative spring. Vi skal med andre ord organisere os efter opgaven og ikke efter institutionelle grænser. Vi skal dele, og vi skal udvikle sammen.

Den megen snak om robotter er givetvis med til at forstærke en mistro til digitalisering, som får vind i sejlene af dårlige erfaringer med andre IT-projekter. Det gælder måske hos nogle af de fagligt stærke medarbejdere, som bemander sundheds­væsenet. Netop deres faglige viden er helt afgørende at få med ind i den digitaliserede version af det danske sundhedsvæsen, hvor vi bruger mennesker og deres mobiltelefoner meget mere til at nudge, diagnosticere, forebygge og helbrede. Læger, sygeplejersker og forskere er helt nødvendige i Danmarks IT-værksted på vej mod et mere digitalt sundhedsvæsen.

Det værste, vi kan gøre, er at skabe et nyt datamæssigt isoleret rum, hvor vi vil arbejde afsondret med eksempelvis kunstig intelligens. Begår vi den fejl, risikerer vi at brodere videre på et kludetæppe og skabe en national infrastruktur, som vil give påmindelser om virksomheders IT-installationer efter »spaghetti-modellen«. Den slags installationer vokser gennem knopskud, og de er stive og ufleksible, og de kan ikke følge med i den digitale transformation.

Alle virksomheder spurter over mod simplificeringen, og det danske sundhedsvæsen skal følge med!

Billede

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen