Berlingske Business
17:42

Dansk detailhandel klar med nyskabelser

18BUSDiscount-Brugsen-i-Fre.jpg
Dagligvarehandelen kæmper for at øge loyaliteten. Coops medlemskort er blevet opgraderet med en app (se nederst på siden), der samler kort og andre medlemsfordele. Foto: Scanpix

Detailhandel og dagligvarebutikker står i stampe med kunder, der ikke er loyale over for andet end pris. Modtrækket er loyalitetsprogrammer, og særligt Coop synes at være i gang med at sætte nye standarder.

I takt med at flere og flere siger »Reklamer Nej Tak«, og at de klassiske massekommunikationskanaler viser lavere virkningsgrad, er der behov for nye dogmer i detailhandlen.

Matas har f.eks. relanceret sit loyalitetskoncept med en app, Rema 1000 har imple­- menteret en app med et Uber-lignende koncept for udbringning af dagligvarer, og Bilka er gået i spillemode med »Far til Fjor­ ten« og Føtex med Øko+-kortet. Også Coop har relanceret sit klubkoncept med en app.

Fælles for initiativerne er, at de i større eller mindre grad har elementer af loyalitet.

Dansk detailhandel og særligt dagligvaremarkedet står samlet set i stampe. Det er et af motiverne til de nye initiativer.

05BUSKarlMorch1-132215.jpg

Et andet motiv skal delvis søges i begrebet loyalitet eller netop manglen på samme. De danske forbrugere er som ofte ikke loyale.

Forbrugerne ser kæden (butikken) som en del af en klynge, hvor det kan være vanskeligt, at se forskel på den værdi, kæden giver til kunden. Det betyder, at hvis et produkt eller service ikke er let tilgængeligt til en konkurrencedygtig pris, kvalitet, service etc., så vil de fleste kunder ikke tøve med at købe et andet sted.

Forskning viser, at det typisk kun er omkring ti procent af købere af dagligvarer, der er 100 procent loyale over for et brand over en etårig periode. Årtiers ensidige priskommunikation via tilbudsaviserne er en forklaring. I takt med en vigende effekt af disse og andre massekommunikationskanaler er der brug for nye værktøjer.

Hvis nu alle kæder tilbyder medlemskort eller en app med rabat, så ender det vel med et prisoner’s dilemma, hvor den enkelte forretning bliver låst fast i en uendelig spiral af at give lige så gode eller bedre tilbud end konkurrenten?

Loyalitetsklubber for pengenes skyld

Selv om kæderne italesætter alle unikke fordele ved deres loyalitetsklubber, er det ikke for forbrugernes skyld, men mere fordi de frygter, at konkurrenterne render med kunderne. Så fokus er på ensidig værdiskabelse til kæden, hvor man ofte blot har gjort tankesættet bag tilbudsaviser digitalt.

Flere forsøger at anvende smartphone-appen som supplement til tankesættet med tilbudsaviser. Man har jo mobilen med sig hele tiden. Man kan søge og modtage information. Men der findes hobevis af apps. Så hvorfor skulle det så være genialt eller fornyende? Det ender ofte i en spamlignende kanal som netop tilbudsavisen.

Fem nyskabelser

Coop er imidlertid gået nye interessante veje, og kæden rokker ved branchens mindset på fem hovedområder ved at skabe:

1. En ny platform til interaktion – fra envejskommunikation til interaktion, dialog og måske co-creation gennem aktiv brugerinvolvering. Samtidig kan tilbud gives i realtid. Der er ikke otte ugers produktionstid som med tilbudsavisen! Tilbud kan gives lokalt, da den enkelte købmand i butikken kan give egne tilbud via sin egen mobil på et minut. Det bliver således relevant og målrettet og med udgangspunkt i den konkrete indkøbssituation og ikke baseret på en otte ugers planlægningscyklus.

2. En ny loyalitetsløsning med et enkelt og simpelt koncept, som alle forstår. Den oprindelige dividendemodel synes stort set genindført (Som vores undersøgelse påpeger, er det, hvad brugerne ønsker). Du får også din bon på mobilen.

3. En ny betalingsløsning, der er hurtig, billig og attraktiv for både kunde og butik. Kunden husker at anvende sit medlemskab via mobilen. Transaktionsomkostninger bliver billigere, da transaktioner kører i eget lukket system. Det forventes, at løsningen kan håndtere forudbetalte indskud a la Starbucks i USA og vil kunne tilbydes til markant højere indskudsrente end i banken. F.eks. kunne kunden indsætte 3.000 kr. og få fire procent i rente. Det er da interessant?

butikker

4. Muligheden for at få rentefri forbrugslån til køb af f.eks. sundere og bedre fødevarer. Det kan gøres effektivt via app’en. Vi ved fra udlandet, at kredit og loyalitet er en god cocktail til at skabe og fastholde loyale kunder.

5. En forretningsmodel, der spiller sammen med leverandørerne. Der tilbydes finansiering af mindre lokale opstartsvirksomheder/leverandører, som kan producere varer til Coop. Sympatisk, spændende og nyskabende. En model, der indikerer partnerskab frem for magtudøvelse.

Der vil givet komme en række ­tillægs­ydelser. Det kunne være, at kunden kunne scanne varen med mobilen for at tjekke indhold, få inspiration til opskrifter og måske endda betale varen direkte.

En central udfordring er dog, om bytteforholdet mellem den viden, kunden giver Coop, og den værdi, kunden får fra Coop, er i balance. Det kræver naturligvis, at der er nogen. der downloader og anvender app’en.

Rent konceptuelt sætter Coop helt nye standarder, der ligger på eller over niveauet i internationale kæder som Waitrose, Safeway og Tesco, og det vil påvirke hele dagligvaremarkedet på sigt. Imens venter vi på, hvor godt forbrugerne tager imod det nye koncept.

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen