Berlingske Business

Comebacks med nye folk ved roret

comeback

På Vrangen har set på 10 af landets største virksomheder, som har været i krise. Og hvordan den krise er blevet løst. Et succesfuldt come-back kræver som regel nye folk på topposterne. Og disse nye folk skal evne at fokusere og eksekvere.

Som topchef skal man passe frygtelig på med ikke at bringe sin virksomhed ud i sumpområder. Det er svært at komme tilbage, og lykkes come-back’et, sker det som regel med en ny besætning i toppen. Dansk erhvervsliv er ikke rig på store, stolte virksomheder, der har trasket rundt i kviksand til knæene og alligevel er kommet tilbage til fordums styrke med den samme topledelse.

Skal man sige noget positivt om virksomheder, der er i en form for eksistenskrise, så er det, at alvoren giver gode muligheder for store, markante forandringer og opgør med »vi-plejer«-tryghedskulturen. Men der skal som regel et nyt, eller måske ligefrem et par nye, ansigter til i toppen, hvis en sådan turn-around skal kunne lade sig gøre. Nøgleordene synes at være fokusering og eksekvering. Og så selvfølgelig en vis portion held.

Det særlige ved kändis-virksomheder med klenodiestatus er, at imaget kan sættes over styr på et splitsekund, mens det tager flere år at oparbejde et godt image, for slet ikke at tale om det flerårige lange seje træk, det kræver for at genvinde et tabt, positivt image. Men det kan lade sig gøre. Spørg bare hos Lego-folkene, som i disse år vader rundt i en lyserød imageboble så stor, at frygten for at den punkterer må være overhængende hos Vig Knudstorp & Co. i Billund.

Her er en helt uvidenskabelig top ti-liste, dog ej prioriteret, over store virksomheder, der har været ude at hænge i tovene. Flere af dem er kommet tilbage med større eller mindre styrke, mens andre i dag er en skygge af sig selv. Og så er der selvfølgelig dem, der krakkede, bla. Nordisk Fjer, Hafnia Holding med flere.

FLSmidth. En flagrende strategi og en ejerfamilie, der skændtes i offentligheden, var tæt på at sætte en stopper for ingeniørkoncernen med hjemsted i Valby. Men et markant opbrud for ti år siden, bl.a. efter pres fra storaktionæren ATP, førte noget positivt med sig. FLSmidth slog ind på en skarp fokuseringsstrategi, ejerfamilien blev presset ud, og et nyt tandempar i ledelsen evnede at eksekvere. FLSmidth oplevede et succesfuldt comeback anført af formanden Jørgen Worning og topchefen Jørgen Huno Rasmussen.

Danske Bank. Det kan være for tidligt endeligt at afgøre, om storbanken får et succesfuldt comeback. Men spiren er lagt, de modige beslutninger er taget, og banken er igen på vej frem. Den nye ledelse med Eivind Kolding som koncernchef og Ole Andersen som formand, har taget nogle gevaldig geværgreb omkring den gamle bank. Eivind Kolding synes at have fundet fodfæste efter en turbulent start, men som mangeårig næstformand er han selvfølgelig ikke helt ny.

Pandora. Smykkekoncernen kom tumlende ind på scenen uden den nødvendige modenhed til at være et børsnoteret »public« selskab. Grimme sager og en topledelse, som hverken havde styr på fokus eller timing, var ved at sætte det hele over styr. En ny og frem for alt en meget mere fokuseret ledelse er på vej til at genskabe kundernes og aktionærernes tillid til Pandora.

Vestas. Verdens største vindmøllevirksomhed bragede ind i den makroøkonomiske krise med fuld damp på kedlerne, altså en uheldig timing. Formandskabet og store dele af topledelsen er skiftet ud. Også Vestas har skiftet strategi fra den lidt flagrende stil til en betydelig mere fokuseret strategi. Vestas er dog endnu langt fra at være igennem en egentlig turn-around.

Lego. Erhvervshistorikere vil givetvis placere Lego som et af de mest bemærkelsesværdige comeback overhovedet i dansk erhvervsliv. Lego var truet på sin eksistens først i 00erne, men besluttede så – igen – at fokusere på den traditionelle byggeklods, dog med lidt finjusteringer. Og vupti gik Lego fra underskud til mega overskud. Det er den helt korte historie, den lidt længere handler om evnen til innovation. Legos genkomst tilskrives i dag først og fremmest Jørgen Vig Knudstorp, som kom til, da det så allerværst ud.

Carlsberg. Bryggeren fra Valby har ikke været truet på sin eksistens, men var ved at glide ud af det gode selskab som hørende til blandt verdens fire-fem største bryggerier. Nye folk i Carlsberg-toppen, bl.a. Nils Smedegaard Andersen, og helt nye tanker i professorbestyrelsen, bl.a. ved Povl Krogsgaard-Larsen samt den visionære Jens Bigum i bestyrelsen, var den cocktail, der skulle til for at genrejse Carlsberg og give virksomheden troen på, at man kunne være med i verdenseliten.

ISS. Risikoen for, at ISS-eventyret sluttede med nedturen i USA var så absolut til stede. ISS blev banket i vejret af den store fejekost, Poul Andreassen, men efter en masse ballade og uro i topledelsen genskabt med et stærkere fokus efter USA-krisen af Waldemar Schmidt. I dag er ISS verdens førende facility management udbyder.

GN Store Nord. En virksomhed med historiens vingesus over sig, men som i dag beskæftiger sig med noget helt andet end oprindeligt – høreapparater og head-sets. En svær og snørklet turn-around med mange op- og nedture samt mange skiftende ansigter på topposterne. Nu synes »det nye« GN Store Nord dog at have fundet sin rolle.

ØK. En gang landets og Nordens største virksomhed. I dag en skygge af sig selv. ØK har siden storhedstiden i 1970erne haft karakter af at være en afviklingsforretning. Ledelsesmæssig slingrekurs og turbulente ejerforhold pressede for 20 år siden ØK i defensiven, og det kostede ØK sin storhed.Rederiet Lauritzen. Også en af fordums helt store virksomheder med mange aktiviteter. Men ligesom ØK også en skygge af sig selv.

Rederiet J. Lauritzen er voldsomt presset efter mistimede investeringer. Et par årtiers slingrekurs i topledelsen og en ejerfond uden finansiel styrke har efterladt et økonomisk særdeles sårbart Lauritzen.

Det handler altså noget hen ad vejen om penge og strategi, men endnu vigtigere at få sat den eller de rigtige personer i spidsen for virksomheden.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen