Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Borgerløn diskuteres på forkert grundlag

08BUSBUSINESS-130944.jpg
Martin Kyed, cheføkonom, Ingeniørforeningen IDA. Foto:

Synspunkt. En fremtid med ny teknologi ser lys ud og kan hjælpe at løse menneskets største begrænsning, nemlig mangel på tid.

Borgerløn har fornyet opbakning – og fra meget forskellige sider. Motiverne og modellerne varierer, men fortalerne synes enige om, hvilken udfordring borgerløn skal tackle: Fremtidige omvæltninger skabt af ny teknologi.

Det er med udsigten til bl.a. automatisering, robotter og kunstig intelligens, at ideen bringes op. Men hvis præmissen for borgerløn-fortalerne er, at teknologiske fremskridt vil føre til færre og ringere job, så har de ikke meget at hænge deres hat på. Hverken empiri eller teoretiske analyser er med dem. En fremtid med ny teknologi ser derimod ganske lys ud.

Lad os starte i det konkrete. Det er umiddelbart korrekt, at ny teknologi fjerner flere job end den skaber ved samme produktionsniveau. Det er derfor, virksomheder investerer i ny teknologi: For at spare ressourcer. Stopper man her, så bliver konklusionen forkert. Der er vigtige afledte effekter, som skal medtages for at få det samlede billede.

09BUS408282169-191422.jpg

For det første er der fordele for dem, der fastholder jobbet. Ny teknologi hjælper dem til at producere det samme med færre ressourcer. Det er selve definitionen på øget produktivitet. Og som Produktivitets­kommissionen og mange andre har dokumenteret, så stiger lønnen i takt med produktiviteten. Teknologisk udvikling giver derfor mulighed for højere lønninger. Ikke så ringe endda!

For det andet fører højere produktivitet til et lavere omkostningsniveau og dermed lavere priser. Det kommer forbrugerne til gavn. Det skaber også grundlaget for konkurrencekraft og samhandel, som Danmark nyder stor gavn af – f.eks. i form af nye højproduktive arbejdspladser. Slet ikke ringe!

Men hvad med resten af arbejdsstyrken? Fra et efterspørgselsperspektiv vil højere lønninger og lavere priser frigive penge, som sjovt nok ikke forsvinder ud i det blå. De kanaliseres tilbage i økonomien og skaber nye arbejdspladser, som tilfredsstiller andre behov.

09BUS443536393-191532.jpg

Fra et udbudsperspektiv vil arbejdsmarkedet absorbere så mange, det skal være, når blot lønnen er i overensstemmelse med produktiviteten. Uanset perspektiv er resultatet, at ny teknologi ikke koster arbejdspladser. Det er ikke bare et tomt og teoretisk udsagn.

Empirien har igen og igen vist dette. Uanset om vi ser på mekaniseringen af landbruget, industrialiseringen af håndværk eller digitalisering af service­erhverv, så er resultatet ikke, at folk bliver arbejdsløse. De finder noget andet (og ofte bedre betalt) at lave. Også de ufaglærte. Derfor har nettoresultatet for Danmarks velstand været positivt ved hver eneste industrielle revolution. Og så et postulat: Sådan bliver det ved!

Den afledte jobskabelse kræver omstilling på arbejdsmarkedet. Med en hastigere og hastigere teknologisk udvikling, så rammer denne udfordring flere og flere. Men på hvilken måde? Et nyt studie fra tænketanken Information Technology & Innovation Foundation viser, at 2010-2015 var et historisk lavpunkt siden 1850, hvad angår ændringer i antal job opdelt på profession. Og niveauet af nedlæggelser af job inden for professioner er det laveste siden begyndelsen af 1900-tallet. Ret overraskende!

17UDLIncuba-Mai-Agerskov-#2.jpg

Konklusionerne er baseret på amerikanske data. Men det ser næppe markant anderledes ud for Danmark i de seneste 50-100 år? Måske er det tegn på, at nutidens teknologiske fremskridt i mindre grad fjerner job, men i højere grad ændrer jobfunktioner. I modsætning til landarbejderen, der mistede sit job til traktoren, så beholder kort- og landmålingsteknikeren sit job ved at lære og udnytte fagets nye muligheder, herunder droneteknologi.

Lad os slutte i det abstrakte – i fremtiden. Hvad skal der til for, at robotterne bliver vores konkurrenter? Det kræver, at ny teknologi går fra at hjælpe mennesker med arbejdet (dvs. komplementerer) til at erstatte mennesker (dvs. substituere). Ikke inden for en enkelt profession, men generelt og overalt i samfundet. Selv science fiction-genren har svært ved at få hold på den situation.

10BUSLaila-Pawlak-124553.jpg

Men hvad kræver det at blive en ren substitut for mennesket?

Et muligt svar fra Robin Hanson (forfatter til bogen The Age of Em om robotter, der styrer verden, red.) er, at maskinerne må fungere som mennesker og derfor »mentalt« skal opbygges som sådan. Altså en stor gruppe menneskelignende enheder. De kan så afhjælpe menneskets største begrænsning for fremskridt: Mangel på tid til at finde løsningerne på samfundsudfordringer.

Det lyder faktisk heller ikke som dystopia.

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen