Berlingske Business
17:42

Boligmarkedet vil aldrig blive retfærdigt

29BUSEjerlejligheder-110224.jpg
Som boligejer i København og Sønderjylland vil man have helt forskellige opfattelser af begrebet forgyldelse, når talen falder på boligmarkedet. Foto: Bax Lindhardt

Boliger vil som indvandring, vielser af homoseksuelle og øremærket barsel altid være en værdipolitisk kampplads. Alle tror, at deres løsning er retfærdig, men et fælles, lige resultat er umuligt.

Vi nyder som danskere det enestående privilegium at leve i et af verdens mest lige lande. Udefra er vores samfund præget af stor lighed og frihed, som mange med rette misunder. Økonomer har for længst slået fast, at der er en klar sammenhæng mellem et samfunds grad af lighed og den generelle velstand. Men et sted, som ifølge efterhånden flere og flere politikere ikke er præget af den store lighed, er åbenbart boligmarkedet. Det præges af stor ulighed.

10BUSPix-Lyngby-huse-162915.jpg

Derfor er det ene skatteforslag efter det andet blevet bragt på bane med henblik på at udligne uretfærdighederne. For det er sandt, at man som boligejer i hhv. København og Sønderjylland vil have helt forskellige opfattelser af begrebet forgyldelse, når talen falder på boligmarkedet. Har man været boligejer i København i de seneste par år, kan man sikkert indkassere en skattefri gevinst, hvis man beslutter sig for at sælge nu. På samme måde vil der findes boligejere i andre landsdele, som står til status quo eller et tab, hvis de sælger deres bolig.

Gevinster er den ene del af ligningen, mens den anden del er, hvad det løbende koster at være boligejer. Og den del overses ofte. For bor man f.eks. i den del af landet, hvor priserne traditionelt stiger, f.eks. København eller de københavnske for­stæder, ja, så overser mange, at boligbyrden er mange gange højere end i de områder, som ikke er begunstiget af prisstigninger. Der har været skattestop, og ejendoms­skatterne er ikke steget i samme takt som prisudviklingen, ligesom renten er rekordlav. Men det ændrer stadigvæk ikke på det faktum, at en boligejer i Københavns­området betaler en del mere for at bo i sin egen bolig end de fleste andre.

Månedlige udgifter i boligskatter på mellem 7.000 og 10.000 kr. er ikke usædvanligt. Selv om renterne er lave, skal man stadig som udgangspunkt afdrage sit lån på 30 år, og når en toværelseslejlighed på Nørrebro på 43 m2 koster 2,4 mio. kr. og et almindeligt parcelhus på 140 m2 nemt koster fire-fem mio. kr., betyder det betydelige månedlige udgifter, som man ikke tilnærmelsesvis har i land­distrikterne.

Boligpriserne stiger bl.a. ud fra udbud og efterspørgsel, og da efterspørgslen er høj i de store byer, fordi der er flest arbejds­pladser her, vil det kun ændre sig, hvis boligmassen øges radikalt.

20BUSGiftermaal-og-oekonomi.jpg

En dansk kernefamilie, der bor i et område, hvor den ikke vil kunne score en betydelig skattefri gevinst på prisstigninger ved salg, kan til gengæld glæde sig over, at den har et relativt højt månedligt rådighedsbeløb, som tillader et langt højere forbrug end kernefamilien med samme indkomstforhold, hvis boligudgifter udgør halvdelen af familiens indkomst efter skat. Så grundlæggende er det et spørgsmål om valg og præferencer. Vil man bo, hvor priserne har potentialet til at stige, og så bruge en forholdsmæssig stor del af sin indkomst på bolig, hvor langt de fleste penge går til skatter og renter? Eller vil man bo i et område, hvor man køber en bolig, som formentlig ikke vil stige mere end inflationen, men til gengæld have flere penge til rådighed i sin hverdag? Det er spørgsmålet, som alle boligejere før eller siden må stille sig selv.

Hvis man ville indføre lidt mere rimelighed i boligskatterne, skulle man hellere overveje at følge den svenske model, hvor man beskattes af stigningen, når man engang melder sig definitivt ud af ejerbolig­markedet. Det er sikkert vanskeligt at indfase den model, fordi boligskatterne allerede udgør et eksorbitant provenu, men det vil være retfærdigt og have den positive sideeffekt, at man vil komme det sorte arbejde til livs, fordi man kun skal kunne trække de udgifter fra i skat, der findes en faktura på. Men ideen har nok ingen gang på jord i den virkelige verden, for ifølge Skatteministeriets seneste prognose forventer man at indkassere 164,9 mia. kr. i år alene på boligskatter.

Så inden man kommer for godt i gang med at diagnosticere det danske boligmarked, bør man huske alle mellemregningerne. Og ikke mindst kigge på boligejerens hverdag. Husk også, at en københavner, der vælger at indkassere gevinsten ved et boligsalg, skal have et andet sted at bo, og det vil ikke være billigt, uanset om det bliver en andelsbolig eller en lejebolig, som der også er stor knaphed på. København vil ifølge Københavns Kommunes prognoser vokse med 10.000 indbyggere om året de næste ti år, så ikke meget tyder på, at vi vil se en skattefri friværdisflugt til provinsen.

Boligmarkedet vil ligesom indvandring, vielser af homoseksuelle og øremærket barsel nok altid være en værdipolitisk kampplads, fordi den appellerer til så mange, men det er svært at forestille sig, at der kan laves en løsning, som vil være markant anderledes end den nuværende og samtidig være retfærdig for alle.

TIL BM BOL VORESKVVARTER.SØMDERMARKSVEJ.

Et ønske, som mange boligejere ikke sjældent tøver med at dele med os, er, at de ønsker et enkelt og gennemskueligt boligskattesystem, som de kan regne med holder i mange år frem. Nu kan vi så glæde os over, at der er omsider er kommet ro på med et politisk kompromis i begyndelsen af maj, som sikrer langsigtet stabilitet. Men at gøre boligmarkedet retfærdigt vil nok kræve, at man kan kontrollere så stærke kræfter som den demografiske udvikling, eller at vi alle kan blive enige om en fælles definition af begrebet retfærdighed.

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen