Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Bobler pustes op – og håndteres

Bylinefoto: Jens Christian Hansen.
Foto:

For et år siden, ved indgangen til 2014, talte ingen om olieprisen. Ved udgangen af 2014 talte alle om olieprisen. Nu er der pludselig en slags fælles forståelse for, at olien skal koste mellem 50 og 60 dollar for en tønde Brent-olie, ja måske blot 40 dollar. For blot et år siden lå prisen over 100 dollar.

Dette blot for at sige, hvor lynhurtigt stemninger skifter, og hvor lidt vi i grunden er i stand til at se ind i fremtiden. Det er ganske overraskende, nærmest foruroligende, at ingen i sin vildeste fantasi kunne forestille sig en halvering af prisen på så få måneder på så afgørende en råvare som olie. Og hvem ved, hvis nu produktionen af skifergas løber ind i sikkerhedsproblemer, den globale vækst tager fart og OPEC-landene igen sænker produktionen af olie, hvorfor skulle olieprisen ved dette års slutning så ikke igen være på den anden side af 100 dollar, når vi næste gang fylder os med nytårschampagne. Alles gæt er lige gode.

Så ja, forudsigelser bare et enkelt år frem er risky-business. Man skal således ikke tage meget konkrete forudsigelser for pålydende, men forsøge at se tendenser frem i tiden, som man så kan tage sine beslutninger ud fra. Og hvad ligger der og simrer i 2015?

Generelt er det et positivt syn på 2015. USA er kommet op i fart, væksten på fire procent er til at få øje på i verdens største økonomi, Japan kan med den nyvalgte regering måske vride sig ud af et par årtiers stagnation, og Kina synes at kunne forsvare sine vækstambitioner om 7,5 procent om året. Mere usikkert er udsigterne for europæisk økonomi. Men samlet set er udsigterne positive, og det skulle alt andet lige kunne give yderligere gode afkast på aktieinvesteringer.

Så vidt så godt. Der er dog også samtidig bobletendenser flere steder i verden. Som eksempelvis Maj Invests direktør Jeppe Christiansen skriver i sin seneste markedsopdatering:

»Kina er presset hårdt af sin egen succes. Kina har tiltrukket sig så meget kapital og økonomisk vækst gennem mere end ti år, at de nu lider kraftigt under alle de bivirkninger dette normalt giver: stigende lønninger, voldsomme overinvesteringer, et boble lignende ejendomsmarked, enorm industriforurening og tiltagende korruption. Kina har ressourcer og økonomisk styrke til at klare problemerne, men det er USA, der er den vigtigste motor i den globale udvikling.«

Altså masser af usikkerhed omkring den fremadstormende kinesiske økonomi, men skal man tro Jeppe Christiansen, kan det kommunistiske styre i Beijing håndtere og styre de bobler, der måtte eksplodere.

De kraftigt stigende aktiemarkeder, først og fremmest i USA, ventes at trække en række nye IT-virksomheder frem til notering på børsen. Nogle venter ligefrem en så stor bølge af nynoteringer af IT-virksomheder, at det kan blive det største antal nogensinde. Siden IT-bølgen senest brast i 2000 i forbindelse med dotcom-nedturen er virksomheder som Facebook, Twitter, Google med flere braget ind på børsen, og i kulissen venter IT-virksomheder som Uber, Airbnb, Spotify, Printerest med flere på at blive børsnoteret. Men til hvilke priser?

Sulten efter nye IT-aktier vil være stor, og derfor er det selvfølgelig relevant at tale om boblelignende tendenser, især for de nye IT-virksomheder, som er så pokkers svære at prisfastsætte. Frygten for ikke at komme med på vognen risikerer at presse prisen op i nye boblehøjder. Det skal man som aktionær selvfølgelig gøre sig klart.

Bobler synes der også fortsat at være pustet op i finansen. De seneste indberetninger fra de store, globale investeringsbanker til myndighederne i London viser, at den variable del af lønningerne for finanstoppen er presset op i faretruende højder. Tal for Goldman Sachs-banken viser, at gennemsnitslønnen for bankens 121 ledende medarbejdere i London ligger på tre mio. pund, altså et gennemsnit på 28 millioner kroner. Og hvad værre er, så er hele 85 procent af lønnen variabel. De andre store investeringsbanker i London ligger selvfølgelig på det samme niveau.

Og hvad har det så med bobler at gøre? Jo, det kan være et signal om, at finanstoppen presser forretninger og smarte løsninger igennem på et usundt grundlag. Altså at den enkelte først og fremmest tænker på sin egen variable del af lønnen mere end på fornuften og holdbarheden i de enkelte forretninger. Det var der mange eksempler på, da den seneste finansboble blev pustet op – og som sprang i 2008.

Der er ikke noget galt med incitamentsaflønninger, men når hele 85 procent af den samlede løn er variabel, risikerer det at skævvride for mange af beslutningerne i finanstoppen.

Det er sådanne eksempler, der er medvirkende til, at politikerne, både i London, samt også i Bruxelles og København, fortsat har et skarpt øje til mere og mere regulering i finansen. Set i det lys ligger finansbranchen, som den selv har redt.

Men lad os nu komme i gang med det 2015, som umiddelbart ser opløftende ud. Og håbe på at de overraskelser og de skandaler, der uvægerligt vil komme og give voldsomme bump på vejen, kan absorberes af en generel sund og stærk økonomisk udvikling.

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen