Berlingske Business

Bitcoin er et digitalt oprør

12BUS725092021-111150.jpg
Bitcoins

Kryptovaluta. Elektroniske valutaer er en modstand mod utrygheden ved statsmonopoliseret valuta. Med bitcoin kan centralbankernes monopol afsluttes.

Man kan undre sig, når man ser den seneste eksplosive udvikling i prisen på bitcoin. Den er år til dato steget 1.500 pct. i værdi.

Hvorfor er der så stor interesse i at investere i en valuta, som kun eksisterer digitalt, og som man stort set ikke kan bruge som betalingsmiddel?

Svaret er et oprør mod det nuværende monetære system, som er en statsmonopoliseret valuta, der kan inflationeres efter forgodtbefindende.

Hvis man vil forstå dette, kan man kigge på den seneste tale 29. november fra Janet Yellen, chefen for den amerikanske centralbank.

Den illustrerer med al tydelighed, hvorfor vores nuværende monetære system er sygt i en grad, der er svær at forstå, og det forklarer, hvorfor mange har et ønske om at erstatte det med et nyt.

FILES-HONGKONG-FOREX-MARKET-CRYPTOCURRENCY-BITCOIN

Janet Yellens første pointe var, at det er et problem, at der er en enorm ulighed i det amerikanske samfund i en grad, så 20 mennesker ejer halvdelen af al velstand i USA. Det ironiske er, at Janet Yellen og den amerikanske centralbank i meget høj grad selv har forårsaget denne ulighed ved at sænke renten til nul pct. og trykke penge, som er blevet brugt til at opkøbe amerikanske centralbankobligationer. Dette har tilgodeset rige amerikanere, da det har gjort det billigt at låne penge og investere dem i aktier og ejendomme, hvilket for største­delen ejes af den rige del af befolkningen, mens det har straffet dem, som har sat deres penge ind på en bankkonto til nul pct. i rente, hvilket mest er den fattige del af befolkningen.

Dette leder til Janet Yellens anden pointe, som er bekymringen over, at der ikke findes nogen særlig inflation på trods af et buldrende opsving i økonomien. Til dette må man sige, at måske har pris- og løninflationen været beskeden, men aktivinflationen bygget på pengetrykning og nulrente har været meget voldsom, siden Janet Yellen blev først vicepræsident og senere præsident for centralbanken. Aktieindekset S&P 500 er steget over 200 pct., siden hun tiltrådte i oktober 2010, hvilket leder tankerne hen på boom-bust cyklusser frem for den prisstabilitet, som centralbankens mandat egentligt bygger på.

USA-BITCOIN/

Janet Yellens tredje pointe var, at USAs gæld er ved at løbe løbsk med en statsgæld på over 20 billioner dollar. Janet Yellen og den amerikanske centralbank har understøttet denne gældsætning ved at opkøbe stats­obligationer og sænke renten til nul pct. og derved holdt prisen på amerikanske statsobligationer kunstigt høje, hvilket kan udløse et voldsomt tilbageslag den dag, hvor centralbanken stopper opkøbene, hvis der ikke kan findes købere af gælden til almindelige markedspriser. Et godt eksempel herpå kan også findes i Europa, hvor Sydeuropa nærmest øjeblikkeligt ville gå bankerot, hvis deres gæld ikke blev opkøbt med nye penge af den europæiske centralbank, som derved effektivt presser renten på disse nationers statsgæld ned på niveauer, som er fuldstændigt urealistiske i et frit marked.

Disse enorme forskydelser fra markedets optimale kapitalplacering har givet os en syg økonomi, som fuldstændigt har fordrejet velstandsfordelingen, forgældet mange lande til et niveau, som er urealistisk at betale tilbage flere generationer frem, og skabt en aktivboble, som det vil være vanskeligt at punktere, uden at det får store implikationer for realøkonomien.

CURRENCY-BITCOIN/

Ovenstående gør det klart, hvorfor mange har et ønske om at bryde statens og centralbankernes monopol over det monetære system og retten til at fremstille penge.

Bitcoin og kryptovaluta generelt er et monetært system, hvor det ikke er muligt at trykke flere penge efter behov. Man kan ikke trykke nye penge, da det er et decentraliseret peer-2-peer system, hvor enhver transaktion skal verificeres i en kæde af krypterede blokke ved brug af en teknologi kaldet blockchain, og nye bitcoin kan kun »mines« ved at lægge processorkraft til at understøtte beregningen af en krypteret blok i denne blockchain. Der findes heller ikke nogen bitcoin centralbank, som efter godtbefindende kan justere renten på at låne bitcoin.

Bitcoin har ikke monopol, da det står frit for alle at lave deres egen kryptovaluta og begynde at distributere den som betalingsmiddel. Hvis bitcoins troværdighed eller funktionalitet som værdiopbevaring og betalingsmiddel falder, kan man frit flytte sine aktiver fra bitcoin over i ethereum eller en anden af de mange kryptovalutaer.

FILES-BRITAIN-MARKETS-WORLD

Dette gør, at man ikke aktivt kan manipulere bitcoins mængde og udlånsrente som med vores nuværende monetære system og derved kunstigt skabe aktivinflation, overdreven gældsætning og ulige indkomstfordeling som nævnt ovenfor i Janet Yellens tale.

Bitcoin og kryptovalutaer er dermed en mulighed for at afslutte det nuværende stats- og centralbankmonopol over det at skabe fiatpenge, dvs. penge som ikke er understøttet af noget bagvedliggende aktiv andet end disse stat- og centralbankers monopol og kreditværdighed.

Eksempler på dette kan allerede ses i Venezuela og Zimbabwe, hvor statens uansvarlige forvaltning af økonomien har ført til, at mange af disse landes indbyggere har valgt at bruge bitcoin til at opbevare deres aktiver frem for landenes statsvalutaer, som har oplevet hyperinflation. Stater bliver derved holdt ansvarlige for deres økonomiske politik, da de ellers vil opleve en kapitalflugt, og borgerne kan beskytte deres værdier imod statens uansvarlighed.

Jeg håber således, at kryptovalutaer bliver mere gangbare som værdi­opbevaring og betalingsmiddel, således at man nemmere kan lave finansielle transaktioner og almindelige betalinger i forretninger med kryptovaluta, og at udviklingen af finansielle virksomheder og monetære økosystemer, som understøtter brugen af kryptovaluta, vil fortsætte med uformindsket kraft. Dermed kan vi sikre, at vi igen får et sundt monetært system, som allokerer kapital derhen, hvor den gør størst gavn til fordel for os alle, frem for det nuværende system, som har skabt enorme ubalancer.

split

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen