Berlingske Business

Big science kan blive big business for Danmark

21BUSBUSINESS-112458-170.jpg
Model af European Spallation Source i Lund – verdens største mikroskop – som Danmark er med til at finansiere. Foto: PR

Forskning. For første gang mødes verdens mest fremtrædende forskningsorganisationer i Danmark. Danske virksomheder har fat i en lille andel af leverancerne, men danske selskaber bør kunne få meget mere ud af udstyrsmarkedet for big science, mener regeringen og Dansk Industri.

Et stort teleskop på 40 meter i diameter, der fra en chilensk bjergtop skuer ud i fjerne galakser og ser ned i en detaljegrad som aldrig før – eller kæmpemagneter, der skaber et magnetfelt en million gange kraftigere end Jordens, og som i fremtiden måske kan løse verdens energiproblemer.

De to eksempler hører til den mest avancerede teknologi i en størrelse, som kan være svær at forstå. Ikke desto mindre er det den slags teknologi, som vil være i fokus ved »Big Science Business Forum« sidst i denne måned.

Her skal mere end 100 eksperter fra en række af verdens mest fremtrædende forskningsorganisationer for første gang samles i København for at præsentere, hvad de skal bruge og indkøbe af udstyr og rådgivning i de kommende år. Investeringerne løber op i mere end 90 milliarder kroner.

Danske agurker - 2018011617454

Ved samme lejlighed vil virksomheder fra hele Europa komme for at høre, hvilke ordrer og aftaler de kan byde ind på. Flere hundrede virksomheder fra flere end 20 lande har allerede tilmeldt sig.

Danske virksomheder kan altså – uden at skulle rejse Europa tyndt – få indblik i den milliardstore indkøbsseddel fra forskningsinstitutionerne og møde kolleger fra mange andre leverandørvirksomheder. Så der er nu en unik mulighed for at øge den – for lille – danske andel af et stort marked.

Forskningsfaciliteter som kæmpe­teleskopet i Chile og de kraftige magneter er en afgørende værktøjskasse for forskningen. De baner vej for videnskabelige nybrud og landvindinger. Danske forskere har brug for adgang til de mest moderne faciliteter, så de også i fremtiden kan være blandt de førende i verden.

Ulrik Nødgaard

Vi har før været foregangsland. I 1576 forærede kong Frederik II øen Hven til videnskabsmanden Tycho Brahe. Kongen sørgede desuden for, at Tycho Brahe fik ressourcer til at bygge et observatorium, Uranienborg. Observatoriet blev udgangspunktet for Tycho Brahes systematiske udforskning af verdensrummet, planeterne og stjernerne. Det satte nye standarder for videnskaben i hele verden. Hven blev Europas centrum for astronomisk forskning, og Uranienborg var et af de første og på sin tid førende store forskningsanlæg.

I dag foregår den førende forskning som bekendt ikke længere på Hven. Nu foregår den eksempelvis i kilometerlange tunneler dybt under jorden til partikelaccelleratorer hos CERN i Schweiz, i verdens mest avancerede røntgenlaser i et kompleks 40 meter under Hamburg eller ved verdens største og mest avancerede mikroskop, som er ved at blive bygget i Lund, og som Danmark er medvært for.

372417898.jpg

Forskningsfaciliteterne er omvendt også afhængige af virksomhederne. De skal bygges, opgraderes og drives. Her kan de store forskningsanlæg blive en stor forretning for Danmark.

Det er for første gang lykkedes at samle de big science-organisationer, som står bag de store projekter med eksempelvis partikel­acceleratorer (CERN), til sådan en konference. Virksomhederne kan byde ind på alt fra rådgivende ingeniørarbejde og arkitektopgaver til avanceret teknisk udstyr, betonarbejde og strålingsresistente materialer.

En af de danske virksomheder, der allerede har fået foden indenfor, er stålproducenten East Metal A/S. Esbjerg-virksomheden er leverandør af en 150 ton tung stålkonstruktion til forskningsanlægget European Spallation Source i Lund.

Der er tale om verdens største mikroskop og et af verdens største forskningsanlæg med en samlet pris på 13,5 milliarder kroner. Der er også grund til at glæde sig over, at Rambøll og højteknologivirksomheden Polyteknik A/S fra Østervrå i Vendsyssel er med i opbygningen af verdens største teleskoper, som Den Europæiske Organi­sation for Astronomisk Forskning er ved at opbygge i Chile.

pix-Sort fredag

Trods solstrålehistorierne blev den danske andel af de samlede globale leverancer til disse big science-organisationer skønnet til kun 300 millioner kroner i 2014. Det er en lille bid af markedet, og Danmark og danske virksomheder har klart kompetencerne til mere.

Derfor opfordrer vi flere virksomheder til at opsøge de perspektivrige muligheder ved at blive leverandør på big science-markedet. Det er trods alt nemmere med nogle dage i København i stedet for at skulle til eksempelvis Schweiz eller Frankrig – specielt for mindre, højteknologiske virksomheder. Så når de store organisationer nu samles i København, kan det forhåbentlig åbne øjnene hos nogle af dem, der ikke før har været opmærksomme på mulighederne.

16BUS612800822-133545.jpg

Danske virksomheder har allerede stor nytte af at have adgang til de avancerede forskningsfaciliteter. Faciliteterne kan understøtte udviklingen af nye løsninger, produkter og services inden for f.eks. digitalisering, avanceret produktion, nye smarte materialer, bioteknologi, energi- og miljøteknologier – og kan i sidste ende føre til økonomisk vækst og job i danske virksomheder.

Hvis danske virksomheder samtidig får en større andel af leverancerne til de store forskningsinfrastrukturer, vil big science i særdeleshed være til gavn for Danmark. Og hjemmebanefordelen er der i slutningen af februar, hvor big science også kan blive til big business for danske virksomheder.

Big Science Business Forum 2018 foregår i København fra 26.-28. februar.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen