Berlingske Business
17:40Det sker tirsdag: Sidste store bankregnskaber

Beskat den største klimasynder: Indfør en afgift på kød!

Portræt af Jakob Jønck, der er tidligere stiftede Endomondo. Nu har han kastet sig ud i et nyt start-up, som skal sælge sund fastfood. Foto:

CO2-niveauet i atmosfæren steg med rekordfart i 2016. 51 procent af drivhusgasserne kommer fra produktion af kød. Hvorfor er et historisk progressivt Danmark bagstræberisk, når det gælder et renere klima, spørger superiværksætteren Jakob Jønck

Da jeg voksede op, var Danmark et progressivt land. Vi var ikke bange for at tage modige beslutninger, der fik andre til at måbe og tale om nordboerne, der gang på gang markerede sig ved at række ind i fremtiden, hvor resten af verden senere fulgte trop.

I 1969 var Danmark de første til at frigive pornoen. 20 år senere skrev vi igen verdenshistorie med loven om registret partnerskab for par af samme køn.

På energi- og klimafronten var vi også langt fremme. Gennem 70’erne var danskerne pionerer inden for udviklingen af vedvarende energi, og med flagskibe som Vestas og Siemens Wind Power blev vi kendt som vindmøllernes moderland. Vi investerede milliarder af kroner i industrien, både fordi det var godt for bundlinjen og for miljøet.

Men det er en anden retning, Danmark er på vej i nu. Vores nabolande overhaler os indenom, mens vi selv indfører den ene mere bagstræberiske lovændring efter den anden. Norge og Holland har besluttet at udfase benzindrevne biler inden 2025, mens vi indfører en afgift på elbiler og i samme åndedrag sænker afgiften på benzin- og dieseldrevne biler. Politikerne diskuterer omstillingen til et bæredygtigt samfund, mens landbrugssektoren, som står for langt over 20 procent af Danmarks udledning af drivhusgasser, får omtrent 10 milliarder i årlig statsstøtte fra Danmark og EU.

Hvorfor?

CO2-niveauet i atmosfæren steg med rekordfart i 2016 og langt hurtigere end tidligere antaget ifølge seneste rapport fra Verdens Meteorologiske Organisation WMO. Deruodver er Worldwatch Institute gået i kødet på FN’s klimaberegninger og når frem til, at 51 procent af drivshusgasserne kommer fra produktionen af kød- og mejeriprodukter. Jeg gentager: 51 procent.

En dansker spiser hvert år i gennemsnit 101 kg kød, hvilket placerer os i toppen af mest kødspisende nationer per indbygger på verdensplan. Men jeg tror, at de færreste er klar over, at vores kødproduktion står for halvdelen af de menneskeskabte klimaforandringer. Jeg tror, at de færreste er klar over, at det kræver 15.000 liter vand at producere ét kg oksekød. Det svarer til, at hvis en familie på fire skiftede Spaghetti Bolognesen til aftensmad ud med en plantebaseret ret, ville de spare 7.500 liter pr. måltid – eller hvad der svarer til 133 brusebad.

Metangas, som især køer udleder, holder på 100 gange så meget varme som CO2 over en femårig periode. Selvom metangas kun står for en femtedel af den samlede drivhusgasudledning, har den 19 gange så stor indvirkning på klimaforandringerne som CO2. Vores kødforbrug er en tikkende bombe, hvis vi ikke skærer ned. Men det vildeste er, at halveringstiden på C02 er +100 år, mens den kun er 8 år for metangas. Det betyder, at det er langt, langt, hurtigere og mere effektivt at skære ned på vores kødforbrug end at skifte benzinbilen ud med elbilen, hvis vi ønsker at sænke vores klimaaftryk.

Det er på tide, at Danmark tager sin position som progressivt land tilbage og indfører en afgift på den største klimasynder af dem alle: kød.

Jeg advokerer ikke for et vegansk utopia, hvor alle vinker farvel til deres hidtidige spisemønstre ind over natten. Forandring er svær, og kødforbrug og -eksport er en indgroet del af vores vaner og historie. Men det samme var øl til frokost hver dag og cigaretrøg indenfor, hvor børnene pulsede med som passive rygere, for blot 50 år siden. Det er en del af historien – men det behøver ikke at blive en del af fremtiden.

Jeg har selv spist kød uden at tænke over det indtil for få år siden. Men jeg kan ikke længere forsvare den livsstil, når forskningen så entydigt peger på konsekvenserne for miljøet. Du kan halvere dit negative klimaaftryk ved at vælge planter over kød, når maden skal på bordet. Og i tilgift får du højst sandsynligt et længere og sundere liv.

Vi kan ikke blive ved med at lyve for os selv. Vi kan ikke placere denne her på vores børns skuldre og om 30 år forklare, at vi ikke havde modet, eller at vi ikke havde viljen. En ting er sikkert: Vi vil umuligt kunne påstå, at vi ikke vidste bedre. Der er brug for, at vores politikere viser mod, og at energi-, forsynings- og klimaministeren Lars Christian Lilleholt går skridtet videre end at have en ”sund skepsis” over for klimaforandringerne. Historien rummer et utal af eksempler på, at vi har forandret vores vaner igennem adfærdsregulerende afgifter. Afgifter er lig med begrænsninger og begrænsninger er lig med store innovationsmuligheder.

Lad os nu gribe den chance og genrejse os selv som et progressivt land. Et land der tør gå forrest og se fremtiden lige i øjnene.

Derfor: indfør en afgift på kød. Lad os betale den rigtige pris for vores kødindtag – den, som kloden betaler, og vores kommende generationer må bøde for, hvis vi ikke handler nu.

 

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen