Berlingske Business
15:32

Benzin på bålet? Nej, tidspunktet for lavere er skat er velvalgt

08BUSFinansraadets-aarsmoed.jpg
Nationalbankdirektør Lars Rohde har flere gange advaret om, at skattelettelser kan overophede økonomien – men kritikken af skattelettelser er blottet for alternative bud på et økonomisk perspektiv, mener tænketanken Cepos’ cheføkonom. Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson

Økonomi. Vi hører sjældent, at alternativet til at droppe skattelettelser – af frygt for at overophede økonomien – er at reducere væksten i det offentlige forbrug.

Den senere tid har mange økonomer advaret imod at gennemføre skattelettelser. Skattelettelser, som VLAK-regeringen planlægger indfaset fra 2018 og frem til 2025. Råderummet til nye skattelettelser eller nye øgede offentlige udgifter udgør ifølge Finansministeriet næste år fem milliarder kr. voksende til 37 mia. kr. i 2025.

Nationalbankdirektør Lars Rohde og to tidligere overvismænd, Peter Birch Sørensen og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, har flere gange i Jyllands-Posten advaret mod skattelettelser. Afvisningen af lavere skat begrundes med, at det kan give over­ophedning i økonomien. Når der ikke er ledige hænder på arbejdsmarkedet, kan skattelettelser virke som »benzin på bålet«, lyder ræsonnementet.

Det mærkelige er, at de selvsamme personer sjældent (faktisk aldrig) nævner, hvad alternativet er til at droppe skattelettelserne, hvis man vil undgå overophedning – nemlig at reducere væksten i det offentlige forbrug.

forbrugere

Faktisk ville det være to-tre gange så effektivt (i forhold til at reducere presset på arbejdsmarkedet), hvis man dæmpede væksten i det offentlige forbrug i stedet for at hæve skatterne.

Det skyldes, at når det offentlige forbrug reduceres, har det på kort sigt en relativt stor effekt på den offentlige beskæftigelse, fordi kommunerne bruger færre penge på medarbejdere.

På det tidspunkt en skattelettelse gennemføres, er aktivitetseffekten på kort sigt mindre, bl.a. fordi danskerne sparer en del af pengene op, dvs. de går ikke til forbrug med det samme.

Desuden indebærer lavere marginalskat også øget arbejdsudbud, hvilket også reducerer presset på arbejdsmarkedet.

Billede

I Cepos har vi regnet på det ret realistiske scenarie, at VLAK-regeringen reducerer væksten i det offentlige forbrug i 2018 fra 0,8 pct. til 0,3 pct. (som regeringsgrundlaget lægger op til), og budgetforbedringen på 2,5 milliarder kr. bruges på lavere bundskat.

Vores beregninger (med Finansministeriets model) viser, at denne politik på kort sigt vil reducere efterspørgslen på arbejdskraft med 2.900 personer sammenlignet med en situation, hvor pengene anvendes på offentligt forbrug.

Det er ikke »benzin på bålet« – det er det stik modsatte. Hvis topskatten i stedet lettes, bliver effekten lidt lavere på 2.700 personer i 2018. Også i 2019 vil beskæftigelsen blive reduceret.

På længere sigt vil scenariet med lavere marginalskat øge arbejdsudbuddet og dermed også beskæftigelsen, fordi den lavere marginalskat gør det mere attraktivt at arbejde ekstra. Hvis råderummet anvendes på offentligt forbrug, er effekten nul personer på arbejdsudbuddet og beskæftigelsen på sigt. Stigningen i den offentlige beskæftigelse modsvares af lavere privat beskæftigelse.

Ansvaret for skattesvindel for milliarder peger opad

Mit håb er, at de mange økonomer, der er bekymrede for overophedning i dansk økonomi, vil nævne de politik­muligheder, der er – fra et fagøkonomisk perspektiv.

Det vil sige: Hvis der skal foretages en finanspolitisk opstramning, er det mest effektivt at dæmpe væksten i det offentlige forbrug sammenlignet med højere skat. Desuden er det muligt at vedtage reformer, der øger arbejdsudbuddet i 2018 og i de kommende år.

Dette vil selvsagt også tage presset af arbejdsmarkedet. Det kunne være ti pct. lavere dagpenge eller et stop for tilgangen til efterløn. Hvis man som økonom i adresseringen af mangel på arbejdskraft ud over højere skat ikke nævner lavere offentligt forbrug og arbejdsmarkedsreformer, er der tale om en politisk melding og ikke en fagøkonomisk vurdering.

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk

global

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen