Berlingske Business
17:59På gensyn i morgen

Begrænset viden står i vejen for digitale visioner

19BUSopinion-105342.jpg
Illustration: Iris

Kronik. Forudsætningen for digitale forretningsmodeller er til stede i Danmark, men erhvervslederne skal have adgang til den rigtige viden, rådgivning og kompetencer.

Globalt oplever virksomheder et sandt udviklingspres for at trække forretningsmæssig værdi ud af digitaliseringen. Digitalisering betragtes pt. som den måske allervigtigste strategiske faktor i virksom­hedernes konkurrencesituation. Og hastigheden, hvormed muligheder og udfordringer byder sig til, er mildest talt høj.

Der er imidlertid kun begrænset hjælp at hente for den klassiske danske mellemstore virksomhed, når den søger viden om, hvordan virksomheden konkret bevæger sig fra vision til operationalisering. Det er vanskeligt for en ejerleder eller en direktion at gennemskue de nøjagtige konsekvenser af en mere digital forretningsmodel. Samtidig skal han eller hun i en travl hverdag skabe sig et realistisk overblik over, hvordan verdensbilledet reelt ser ud. Hvad betyder de nye teknologier og digitaliseringen for præcis min virksomhed? Og hvem er de nye konkurrenter?

Danske erhvervsledere fremhæver netop dette, når de til Industriens Fonds Inspire-arrangementer er sat stævne for at give deres vurdering af, hvori de største ud­fordringer og muligheder ligger for dansk industri. Med afsæt i virksomhedslederes drøftelser prioriterer Industriens Fond således, hvilke særlige områder Fondens filantropiske arbejde skal rettes mod, når missionen er at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne.

11BUSMorten-M-nster-162509.jpg

Erhvervslederne fremhæver den effekt digitaliseringen og den teknologiske udvikling har på dansk fremstillings­industris forretningsmodeller. For nogle brancher er digitaliseringen en truende, brændende platform. For andre en selvfølgelig mulighed.

Den gennemsnitlige danske virksomhed har succes med at tage digitaliseringens muligheder til sig. Gennem de seneste fem-syv år har danske virksomheder taget kvantespring. Erhvervslivet har erfaret, at digitaliseringen i bred forstand skaber øget produktivitet, men også arbejdspladser og innovation. Produktionen er automatiseret og overvåges digitalt. I den komplekse ende af digitaliseringsspektret har mange virksomheder travlt med at overveje, hvordan produkter kan blive mere intelligente, og hvordan digitale produkter kan give feedback til producenten om brug, muligheder og funktionalitet. Digitale features indbygges i traditionelle produkter – hvilket igen åbner for en Pandoras æske af innovations- og udviklingsmuligheder i form af mersalg, kundekontakt, branding og produktudvikling.

Springet mellem den gamle og den nye digitale forretningsmodel er stort, og det er typisk ikke taget før. Det er tilmed en udfordrende rejse. Digitalisering af forretnings­modellen betyder, at der skal indarbejdes nye rutiner, nye samarbejds­relationer og nye organisationsformer. Virksomhedens ledelse skal – ofte i dag baseret på mavefornemmelser – udvikle strategier for digitalisering af deres forretnings udvikling og fortsatte vækst.

it-uni

Hvor udviklingen inden for B2C (Business to Consumer) er gået stærkt, er anvendelse af digitale forretningsmodeller kun i mindre grad implementeret på B2B (Business to Business)-markedet. Specielt små og mellemstore produktionsvirksomheder på B2B-markedet er efter eget udsagn kun lidt digitaliseringsmodne.

Potentialet på både B2C- og B2B-markedet er derfor fortsat enormt. I den ene ende af skalaen vil virksomheder, der begynder med for eksempel websalg, øge omsætningen gennem mersalg, men også ved at bruge informationerne fra det digitale salg som et middel til at forbedre eksisterende produkter og løsninger, påvirke slutkunden og identificere nye typer af kundegrupper. Det handler således ikke kun om at »sætte strøm« til sin salgskanal, men om at realisere de vækstpotentialer, der ligger i at trans­formere sin forretningsmodel til at være digital.

En anden disruptiv forandring for den klassiske B2B-fremstillingsvirksomhed kredser om, at der med digitaliseringen kan udvikles flere funktionaliteter på et produkt. Fysiske produkter forbindes digitalt og omgives af software, der skaber værdi for kunden. Det sker, når Danfoss laver elektroniske termostater, der kan styres med en app fra mobilen, med store energi­besparelser for brugeren. Når virksomheder – som hidtil har orienteret sig i en analog verden – nu også kan koble digitale services eller funktioner på deres produkter, så har det også konsekvenser for den måde erhvervsledere skal tænke organisering, netværk og kompetencer på.

272832536.jpg

Et tredje område, hvor digitaliseringen har store strategiske konsekvenser er i forhold til at engagere kunder og slutbrugere. Digitaliseringen giver adgang til feedback-­mekanismer fra såvel kunder, som brugere og medarbejdere. Virksomheden får adgang til en uudtømmelige inspirations­kilde til innovation ved at involvere kunder og medarbejdere som en sparringspartnere. Når kunder køber integrerede løsninger, f.eks. hvis kunden ikke køber en bil, men muligheden for at bliver fragtet hurtigt frem, vil forretningsmuligheden og dermed forretningsmodellen bredes ud over flere organisationer, der deler en fælles interesse i profit. Det kræver en helt ny forretningsstrategi fra en traditionel underleverandør i bilindustrien at tænke sig ind i det værdi-netværk, som bringer mest værdi til slutbrugeren, uanset at denne ikke har direkte kontakt med virksomheden.

Endelig følger der med introduktionen af nye produktionsteknologier, som f.eks. 3D-print, et behov for at tænke i nye digitale forretningsmodeller. Når virksomheden ikke længere producerer selve det fysiske produkt, men måske sælger hele eller dele af en idé, som kan printes forskellige steder i verden, opstår helt nye behov for at tænke forretning, services, rettigheder og mersalg. Denne forretningsmodel er utvivlsomt digital, men hvordan den ser ud? Det er der stadig kun sparsomme erfaringer med.

01BUSOPINION-MARTIN-121126.jpg

Uanset hvor digitaliseringsprocessen finder sted, opstår der i kølvandet uendeligt mange data. Data, hvis værdi reelt først viser sig, når de omsættes til et beslutnings­grundlag for ledelsen. I arbejdet med at digitalisere forretningsmodeller opstår også udfordringer omkring ejerskabet til data og forhold omkring håndteringen af data. Sikkerhed knyttet til tilvejebringelse og opbevaring af data, er formentlig et af fremtidens største udfordringer overhovedet.

Der er lige nu lidt tumultariske tilstande i startblokken. Men når først løbet går i gang, er der store forventninger til en flot dansk præstation. Dansk erhvervsliv har masser af gode forudsætninger for at skabe solide forretningsmodeller med afsæt i digitaliseringsmulighederne, men det kræver at erhvervslederne får adgang til den rigtige viden, rådgivning og kompetencer.

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen