Berlingske Business

Banken, der genopstod fra de døde

jens hansen
Jens Chr. Hansen, erhvervskommentator. Foto:

FIH-bankens fremtid hang i lang tid i laser. Nu er banken sikret. FIH har afviklet sit mellemværende med staten og lagt en statsgaranti på 50 mia. kr. bag sig. Nu er det »nye,« men meget mindre FIH, klar til at indgå ægteskab. Men med hvem?

Pyha, der var lettelse at spore flere steder i København den 13. juni i det herrens år 2013. På Langelinie Alle, i Århusgade på Østerbro, hos politikere og embedsmænd på Christiansborg, ja velsagtens også på Kongens Vænge i Hillerød. En stor tung sten til en værdi af 50 mia. kr. var faldet fra deres hjerter.

Den mellemstore erhvervsbank, FIH, med domicil på Langelinie Alle i København afviklede den dag sit sidste udestående med den danske stat. Banken indfriede et obligationslån på 750 mio. dollar svarende til 4,2 mia. kr., og det særlige ved det lån var, at der var hæftet en statsgaranti på. Samme dag kunne direktør i FIH, Bjarne Graven Larsen, sende denne meddelelse ud:

»Efter tilbagebetalingen har FIH tilbagebetalt samtlige statsgaranterede obligationer af den oprindeligt stillede garantiramme på 50 mia. kr. FIH har således ikke længere gæld garanteret af staten eller gæld direkte til staten.«

Så ikke sandt, pyha, det er en fri mand, der taler her. FIH-folkene var lettede, Finanstilsynet må have udstødt et lettelsens suk, og politikere og embedsmænd kunne tørre FIH-sveden af panden. Og nok også lettelse hos landets største pensionsfond, ATP, i Hillerød, som var gået ind med penge og ejerskab i en særdeles turbulent periode. Nu kan det ligefrem ende med at blive en god investering. FIH kan lægge historien bag sig og kigge fremad.

Et statsligt udestående i form af garantier på 50 mia. kr. til en mellemstor erhvervsbank var bragt ud af verden. Et enormt beløb, som hvis, det var gået galt, var endt i den helt store skandale. Der har været kritiske røster fremme omkring redningen af FIH – og især til konstruktionen – men samlet set må man sige, at – som sagerne stod, da FIH hang ud over afgrunden – ja, så tyder det på, at den løsning, man valgte, har vist sig holdbar. FIH var millimeter fra at krakke.

Noget helt andet er så, hvem der fremover tjener på, at man i sin tid valgte denne løsning. I hvert fald har man undgået det store »hul i jorden«, som et krak i FIH givetvis havde efterladt. Man kan i en stille stund undre sig over, at mens de krakkede bankers ledelser bliver heglet igennem af advokatundersøgelser for at placere ansvar og eventuelt rejse straffe- eller civilretlige sager, så er der ikke placeret ansvar i FIH. Og bliver det næppe heller, selv om FIH kun undgik døden med en gigantisk livline fra staten på 50 mia. kr. Det hele kan næppe skyldes islændingenes hærgen.

Men hvem er FIH egentlig og hvad skete der?

Finansieringsinstituttet for Industri & Håndværk (FIH) blev grundlagt i 1958 og var i en årrække en bank, som ydede lån med god sikkerhed til industrivirksomheder. Små tab og små fortjenstmarginaler gav i årtier en god, solid bank i mellemklassen. Stille, roligt og stabilt. Ejet af Nationalbanken og storbankerne i fællesskab. Men så gik der storspekulation i den.

I 2000 blev FIH overtaget af den svenske FöreningsSparbanken sammen med DI, DA og LD, og i 2004 blev den solide og ombejlede FIH-bank solgt videre til det islandske drømmeprojekt under Kaupthing-banken. Det betød, at FIH-banken blev sendt ud i alle retninger med aggressive tilbud til lånekunderne. I 2008 krakkede Kaupthing og FIH endte som et lille datterselskab i den kaotiske islandske statsøkonomi.

Under hele forløbet med DIs mangeårige direktør Hans Skov Christensen som formand for FIH frem til juli 2012.

Under Kaupthing-ejerskabet lå FIH så og rodede rundt, da den finansielle krise eksploderede i 2008. Det store issue var på et tidspunkt, om en islandskejet bank skulle ind under de danske statshjælpepakker. Altså om danske skatteydere skulle være med til at rydde op efter en islandsk fantast. Uden hjælp via lån og garantier fra bankpakke 2 var FIH krakket, og politikere og bankfolk var skrækslagne ved udsigten til, at et sådant krak kunne brede sig som ødelæggende ringe i vandet hos de tusinder af små og mellemstore virksomheder, der havde lån i FIH.

FIH fik sine lån og garantier, men det var kun en midlertidig løsning. FIH skulle også finde nye permanente ejere, som kunne sikre fremtiden for FIH. Var det ikke lykkedes, ville FIH med en statsgaranti på 50 mia. kr. hængende om halsen være gået ned i 2010.

Og det var så her nogle begyndte at tænke kreativt. ATP og andre pensionshuse kom på banen, og ikke mindst kapitalfondsmanden Chr. Dyvig dukkede pludselig op som manden med ideerne. Han er i dag formand.

FIH fandt sine nye ejere i en kompliceret handel med ATP, PFA, svenske Folksam og Chr. Dyvig som de fire store aktionærer. FIH blev købt ud af det islandske konkursbo for en fordelagtig pris på 1,9 mia. kr. samt en potentiel bonus til islændingene på op til tre mia. kr., hvis tabene i FIH ikke måtte vise sig så store som frygtet. Men det har de været – tabene. Og dermed er prisen for FIH de oprindelige 1,9 mia. kr., selv om islændingene ikke mener den sag er afsluttet.

Samtidig fik FIH løftet de dårligste af ejendomskreditterne for 16 mia. kr. over i statens selskab, Finansiel Stabilitet, mod at afgive en garanti for tab. Som det ser ud nu, hænger det sammen, og FIH har fået skabt sig en såkaldt »ren« balance. Meget, meget mindre end balancen på 130 mia. kr. i de glade dage. Balancen er på vej ned under 40 mia. kr., men nu ser oprydningen så til gengæld også ud til at være tilendebragt, og FIH kan igen begynde at kigge fremad. 2013 og 2014 skal bruges til at stabilisere banken yderligere og igen gøre den til et godt papir i bankverdenen.

Og hvad så? De nye ejere ser FIH som en del af konsolideringen i branchen, banken skal altså sælges videre. Først da kan det endelige FIH-regnskab gøres op. Lidt forpjusket er den, FIH-banken. Men dog igen klar til at gå på vingerne.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen