Berlingske Business

At indspille eller at udspille. At spille med eller at spille mod?

Copenhagen Jazz Festival 2013
Copenhagen Jazz festival er i fuld gang i Københavns gader. Her ses live jazz fra Nyhavn mandag d. 8 juli 2013. (Foto: Betina Garcia/Scanpix 2013) Foto:

Målet skal være at skabe holdånd, fælles forståelse, fælles mening og fælles værdier for at kunne stå sig i konkurrencen.

I de seneste uger har en række kunstneriske begivenheder været i fokus. Roskilde-festivalen og det kongelige teaters opførelse af Robin Hood i Dyrehaven. Jazz-festivalen og det københavnske modeshow. Samt indvielsen af den spektakulære FN-by på Marmormolen.

Ifølge anmeldelserne var The Nationals koncert i Roskilde musik i sublim verdensklasse, og Robin Hood-opsætningen om historien fra Sherwood-skovene satte besøgsrekord og nok også rekord i publikumsbegjstring. Modeshowet var omgærdet af nogle indbyrdes trakasserier. Jazz-festivallen er i skrivende stund stadig i den indledende fase, og jeg havde fornøjelsen af at opleve en koncert i Pressen med to neworleanske jazz-ekvilibrister og et dansk tremands jazzband. Og endelig markerede indvielsen af FN-byen ibrugtagningen af endnu et fantastisk vartegn og ikonbyggeri i København.

Hvad er det fælles kendetræk ved disse forskellige begivenheder? Det er glæden ved at skabe og fællesskabet i at levere oplevelser. Kernen i leverancen består af et samspil mellem mennesker, som gennem samspillet skaber oplevelser, nydelse, fornøjelse og kunstneriske værdi.

The Nationals formåede at flytte deres tætte og intime stemning til den helt store scene uden at tabe nærheden og nærværet. De formåede at fastholde kontakten til deres publikum og leverede en oplevelse, som blev bedømt til 6 ud af 6.

Robin Hood skabte gennem et storartet kollektiv en storslået teateroplevelse i skoven.

Jazzekvilibristerne satte stemningen af sydstatsjazz og spillede på en måde, så de danske jazzmusikere spillede deres livs koncert. Glæden i øjnene strålede, og jeg fik oplevelsen af, at de danske musikere blev ti år yngre under koncerten.

Og endelig består FN-byen som det ultimative monument over mange års planlægning og forberedelse, hårdt arbejde og kreativt arkitekttænkning i verdensklasse, så byen både er bæredygtig, grøn, energirigtig, klimavenlig og indeholder symboler på FNs samarbejdsgrundlag, den danske regerings stærke opbakning til FN og symbolsk mystik fra Harry Potters Rige.

Det er mennesker, der skaber resultater, og bagved ovenstående resultater står enere og personligheder. Men enere og personligheder, som alene kan skabe sammen med og gennem andre. Hvor resultatet bliver skabt gennem samspillet, og hvor de bedste og mest sublime resultater kun opnås, når alle har fokus på at spille hinanden gode. Det handler derfor om at spille op til hinanden og skabe spillerum for hinanden. En trommesolo opstår ikke ud af ingenting. Den bliver derimod fantastisk gennem det rigtige oplæg, gennem inspirationen fra de øvrige og gennem opbakningen og understøtningen, mens den udøves. En FN-by er et stort fælles arkitektprojekt, og den fysiske skabelse lykkes kun gennem integration af tusindevis af egenskaber og kompetencer.

Gad vide, om der er forskel på at spille Robin Hood i Dyrehaven og at drive kontor, butik eller virksomhed? Gad vide, om ikke de samme principper for gode præstationer og gode resultater gør sig gældende i mange andre situationer og sammenhænge?

Mon ikke man med fordel mange flere steder kunne tænke på, hvordan man spiller hinanden gode. Hvordan afleverer med en besked eller en information på en måde, så den næste i rækken kan komme videre på en god og motiveret måde. Hvordan bringer man en sag eller en opgave i spil, således at holdånden og fællesskabet omkring sagen eller opgaven når nye højder? Hvordan kan man teame op således, at fokus bliver på teamets produktion og resultater og ikke blot på den, som fører bolden det sidste stykke ind over målstregen.

Indadtil må og skal organisationer og virksomheder ses som et fællesskab. Målet må og skal være at få dette fællesskab til at fungere bedst muligt. Derfor nytter det ikke noget, at man blander kamp og konkurrence ind i fællesskabet. Interne kampe hindrer organisationen i at levere sit bedste. Målet må og skal være, at man skaber holdånd, fælles forståelse, fælles mening og fælles værdier for at kunne stå sig i den konkurrence, der altid vil være på markedet og i eksterne sammenhænge.

Hvis man spiller Wimbledon i tennis, handler det selvfølgelig om at vinde. Det handler ikke om at banke sit eget team, men om at gøre teamet så stærkt, at man kan formå at besejre de andre teams.

Jeg synes, der er læring at hente fra kunstneriske og kreative cirkler. Det er så indlysende, at de bedste ting skabes af mennesker og af hold. Det må være muligt at omsætte den indsigt til øvrige brancher og arbejdspladser. Opgaven består i at spille hinanden gode. At spille op til at lave de gode indspil og undgå at komme til at udspille hinanden. At være den gode, ordentlige og solide medspiller, som undgår at komme til at fungere som intern modspiller.

Og det tværgående nøgleord i alle disse historier er samspillet. Ikke kun samarbejdet, men samspillet. Sammenspillet mellem alle i virksomheden. Hvordan får vi vores organisation til at virke sammen, og hvordan sætter vi et fælles aftryk, som skaber gode resultater på markedet, uanset om markedet er en markedsøkonomi, et opinionsmarked, et interessemarked, orange scene eller Dyrehaven.

Og modeshowet? Ja, den passede ikke rigtig ind i historien!

Go søndag og ferie!

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen