Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Annoncører lægger sig fladt ned for en tilfældig forargelse

Billede
Ralf Pittelkow og Karen Jespersen tog sig til hovedet og kaldte det et »fuldstændig uhørt angreb på ytringsfriheden og demokratiet i Danmark«, ?da Den Korte Avis blev ramt af annoncørflugt efter angreb på hjemmesidens indhold på bl.a. sociale medier og i DR. Arkivfoto: Christian Als

Opinion. De seneste uger har såvel annoncører som publicister og befolkningen pludselig fået en holdning til den digitale annoncering.

Den store øjenåbner når det drejer sig om digital annoncering kom, da nogle blev forarget over, at nogle andre havde formastet sig til at annoncere på et site, som de forargede ikke bryder sig om.

Jeg taler selvfølgelig om sagen om Karen Jespersens og Ralf Pittelkows Den Korte Avis og om de annoncører, der ikke har haft lyst til at redegøre tilstrækkeligt for, hvordan man i vid udstrækning køber digital annoncering i dag.

pix-Facebook og WhatsApp

Siden er en stor del af debatten degenereret til mudderkastning blandt publicister om, hvorvidt Den Korte Avis i virkeligheden er en avis.

Bare lige for at få det aspekt på det rene, så er det liberale demokrati betinget af, at borgere har adgang til alle mulige perspektiver herunder dem, vi hver især ikke finder tiltalende. Og faktum er, at de, der har konstateret, at Nordea m.fl. har annonceret på Den Korte Avis, faktisk må have besøgt Den Korte Avis. For derefter at fare i det digitale blækhus og starte en shitstorm om selvsamme site.

Der er i hovedtræk tre måder, hvorpå annoncer finder vej til annoncepladserne på internettet, uanset om det er på avissites, blogs eller andre sites med annoncepladser.

Enten køber annoncøren en plads på et konkret site. DF har f.eks. valgt at indrykke juleannoncer på Den Korte Avis, og banken Santander har købt eksklusivitet i forbindelse med EM i håndbold på tv2.dk

Den Korte Avis mister sin mediestøtte

Annoncøren kan også købe ind efter målgruppeadfærd: Annoncørerne definerer målgrupper for deres indhold f.eks. baseret på demografi eller adfærd. Denne beskrivelse anvendes populært sagt til automatisk at få placeret annoncen der, hvor sådanne mennesker tilfældigvis befinder sig på nettet. Det gælder også for »retargeting«, hvor brugeren har klikket på f.eks. et par bukser, som derefter vises i annoncer dér, hvor brugeren efterfølgende bevæger sig hen på nettet.

Annoncørerne bekymrer sig ikke om, hvilke sites, deres målgrupper besøger på nettet, men om at nå målgruppen.

En tredje annonceringsmodel bliver mere og mere udbredt, nemlig »native content«. Her vælger annoncører at investere i skræddersyet indhold til et givent site. Det kan f.eks. være en artikel, som er sat op, så det ligner resten af udgivers website.

Native er et format, hvor annoncøren aktivt vælger hvilket site, indholdet skal bringes på, selvfølgelig fordi brugerne af det pågældende site er attraktive for annoncøren.

Til Scanpix

Det står naturligvis annoncørerne frit for at vælge, hvilke modeller de anvender, når de annoncerer. De er ikke forpligtet til at betale hjemmesider, de ikke ønsker at annoncere hos.

Mediabureauerne hjælper i forvejen annoncører, så de f.eks. ikke annoncerer på pornografiske eller ulovlige sites. Det er imidlertid forstemmende, når en del af annoncørerne ikke står ved, at de gerne vil i dialog med mange forskellige mennesker, og at mennesker har det med at komme vidt omkring på nettet.

I stedet har en række danske annoncører valgt at lægge sig fladt ned for en tilfældig forargelse og er nu klar til at lade sig trække rundt i manegen af den næste shitstorm.

De har ikke gjort det nemt for sig selv eller for udgiverne for den sags skyld, for forargelser går der 12 af på et dusin, og de kan ramme selv etablerede medier på et splitsekund.

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen