Berlingske Business

Ånden fra Hr. Møller lever videre

Mærsk bisættes lørdag i Holmens kirke
Mærsk Mc-Kinney Møller Foto:

Berlingske bragte den 30/4 et par større artikler om min tidligere chef Mærsk Mc-Kinney Møller i anledningen af, at en ny portrætbog. Artiklerne indeholdt bl.a. flere kommentarer fra tidligere chefer i koncernen, som blev udlagt som ganske kritiske i forhold til Hr. Møllers ledelsesstil. Og ja, det skal være sagt med det samme: Hr. Møller var utvivlsomt af den gamle skole.

Det var en stil, man naturligvis kan kritisere og diskutere, hvorvidt den ville gå i dag, hvor tingene helst skal afgøres i plenum efter diverse diskussionsgrupper, formøder og konsulentanalyser osv. Men resultaterne kan man ikke tage fra ham.

søderberg og mærsk

Jeg havde fornøjelsen at arbejde i A.P. Møller-gruppen gennem godt 10 år. Da det var mit første »rigtige« arbejde efter endt uddannelse, har tiden naturligvis formet mig både som privatperson og i mit professionelle virke. Jeg bliver ofte på Christiansborg drillet med, at jeg da vist ikke laver meget, når kollegaer ser mit ofte helt tomme skrivebord. Men en lære fra Hr. Møller var bl.a., at man ryddede op, så der ikke lå helt eller halvfærdige skriverier på bordet.

Det skulle både sikre, at uvedkommende ikke fik fat på fortrolige oplysninger, ligesom det disciplinerede arbejdsgangen.

Mottoet »intet tab skal ramme os, som kunne været undgået ved rettidig omhu er også en leveregel, som jeg har taget med mig fra A.P. Møller-tiden. At kunne kigge fremad og vurdere hvilke tiltag, der er brug for, hvis virksomheden (eller samfundet) skal fungere mest effektivt, er også en lære, der er nyttig i det politiske arbejde.

Hr. Møller bliver af de tidligere chefer i Berlingskes artikel beskyldt for at være for detaljeorienteret, til trods for at han var leder og senere bestyrelsesformand for et verdensomspændende firma. Faren ved at kære sig for detaljen er naturligvis, at man risikerer at tabe overblikket, når de overordnede beslutninger skal tages.

Men når Hr. Møller utvivlsomt havde den største computer på Esplanaden – ikke i fysisk forstand, men mentalt – så kompenserede det i sagens natur for en detaljesans ud i det ekstreme. Og nok var hans detaljeindsigt frygtet blandt de nærmeste chefer, men ikke desto mindre viste Hr. Møller udbredt grad af tillid til yngre medarbejdere, som hurtigt fik stort ansvar og opbakning til at tage ud i verden og få nyttig erfaring til den videre karrierer.

30BUSPix-Pram-174630-896.jpg

I dagligdagen spøgte vi medarbejdere da også med, at det ikke var et spørgsmål om, når Hr. Møller ville dø, men mere et spørgsmål om hvis Hr. Møller ville dø…

Det var naturligvis udtryk for sort humor.

Ikke desto mindre lå der under vittigheden en fornemmelse af, at selv efter at Hr. Møller ikke fysisk ville være i blandt os, så ville hans ånd leve videre og præge os medarbejdere til flid, hårdt arbejde og rettidig omhu. Kritik eller ej, er det dyder, som der også bør være behov for i fremtidens samfund.  

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen