Berlingske Business

De udskældte F1-lån har gavnet dansk økonomi

asdfasd
Overskrift
Boligejere ved havnebadet på Islands Brygge og i resten af landet tøvede ikke, da de takket være ny lovgivning i begyndelsen af 00'erne fik muligheden for at springe ud i at optage afdragsfrie lån med meget kort løbetid, og det har været med til at hjælpe både dem og Danmark gennem krisen, mener to økonomer. Foto:
 

Mens F1-lånet kritiseres fra stadig flere sider for at være en konkret risiko, der risikerer at ødelægge samfundsøkonomien, påpeger økonomer, at lånet har været med til at hjælpe os gennem krisen.

Det etårige flekslån, også kendt som F1-lånet, beskyldes fra flere sider for at skade dansk økonomi, men flere økonomer peger på, at lånet faktisk har gavnet dansk økonomi gennem kriseårene.

»Det har været et rigtig godt instrument under krisen, forstået på den måde, at de voldsomme renteændringer i nedadgående retning lynhurtigt er blevet transmitteret ind i husholdningernes budgetter. Det har givet en hjælpende hånd til dansk økonomi og især til de boligejere, der måske har været i problemer. Vi ser også, at danskernes samlede rentebetaling i øjeblikket ligger på de laveste niveauer siden 2003. Så der er ingen tvivl om, at F1-lånet i virkeligheden har været en rigtig god hjælp til dansk økonomi gennem krisen,« siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.

Ifølge Mikkel Høegh, der er chefanalytiker i BRFkredit, har F1-lånet med sin lave rente og dermed lave ydelse betydet, at langt flere har kunnet undgå at gå fra hus og hjem under krisen.

»Vi har vel haft det, man kan kalde en af de værste kriser i mands minde, men antallet af tvangsauktioner har kun været en tredjedel af, hvad de var i 1980erne under kartoffelkuren, hvor danskerne ikke rigtig havde glæde af de rentenedsættelser, der var. Så det er jo bestemt en fordel med de korte renter på rentetilpasningslånet,« siger han.

Tal fra BRFkredit viser da også, at boligejere med F1-lån har sparet store summer i forhold til boligejere med fastforrentet lån. Således har en boligejer med et F1-lån på en mio. kr. siden 2009 blot betalt omkring 49.000 kr. i rente, mens en boligejer med et fastforrentet lån på samme størrelse har betalt mere end det dobbelte, nemlig omkring 114.000 kr. i rente i samme periode.

Både Mikkel Høegh og Christian Hilligsøe Heinig understreger også, at der naturligvis er en risiko forbundet med lånet. Det er den risiko, der er årsag til, at en enig gruppe af myndigheder, Nationalbanken og internationale ratingbureauer som Moody’s og Standard & Poor’s (S&P) taler for at tage livet af danskernes absolutte favoritlån.

Den konkrete risiko er følgende: F1-lån skal i kraft af løbetiden på blot ét år fornyes til en ny rente hvert år, og hvis renteniveauet pludselig stiger kraftigt, vil danske boligejeres lån for flere hundrede milliarder kroner blive dyrere – i værste fald så dyre, at det vælter boligejernes økonomi til skade for hele samfundet.

Boligejerne har en sund økonomi

Ifølge S&P har F1-lånet ændret det danske realkreditsystem fra at være i topklasse til at blive mere usikkert, og på den baggrund har ratingbureauet netop nedtonet udsigterne for de store kreditinstitutter BRFkredit, DLR Kredit, Nykredit og Danske Bank, som ejer Realkredit Danmark.

Med den i øjeblikket begrænsede vækst i verdensøkonomien er der ifølge Mikkel Høegh ikke umiddelbart udsigt til kraftige rentestigninger lige foreløbig, ligesom han også henviser til, at flere undersøgelser fra både Nationalbanken, Erhvervs- og Vækstministeriet og BRFkredit selv viser, at danske boligejere med F1-lån generelt har en god og solid økonomi:

»De er jo blevet kreditvurderet til at have en fast rente, og med de renteniveauer, vi i øjeblikket ser på rentetilpasningslån, er der jo temmelig meget at give af op til den faste rente. Så langt størsteparten har en sund økonomi og kan sagtens klare, at renten stiger.«

Alligevel pointerer både han og Christian Hilligsøe Heinig, at risikoen ved de årlige refinansieringer af F1-lånene både skal tages seriøst og bliver taget seriøst i realkreditselskaberne, der i øjeblikket arbejder på at finde gode alternative lånemuligheder.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen