Berlingske Business
17:57Tak for i dag

Ugens op- og nedture i erhvervslivet

ogogned2

Opture

Bank til discountkonkurrenter

Artiklen fortsætter under billedet
09BUSBUSINESS-103426.jpg

Torsdag morgen forskubbede kontinentalpladerne sig i den danske detailbranche.

Lidt som et lille jordskælv ramte meddelelsen om, at Danske Supermarked overtager 81 tidligere Kiwi-butikker og dermed sparker gang i et frontalangreb i den verserende discountkrig.

Det er et vigtigt svendestykke for Dansk Supermarked-chef Per Bank, der med overtagelsen sikrer nyt momentum og fremdrift for en ellers trængt Netto-kæde, som sætter sit navn på en god del af de tidligere Kiwi-butikker.

For Per Bank er det også et vigtigt signal, at Dansk Supermarked er på vej tilbage i overhalingssporet.

Han vil hævde, at man altid har ligget i det yderste spor, men set udefra har Dansk Supermarked i nogle år sænket farten og er i stigende grad blevet trængt, bl.a. af Rema-butikkernes indtog og evne til at score danskernes indkøbskroner.

Nu er Dansk Supermarked retur, og det bliver en vild kamp.

Den anden del af Lego-familien kan også

Artiklen fortsætter under billedet
09BUSBUSINESS-105458.jpg

Vi har jo vænnet os til, at det er fra Kjeld Kirk Kristiansen-siden af Lego-familien, at de gode historier vælter ud.
At det er gået godt for Lego i snart mange år er en slet skjult hemmelighed. Lego er buldret frem, milliarderne drønet ind, og den side af familien er selvfølgelig blevet forgyldt af succesen.

Derfor er det også helt rart at kunne fortælle gode historier fra Gunhild Kirk Johansen-siden af Lego-familien. Gunhild er Kjelds søster, og den side af familien blev købt ud af Lego i 2007.

Siden har den så investeret i en bred vifte ting – fra skibe over fly til en delinvestering i legepladsproducenten Kompan. Fly og skibe har ikke altid været nogen god investering. Det har tallene fra Kirk Kapital også vist.

Men et frisk regnskab fra Kompan viser solidt overskud og dermed afkast til den anden del af Lego-familien, som må få ny lyst til at investere i spændende danske – og måske udenlandske – virksomheder.

Så blevet livet lidt lettere for Jakob Riis ...

Artiklen fortsætter under billedet
09BUSgossip-Jakob-Riis-1038.jpg

Det var en overraskelse af de store, da den tidligere Novo-kronprins Jakob Riis blev direktør i Falck.

Det var ikke en overraskelse, at han forlod Novo Nordisk, efter at kampen om at overtage topchef Lars Rebiens stol var faldet negativt ud for ham. Men at han skulle gå til Falck, havde de færreste set.

Falck var i mange år en stærk forretning drevet frem af Allan Søgaard. Men de seneste par år har været svære med Falck fanget af tung og dyr ekspansion og en konkurrencesitua­tion, som har ændret sig markant.

Pludselig taber Falck penge, mange penge, og Søgaard røg ud, selv om han var storaktionær i virksomheden.

Nu sender ejerne en milliard ind i virksomheden og konverterer lån. Det er penge, som der godt kan blive brug for. I markedet tales om store omstillinger – læs spare­runder – i virksomheden, og den slags koster penge. De nye penge skal samtidig sikre, at Jakob Riis kan lede efter ny vækst, og derfor var kapitalindsprøjtningen så vigtig.

Nedture

Sagen er bøf, men ingen vil betale

Artiklen fortsætter under billedet
09BUSgossip-Palle-Skov-Jens.jpg

Palle Skov Jensen er typen på en ildsjæl, der er helt afgørende for at banke en ny forretning op fra bunden. Men-men, den gode Jensen er også typen på en ene­rådende iværksætter, der ender med at blive en pestilens for en virksomhed i krise.

Jensens Bøfhus kæmper for overlevelse – så kort kan det siges. Fra vækst og ekspansion siden etableringen af Bøf Espana i Århus i 1984 har de seneste tre år resulteret i et samlet underskud på 100 mio. kroner. Jensens bøf og is ad libitum er ikke længere in. Jensen har ikke mere sit segment for sig selv. Yderligere skud på Jensens Bøfhus-stammen er sat på stand by, banken puster Palle Skov Jensen i nakken, og et forsøg på at sælge kæden er også slået fejl.

Selv siger Jensen, at han er i gang med at revitalisere og rekonstruere kæden, og at de, han har talt med, tror på konceptet. Hmm, mystisk at investorer, der forstår og tror på konceptet, ikke også er villige til at komme med friske penge. Måske Palle Skov Jensen også skulle kigge indad.

Magiske McKinsey mister momentum

Det kører ikke for direktørfabrikken McKinsey. Tværtimod. Magiske McKinsey er gået i stå. Engang var konsulenthuset McKinsey og dets mangeårige direktør Michael Halbye guder i den del af erhvervslivet, hvor troværdigheden af rådgivningen stiger i takt med størrelsen på honorarblokken. Halbye skovlede penge hjem til sig selv og sine drenge.

Men pludselig er det gået i stå. 2016 endte med så stort et underskud, at McKinsey Danmark måtte bede om hjælp hos moder McKinsey i USA og et kapitalindskud på 85 mio. kroner. Halbye er forlængst afløst af nye kræfter, men hvem der helt præcist residerer som førstemand i den danske del af McKinsey blæser noget i vinden. Gossipperne vælger derfor at pinpointe Kim Baroudy. Ifølge regnskabet er han direktør, medlem af bestyrelsen og i øvrigt også dirigent på generalforsamlingen i partnerfællesskabet. Han optræder imidlertid ikke i ledelsen på selskabets iltfattige hjemme­side. Måske McKinsey bare fortsat sværger til tesen om, at »den, der lever stille, lever godt«.

... og tilsvarende sværere for Allan Søgaard

Artiklen fortsætter under billedet
09BUSgossip-Allan-Soegaard-.jpg

Hvor der er vindere, er der også tabere. Den største taber i Falcks overraskende deroute det seneste år er så afgjort topchefen i en lang årrække, Mr. Falck – Allan Søgaard Larsen. Allan Søgaard blev fyret i december 2016, men siden er det bare blevet værre og værre med Falck. Nu har ejerne og den nye topchef Jakob Riis fundet behov for at rekapitalisere Falck med en mia. kroner. Pyha, det lugter langt væk af krise. Og hva’ betyder det så?

En ny kapitalstruktur må samtidig betyde, at Allan Søgaards ejerandel i Falck udvandes. Og det reelle spørgsmål er vel efterhånden, om Søgaards aktier i Falck, der på et tidspunkt var værdiansat til 600-700 mio. kr., overhovedet har værdi, når gælden i Allan Søgaards personlige regnskab modregnes. Falck-Allan Søgaard-casen har udviklet sig til en bedrøvelig affære, som endnu langt fra er færdig. Om få uger ventes konkurrencemyndighederne at komme med en afgørelse i den såkaldte Bios-sag om urent med ambulancekørsel i det sønderjyske. Næppe en vindersag for Falck.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen