Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Her er ugens bedste Business Gossip

GossipSplit
Her er nogle af ugens op- og nedture i dansk erhvervsliv.

Her er nogle af ugens op- og nedture i dansk erhvervsliv.

Ugens opture

Artiklen fortsætter under billedet
10BUSgossipop1-125731.jpg
Erhvervskunders utilfredshed med Danske Bank stiger BV.: : Stilskifte på vej i Danske Bank. Bankdirektør Thomas Borgen fra Danske bank.

Opskrift a la Borgen

I gamle dage – altså før finanskrisen – lå Danske Bank som regel i imageligaens topti. Så ramte storbanken bunden, da først den finansielle krise og siden en fejslagen New Normal-strategi blæste bankens imagehistorik i stumper og stykker. Hvad gør en klog mand så? Holder lav profil, arbejder på de indre linjer og erkender, at et godt image er noget, man skal gøre sig fortjent til. Danske Banks norske topchef, Thomas Borgen, har formået overraskende hurtigt at bringe Danske Banks image til et acceptabelt niveau. Banken er således blandt højdespringerne i dagens Imageanalyse i Berlingske Business Magasin. Fra en placering som nummer 72 i 2015 til nu nummer 38. Nuvel, der er et stykke vej til topti, og hverken Danske Bank eller andre finanshuse skal gøre sig forhåbninger om foreløbig igen at nå derop. Bedste finansielle virksomhed på imagelisten er ATP, mens ærkerivalen Nordea er røget ned i det territorium som nummer 130 – ud af 140 virksomheder – hvor Danske Bank tidligere befandt sig.

 

Artiklen fortsætter under billedet
10BUSgossipop2-130908.jpg

Wupti – en kvart milliard på bogen

Så sprang champagnepropperne i Aarhus og omegn. En af byens omegns stolte sønner er blevet optaget i Kraks Blå Bog, og dermed drysser der også lidt stjernestøv ud over gossipredaktionen. Juniorgossipperen er nemlig nyt blåt medlem og står dermed side om side med landets mægtigste mænd og kvinder. Blandt andet side om side med den fynske rigmand Niels Thorborg, som ikke bare er rig på hæder og ære, men samtidig god for en milliardformue.

Thorborg har evnen til at tænke stort. End ikke et tab i omegnen af en halv milliard kroner i 2009 tilbage fra det kiksede bankejerskab af investeringsforeningen Gudme Raaschou slog ham ud af kurs. Siden er pengene væltet ind igen, dels med L’Easy-detailkæden dels med den snu markedsføring af detailhandelskæden på nettet, Wupti.com. Denne frækkert er nu solgt videre. Og det med en fortjeneste på næsten en kvart milliard kroner, viser det seneste regnskab fra den mange­facetterede fynske storkøbmand. Thorborgs Fyn er fin.

10BBMNykredit-kundemoede-i-.jpg

Artiklen fortsætter under billedet
10BUSgossipop3-125842.jpg
Johannes Raaballe, førende økonomiprofessor, står bag en central undersøgelse, hvor det konkluderes, at bankerne ikke er bedre polstret end før finanskrisen.

Raaballes opråb

De gode folk på universiteterne vil fnyse ad det. At blive sluset ind på gossippernes uvidenskabelige vinder- og taberliste. Men det skulle ikke undre de ikke-akademiske gossippere, at selv professorer, lektorer og andet godtfolk smugkigger i selv tendentiøse lister. Ja, selv Nationalbanken og Finansrådet siges at orientere sig i ugens vinder- og taberliste. Johannes Raaballe er en af dem, som ikke bryder sig om postyr om sin egen person. Han er lektor på Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet og får i denne uge en tur på vinderlisten. Hvorfor? Ganske enkelt fordi Raaballe sammen med andre økonomiske teoretikere har vovet at kaste lidt grus i den vanlige tænkning om, hvordan den finansielle styrke i vores banker og finanshuse i øvrigt skal måles. Således at Danmark ikke igen-igen braser uforberedt og totalt uvidende ind i den næste finanskrise. Det er ikke helt til at vide, om Raaballe & Co.s nye tanker om finansiel styrke vinder gehør, men det er forfriskende, at der kommer nye tanker – når nu de gamle ikke virker.

Ugens nedture

Artiklen fortsætter under billedet
10BUSgossipned1-125323.jpg
Mette Rode og Bengt Sundstrøm

Hvem tør dog byde på lauritz?

Torsdag morgen skulle have været en af de store dage i auktionshuset Lauritz.com. Efter en række år fulde af vækst – men også af økonomisk tumult – skulle selskabet børsnoteres i Stockholm og dermed vende tilbage på økonomisk ret kurs. Dagen blev imidlertid helt anderledes end planlagt for stor­aktionær Bengt Sundstrøm. Få minutter før børsnoteringen blev noteringen aflyst. Begrundelsen var manglende godkendelser fra Finanstilsynet – en forklaring som Finanstil­synet lynhurtigt skød ned som direkte ukorrekt. Set udefra er det svært forstå, hvis nogen tør putte penge i Lauritz.com efter den tumultagtige episode. Den følger i kølvandet på fejlslagne forsøg på salg af selskabet og en række historier om rod i selskabet, som Sundstrøm kontrollerer.

Artiklen fortsætter under billedet
10BUSgossipned2-125448.jpg
Nordeas direktør i Danmark forlader posten David Hellemann, der er leder af Banking Danmark i storbanken Nordea, har opsagt sin stilling. Det oplyser Nordea i en meddelelse torsdag eftermiddag David Hellemann, direktør for Nordea Banking Danmark. (Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix 2016)

Nordeas wake-up call

Årets udgave af Berlingske Business’ Imageanalyse må være noget af et wake-up call for storbanken Nordea. For sjældent har nogen bank dykket så dybt, som Nordea formåede på årets liste. Historier om hjælp til kunder, der ønskede at skjule sig i skattely, og usikkerhed om retning og kurs for banken, koster banken dyrt på dens image.

nyknor

Nu kan det godt være, at topchef David Helle­mann nåede at tage sit gode tøj og forlade banken, inden listen blev kendt. Men det ændrer ikke ved, at han står med ansvaret for bankens dårlige danske image. Image er jo altafgørende for en bank, der i høj grad lever af sin troværdighed. Derfor gør det ondt på Nordea, der ikke længere kan pege fingre af Danske Bank, som tidligere har været igennem imagemøllen.

Artiklen fortsætter under billedet
10BUSgossipned3-125536.jpg
Direktør Christian Frigast fra Danmarks største kapitalfond, Axcel.

Frigasts mange farvel

Man har skullet være mere end uheldig, hvis man ikke endte i en anden og langt mere forgyldt udgave af sig selv, hvis man blev indsat som partner i en af fondene bag kapitalfonden Axcell. En stribe vellykkede salg har gjort partnerne mere end velhavende – med direktør Christian Frigast som et godt eksempel. Så det kan dårligt være diskussioner om penge, der nu medfører, at en håndfuld partnere forlader Frigast og Axcell. Virkeligheden er i imidlertid den, at et opsigtsvækkende stort antal partnere forlader den ellers succesrige kapitalfond, og man må spørge sig selv, hvad der foregår bag kulisserne.

Og så kan det godt være, at Axcell står midt i et hamskifte – hvor også topchef Frigast forlader selskabet. Men det kan dårligt være godt for en så stor kapitalfond, at en række ledende aktører siger farvel og dermed gør det sværere, at skabe de nye virksomhedskøb og -salg, som skal forgylde Axcell på langt sigt.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen