Berlingske Business

Her er ugens bedste Business Gossip

ugens gossip uge 51

Ugens opture

SAS’ Rickard Løvehjerte

Artiklen fortsætter under billedet
Rickard Gustafson

Hvis du godter dig over de faldende oliepriser, hver gang du runder en benzintank, er det intet at regne i forhold til de primalskrig SAS-topchefen, Rickard Gustafson brager ud, hver gang han er forbi oliestanderen med et af sine mange fly. Olieprisen er raslet ned, og bundlinjen i SAS er gået den stik modsatte vej, fra minus til plus. Godt nok i svenske kroner, men alligevel...

Fra et underskud i forrige regnskabsår på 719 mio. svenske kroner til nu et overskud på lige knap en milliard kroner. Det skal med, at Gustafson & Co. samtidig har fortsat de evige besparelses- og effektiviseringsrunder, og det pynter jo også på den nederste linje i regnskabet. Men knap er SAS kommet oven vande, før Gustafson begynder at tale om de helt nødvendige fusioner i luftfartsindustrien. Underforstået, hvem har lyst til at købe os? Svært at tro, at SAS er tiltænkt en storebror-rolle i den ønskefusion. Og det giver selvfølgelig mening at søge fusion, mens man er ovenpå og ikke langt nede i et dybt hul.

 

To øl på et bord

Artiklen fortsætter under billedet
ØL

Pyha, gossipperne har svært ved at følge med i byens konstant bankende puls. Især fordi de nye øl-, vin- og spisesteder helst ikke skulle gå gossippernes ganer forbi – selvfølgelig alene i redaktionens stadige og helt uegennyttige varetagelse af gossiplæsernes interesser.

Tag nu den efterhånden voksende Mikkeller-udbredelse med ølbarer. I dag lige så eksotisk og lige så dyrt som vinbarene. Mikkeller-brandet er efterhånden (næsten) verdensomspændende. Nu forsøger to tidligere Mikkeller-iværksættere, nemlig Tore Gynther (billede) og Tobias Emil Jensen, at etablere deres eget ølhus, nemlig Tapperiet Brus på det indre Nørrebro, som skal have kvalitetsøl leveret fra mikrobryggeriet To Øl. Ikke sandt, det er mange navne og brands at holde øje med. Med i projekt To Øl er også en vis Mikkel Borg Bjergsø, der sammen med de to andre var en del af opstartsfasen, og som har lagt navn til Mikkeller-imperiet.

Tue bestået første deleksamen

Artiklen fortsætter under billedet
Tue mantoni

Bang & Olufsen-chefen Tue Mantoni er en hyppig gæst i gossipspalterne. Mestendels på den kedelige liste, nedturslisten. Men måske forsvarer Tue Mantoni sit gode navn og rygte, hvis det lykkes at få skibet Struer-virksomheden og designikonet af til en seriøs køber med penge på kistebunden. Salgsforhandlingerne har nu pågået i nogle måneder, og i lyset af den interesse har B&O fremrykket halvårsregnskabet, som viser en ganske habil underliggende tendens.

Stigende omsætning og et forbedret resultat (læs: formindskelse af underskuddet). Altså noget, der kunne tyde på, at Tue Mantoni-værktøjet begynder at give effekt.

De allerseneste måneder har vist en kraftigt stigende B&O-aktiekurs i tillid til, at aktionærerne kan se frem til en pæn overpris, når den hemmelige køber bliver kendt og lægger sit bud på bordet. Næsten en fordobling af aktiekursen på et par måneder. Det lægger et gedigent pres på B&O-toppen for at få handelen i hus.

Ugens nedture

Bertels sans for drama

Artiklen fortsætter under billedet
Bertel haarder

Det er skønt at være eneejer og have den fuldkomne magt. Som nu kulturminister Bertel Haarder, der ene mand har magt til at smide hele bestyrelsen på Det Kongelige Teater ud og indsætte et nyt hold efter sit eget hoved. Staten, og altså pt. Bertel Haarder, »ejer« Det Kongelige Teater, og han kan således gøre præcis, hvad han lyster.

Netop Bertel Haarder har ellers vist sig som den driftssikre politiker, mindre driftssikker synes han at være, når han bevæger sig uden for Borgen. Det giver mening at få frisk blod ind i alle bestyrelser og således også i nationalscenens bestyrelse. Erfarne bestyrelsesmedlemmer fra erhvervslivet tager sig dog til hovedet ved en totalteaterudskiftning. Det giver mere magt til Bertel Haarder og ministeriet, men overflødiggør samtidig bestyrelsen. Og hvor efterlader det chefen på teatret, Morten Hesseldahl? Så skidt med alt det corporate governance-pjat og betydningen af opsamlede erfaringer om god ledelse. Kultur er nu engang kultur.

Rebiens lige højre

Artiklen fortsætter under billedet
Kåre Schultz

Schmack, og så sad der en lige højre i ansigtet på Novo Nordisks tidligere viceadministrende, Kåre Schultz – i dag topchef i Lundbeck. Affyret af hans tidligere chef i Novo Nordisk og nuværende topchef Lars Rebien Sørensen.

»Jeg fjernede jo hans job. Det gjorde jeg jo – og så skulle han acceptere et mindre job,« lyder det fra Lars Rebien i et interview med dagbladet Børsen. Pudsigt at Rebien har haft behov for at fyre den højrehånd af. Gossipperne har fulgt særdeles intenst med i dramaet i Novo Nordisk både foran og bagved. Netop Rebien og Schultz kørte et tæt, succesfuldt parløb i adskillige år, og Schultz blev løftet op som viceadministrende direktør, altså kronprins – og kom dermed meget tættere på bestyrelsen. Det viste sig ikke som et godt match. Derfor fik Rebien af bestyrelsen til opgave at ommøblere Novo Nordisk-toppen og Kåre Schultz søgte nye græsgange.

Måske er det bare Novo Nordisks pandora-æske, der nu er åbnet.

Østergaards grublerier

Artiklen fortsætter under billedet
bent østergaard

Den 71-årige Bent Østergaard sidder med forskellige kort på hånden i det svære spil om at få genrejst rederigruppen Lauritzen. Den dårlige hånd hedder J. Lauritzen, tørlast-rederiet med fem års markante underskud, og den gode hånd hedder DFDS, færgerederiet, som skovler penge hjem. Østergaard er formand for begge selskaber.

Men nu kommer Østergaards svære dilemma. Han er nemlig også direktør i Lauritzen Fonden, som er eneejer og majoritetsejer i henholdsvis J. Lauritzen og DFDS. So what to do? Hvordan får Østergaard transporteret penge over fra DFDS til J. Lauritzen? Foreløbig synes Østergaard og Fonden at afvente, se tiden an, måske håbe, at krisen på tørlastmarkedet går over, så alt igen bliver som i gamle dage. Det sker dog næppe. Rederiet J. Lauritzen synes for sårbar til selv at kunne vende tingene. Det kan kræve en historisk stor strategisk beslutning i Lauritzen Fonden.

Spørgsmålet er, om Bent Østergaard er manden til at føre det 131 år gamle rederi ind i en ny tidsalder.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen