Berlingske Business

Her er ugens bedste Business-gossip

østergaard
Overskrift
 

Her er ugens op- og nedture i det danske erhvervsliv.

Østergaard tabte første sæt

Første sæt er tabt for Parkens tidligere konge, Flemming Østergaard, men det betyder langtfra, at kampen er overstået.
Det kan næsten kun være konklusionen efter byrettens dom tidligere på ugen, der som bekendt vil sende Flemming Østergaard i fængsel i forbindelse med sagen om kursmanipulation med Parken-aktier.
Men selv om Flemming Østergaard dermed står tilbage som taber, så er han ikke alene om det prædikat. For rettens ord var så tilpas mudrede og dommen så mild, at også Bagmandspolitiet må føle sig som en slags taber. Dommen ligner simpelthen en parantes i en sag, som allerede har været urimeligt langvarig, og som nu bliver endnu længere.
For Flemming Østergaard er det ingen god situa­tion. Dels må han nu leve med rettens prædikat, og dels trækker den endegyldige afgørelse endnu længere ud.

 

Var det bare det, Tim?

Som juniorredaktør skal jeg ind på tæppet hos seniorredaktør Hansen, hvis jeg ønsker at hive en udlænding ind på vinder-taber-listen.
Han har simpelthen bestemt, at vi – næsten udelukkende – koncentrerer os om de danske vindere og tabere.
Men heldigvis fik jeg hans ja til, at vi må sende Apple-chef Tim Cook ned denne gang.
Torsdag var jeg en ud af formentlig millioner verden over, som på nettet fulgte med i Apple-eventen i San Francisco, hvor der ventede »spændende nyt« fra den innovative koncern.
I dag står Tim Cook imidlertid tilbage som taber – og får en plads på taberlisten. Ikke alene skuffede han sine mange Apple-aficionadoer med en stribe produkter, som ikke var revolutionerende, men nærmere videreudviklinger. Men skuffelsen har også bredt sig til markedet, der nu frygter, at Apple ikke kan holde på kunder og indtjening.

Borgmesterens dyre onsdag

Lur mig, om ikke Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), havde en forfærdelig onsdag.
Jeg tror, at han onsdag aften bandede emsige embedsfolk langt væk, efter det blev klart, at Statsforvaltningen underkender kommunens krav om, at andelsboligerne i Grøndalsvænge i København ikke må stige i pris på grund af en tussegammel servitut.
For andelshaverne betyder det en rund million i fortjeneste pr. matrikel. Nu har de nemlig Statsforvaltningens ord for, at det er okay, at grundpriserne stiger.
For Frank Jensen og Københavns Kommune er det en begmand af dimensioner. Kommunen har nemlig i årevis fastholdt, at prisen på grundene ikke måtte stige. Det har ført til langstrakte forhandlinger og brug af advokattimer i formentlig tusindvis. Nu står det klart, at hele forløbet var stort ståhej for ingenting, og Frank Jensen og hans politiske kolleger i København har da også resigneret, mens husejerne i København kan juble over den genvundne rigdom.

Ugens opture

 

Værsgo’ – 2,8 milliarder kroner

Det er ikke hverdag for en dansk erhvervsleder at dele 2,8 milliarder kroner ud. Men det blev virkelighed for formanden for Novo Nordisk Fonden, Sten Scheibye, der i denne uge har haft den helt store »tilsagnspen« oppe af lommen med en donation på 2,8 milliarder kroner til opførelsen og en del af driften af et verdensførende diabetescenter i København – ved Herlev Hospital.
Det nye center ventes at stå færdigt i 2020. I forbindelse med donationen overgår behandlingsstedet Steno Diabetes Center til Region Hovedstaden, der også kommer til at stå som »ejer« af det nye diabetescenter. Selv om det er den hidtil største donation i Danmark – i samme liga som Mærsks finansiering af Opeaen – fik det ikke megen opmærksomhed i medierne. Det er ikke bare godt for København og Region Hovedstaden, men sandsynligvis også godt for Novo Nordisk. Det befæster i hvert fald Købehavn som central i diabetes­forskning og behandling.

Skous skønsang

Esplanaden har fået en ny stjerne. Ikke en stjerne som pludselig over night glimter, men som ved møjsommeligt, dagligt hårdt arbejde har kæmpet sig vej til toppen i A.P. Møller - Mærsk. Det kan de godt lide på Esplanaden. At man ud over at være trofast også er langtidsholdbar. Navnet er Søren Skou. Chef for den største forretning i Mærsk-dynastiet, nemlig container­forretningen Maersk Line. Søren Skou har været i Mærsk i over 30 år og er ukendt i den store offentlighed, men med sin finansielle skønsang fra Maersk Line-forretningen er han stille og roligt rykket frem i forreste geled, og – set udefra – står han lige nu som favorit til at blive den næste topchef for hele Mærsk-koncernen, når den nuværende Nils Smedegaard Andersen takker af – og hvis afløseren skal hentes internt i firmaet. Søren Skou viste i denne uge overskud også på den årlige kapitalmarkedsdag. Spørgsmålet er nu, om Søren Skou kan bevare skønsangen frem til næste skiftedag på Esplanaden

Mardahls mission

Indrømmet, det er alt for tidligt at udpege vindere og tabere i kølvandet på skandalen med krakket i Roskilde Bank. Straffesagen er droppet, men der verserer en erstatningssag, som kommer for retten i november 2015 og sandsynligvis først bliver endeligt afgjort i 2016. Når gossipperne alligevel har fundet en vindertype i Roskilde Bank-moradset, skyldes det, at især én mand er trådt frem og offentligt har forklaret og forsvaret sig. Respekt for det, mens en række andre kryber rundt ved panelerne. Det er den tidligere forsikringsdirektør Ib Mardahl Hansen. Han kom i Roskilde Bank-bestyrelsen i foråret 2006, to år før krakket, og er også omfattet af erstatningssøgsmålet. En skarp type, som sagsøgerne næppe skal undervurdere, og en type, som ikke frivilligt vil lægge sig ned. Som bestyrelsesmedlem kan han selvfølgelig ikke sige sig fri for sin del af medansvaret for krakket, men om det ansvar også er erstatningspligtigt, skal retten afgøre, og i den sag er det Ib Mardahl Hansens ret at forsvare sig med alle til rådighed stående midler.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen