Berlingske Business
07:02Det sker på markederne

Her er ugens bedste Business-gossip

Christian Clausen
Christian Clausen, koncernchef (CEO) for Nordea. Foto:

Se ugens op- og nedture.

Ugens opture

 

Pyha, væk fra rampelyset

Beklager, vi skal i denne uge en tur rundt i Business Danmarks machoverden. Dels fordi de store drenge trænger sig på, men også fordi det ikke er lykkedes for gossipperne at hitte bare en enkelt powerkvinde til en af de prestigefyldte gossiplister.

Nordeas topchef, Christian Clausen, er svær at komme udenom. Han stopper i Nordea på et tidspunkt, hvor storbanken står som den ubestridt største og mest magtfulde bank i Norden. Clausen selv har derudover et godt ry i den internationale bankverden. Selvfølgelig er der en ridse hist og pist, en Stockholm-lejlighed, en jagtrejse eller andre ting, der pletter lidt, men som dog ikke ændrer på det overordnede billede af Clausens regeringstid i Nordea. Hvordan det så bliver fremover, er en anden snak, det er efterfølgerens ansvar.

Og mon ikke han står til en håndfuld tillidsposter i bestyrelser og lignende. Kender jeg ham ret, skulle det ikke undre, om han ser frem til at glide ud af pressens og dermed gossippernes søgelys.

 

 

Artiklen fortsætter under billedet
Nils Smedegaard Andersen
Pressemøde hos Dansk Supermarked tirsdag 7. januar 2014 om Salling 's overtagelse af Dansk Supermarked fra Mærsk. Her Nils Smedegaard Andersen CEO Mærsk. (Foto: Claus Fisker/Scanpix 2014) Foto : Claus Fisker

Smedegaards genmæle

En let omskrivning af talemåden »min kone forstår mig ikke« passer på Mærsks topchef, Nils Smedegaard Andersen. Ikke at gossipperne skal gøre sig kloge på familieforholdene i det Andersenske hjem, men mere fordi omskrivningen »aktiemarkedet forstår mig ikke« er velvalgt til at beskrive Mærsk-topchefens reaktion i denne uge.

Mærsk-aktien er igennem de senere måneder sat i skammekrogen, men Smedegaard overraskede positivt med et stærkt halvårsregnskab. Og vupti, pludselig tog Mærsk-aktien et par hop fremad. Smedegaard driver en overordentligt effektiv forretning på Esplanaden, men han virker frustreret over, at aktiemarkedet ikke kvitterer og sætter pris på denne effektivitet. Det kan måske hænge sammen med, at nok glimter bundlinjen, men det gør toplinjen ikke. Væksten udebliver, og aktiemarkedet har det som bekendt med at kigge frem i tiden.

07BUSgosasip-Joern-Neergaar.jpg
LÆS MERE : Business Gossip

 

Artiklen fortsætter under billedet
14BUScolding-friis.jpg
BMSOLO - Anders Colding Friis giver sit første interview, siden han tiltrådte som Pandoras topchef.

Optakt til svendeprøve

Topchefer kommer og går, Pandora succesfuldt består. Smykkekoncernen bare brager derudad uden at tage hensyn til tvivlere, kritikere eller skiftende topchefer.

Den seneste på posten, Anders Colding Friis, har fået overdraget depechen i foråret og har næppe – endnu – sat sit aftryk på Pandora-succesen. Måske han bare skulle sætte sig hen i et hjørne med den depeche og lade Pandora-maskinen køre selv. Det synes at gå ganske fortrinligt.

Men-men, gossipperne ved jo godt, at en ny topchef skal sætte sit præg på virksomheden. Derfor kvitterer vi med en tur på vinderlisten i denne uge – altså udtryk for denne uges kampform. Men »be careful out there«, Colding Friis. Vi vil følge dig over de næste kvartaler og se, hvor Colding Friis-aftrykket sættes. En af opgaverne må være at fastholde det givtige charms-armbånd og på samme tid gøre sig mindre sårbar og derfor udvikle nye sællerter og nye distributionskanaler. Eller hvad med nye forretningsområder?

 

Ugens nedture

Artiklen fortsætter under billedet
14BUSTue.jpg
Bang & Olufsen fokuserer forretningen og sælger fra. Radio- og tv-producenten B&O har indgået en licensaftale og frasælger produktionen af lydsystemer til biler. Bang & Olufsen indgår en licensaftale med Harman International Industries og sælger sine aktiver i den såkaldte Automotive-forretning, der omfatter lydsystemer til luksusbiler. Det oplyser den Struer-baserede virksomhed i en fondsbørsmeddelelse. Som led i aftalen modtager Bang & Olufsen en forudbetaling på 1, 170 milliarder kroner. Desuden sikres Bang & Olufsen årlige minimumbetalinger og en licensbetaling per enhed i mindst 20 år. Ifølge den danske radio- og tv-producent skal aftalen ses i lyset af, at Bang & Olufsen vil fokusere på at skabe "en stærk forbrugerfokuseret forretning med udgangspunkt i de to brands Bang & Olufsen og B&O Play".

Mantonis umulige kamp

På gossip-redaktionen er rangordningen helt klar. Seniorredaktør Hansen har – hvor urimeligt det end er – al magt, og de fyrstelige årsbonusser ender desværre udelukkende i hans dybe lommer.

Derfor er det kun ham på redaktionen, der har råd til indkøbe nye dyre B&O-produkter, og noget tyder på, at det bliver færre og færre potentielle kunder, der har råd til at gå på jagt i en B&O-butik.

Det blev endnu tydeligere torsdag, hvor B&O-chef Tue Mantoni måtte aflevere et sørgeligt regnskab, hvor de fleste tal vendte nedad.

B&O er ude at hænge og fremtidsudsigterne ser svære ud – og så er jeg endda diplomatisk. Tue Mantoni har tydeligvis ikke kunnet finde recepten på fremgang for luksusmærket, og det bliver stadig mere tydeligt, at B&O ikke har størrelse eller styrke til at fortsætte alene. De skal simpelthen ind under paraplyen hos en stor elektronikaktør, der kan bruge B&Os brand og sikre mærkets overlevelse.

 

 

Artiklen fortsætter under billedet
14BUSHenrik-Topsoee.jpg
Henrik Topsøe, direktør for Haldor Topsøe ved firmaet i Kongens Lyngby

Topsøes troubles

Det er bare at erkende. Vi har et godt øje til Topsøe – gamle Haldors livsværk. Vi er fascinerede af historien bag, af personfortællingen og også af produkterne, som vi indimellem har lidt svært ved helt at forstå.

Derfor gør det også lidt ondt, at måtte placere formanden for Topsøe, Henrik Topsøe – der er søn af Haldor Topsøe, som en af ugens tabere.

Men udviklingen i selskabet, kulminerende med meddelelsen om, at selskabet vil fyre omkring 160 ansatte primært i Danmark, betyder, at han er et naturligt valg.

Det er ikke, fordi Topsøe som sådan er klemt i alvorlig grad, mere et tegn på, at en række af de store vigtige markeder for selskabet – herunder Kina – har svært ved at holde aktiviteterne oppe og derfor sparer på de dyre teknologiindkøb.

 

Artiklen fortsætter under billedet
14BUSAnders-Hedegaard.jpg
Adm. direktør Anders Hedegaard i Bavarian Nordics skifter til GN Resound til sommeren.

Av x 150 millioner

150 millioner gode danske kroner. Det er da også en slags penge.

Det er beløbet, som danske GN Store Nord risikerer at miste, fordi en finansdirektør fra selskabets amerikanske datterselskab Beltone har franarret sit eget firma de mange penge.

Og så kan det godt være, at GN Resounds administrerende direktør, Anders Hedegaard, har travlt med at forsøge at flytte fokus over på den stærke vækst i selskabet, men han kan ikke løbe fra den amerikanske begmand – og det overordnede ansvar for den.

Er det ikke som om, at flere danske firmaer er blevet ramt af svindel de seneste år? Jeg tænker det og tænker også, at det måske kan være for blødsødne danske måder at styre finanserne på, som åbner dørene for at blive narret.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen