Berlingske Business

Fleksibel løn giver gevinst

dfasfsdsd
Nye undersøgelser viser, at lønforhandlinger er blevet mere decentrale til gavn for både de ansatte og virksomhederne.

Det har været en stor fordel for Danmark, at løndannelsen på det private arbejdsmarked er blevet mere decentral, viser ny forskning fra Københavns Universitet. Det giver nemlig højere lønninger til alle og bedre muligheder for at beholde vigtige medarbejdere for virksomhederne.

Både medarbejdere og virksomheder vinder, når der indføres mere fleksible lønsystemer, hvor løn og andre forhold omkring ansættelsen aftales lokalt og ude på den enkelte virksomhed. Medarbejdere ender med at få mere i løn, og virksomhederne får større overskud og glæde af medarbejdere, der er mere motiverede, og som derfor har en højere produktivitet, hvilket gavner velstanden i hele Danmark.

Virksomhederne har også med fleksible lønsystemer bedre mulighed for at fastholde de bedste medarbejdere og indrette sig efter markedsvilkårene. Samtidig kommer lønnen, når den aftales lokalt, mere i overensstemmelse med, hvad den enkelte medarbejder yder og præsterer. Det motiverer de ansatte og gavner virksomheden.

Det viser ny forskning fra Københavns Universitet, som netop er blevet offentliggjort i det respekterede internationale tidsskrift »Journal of Labor Economics«.

»Når lønforhandlingen mellem medarbejdere og chefer får lov at ske individuelt, uden at en overenskomst dikterer faste lønsatser for alle, opnår medarbejderne i gennemsnit en højere løn,« siger professor i økonomi ved Københavns Universitet Jakob Roland Munch, der sammen med professor Christian Møller Dahl fra Syddansk Universitet og adjunkt Daniel le Maire fra Københavns Universitet står bag den nye undersøgelse.

Et af de mest udbredte kritikpunkter mod decentrale lønforhandlinger ude på den enkelte arbejdsplads er, at det gør de økonomiske forskelle større. »Og det er også tilfældet,« siger Jakob Roland Munch.

Nogle stiger – andre taber

De bedst uddannede og øverste i hierarkiet har således oplevet den største lønstigning og fået mest ud af decentraliseringen. De højest lønnede, som typisk har en lang uddannelse og meget erhvervserfaring, oplevede en stigning på syv procent i den udsøgte periode, mens de lavest lønnede med korte uddannelser og kort erhvervserfaring oplevede en stigning på tre procent. Der er også en mindre gruppe, som taber på udviklingen.

Det er personer med erhvervserfaring på mindre end tre år. De fik syv procent mindre i løn end sammenlignelige grupper, som ikke kom over på decentral løn.

»Lønspredningen stiger som følge af decentraliseringen, så forskellen på lønninger bliver altså større. Men skeptikere i forhold til denne udvikling bør ikke være så bekymrede, for dem i bunden af lønskalaen oplever alligevel en lønstigning. I gennemsnit har alle de danskere på det private arbejdsmarked, som er overgået til det mere decentrale lønsystem, fået en lønstigning på fem procent mere end lønmodtagere, hvis løn har været fastsat af centrale takster blandt andet baseret på anciennitet,« siger Jacob Roland Munch.

De decentrale lønforhandlinger vandt især frem i 1990erne og er et udtryk for en såkaldt decentralisering af løndannelsen, hvor lønforhandlinger ikke bliver dikteret fra centralt hold, men foregår mere lokalt.

De tre forskere har for første gang fulgt denne udvikling over en tiårig periode.

»Vi havde ikke ventet, at effekterne var så store – selv dem, der er i bunden af lønhierarkiet, vinder ved at overgå til det fleksible lønsystem.«

Kan også bruges i det offentlige

Jakob Roland Munch peger også på, at globaliseringen og den teknologiske udvikling rammer virksomhederne forskelligt og skaber behov for omstilling.

»Med fleksibel løndannelse kan virksomheder, der oplever stigende efterspørgsel, bedre holde på nøglemedarbejdere, mens ansatte, der er truet af outsourcing, kan ende med at beholde deres job, fordi virksomheden i stedet kan tilbyde en lønnedsættelse,« siger Jakob Roland Munch.

Han tilføjer, at en nærliggende fortolkning af den positive effekt er, at virksomhederne under det decentrale lønsystem bliver bedre indrettet i forhold til nye markedsvilkår og dermed mere produktive.

Selv om resultaterne er baseret på det private arbejdsmarked, kan principperne overføres til andre arbejdsmarkeder, fremhæver økonomiprofessoren.

»Vores forskning sender et signal om, at man via decentralisering kan skabe mere effektivt fungerende enheder. Man kan forestille sig, at samme effekter kunne opnås inden for dele af den offentlige sektor, hvor løndannelsen fortsat er relativt centraliseret. Mange lande i Europa har lignende organisering af lønforhandlingerne og kan med fordel skele til vores resultater og lade sig inspirere,« siger Jakob Roland Munch.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen