Berlingske Business
BusinessDirect

Business Direct er en presseservice, der kan producere, distribuere samt eksponere din virksomheds pressemeddelelser. Har du spørgsmål om Business Direct kan du kontakte Christen Illemann på tlf. 2328 2207 eller cic@berlingskemedia.dk.

Udflytning af statsjob godt timet – marked opsuger ledige kontorer

Topbillede

Selv om staten gennem to år har flyttet hovedparten af de planlagte job til provinsen, har hovedstaden i dag markant færre udbudte kontor-kvadratmeter. København har ikke haft så få udbudte kontorlokaler i næsten ni år.

På to år har staten flyttet hovedparten af de varslede 3.900 statsjob fra hovedstaden til provinsen, men alligevel har København i dag færre udbudte kontorlokaler end i 2015, og der har ikke været så få lokaler udbudt siden årsskiftet 2008/09. Det viser tallene i det kvartårlige Ejendomstorvet Markedsindeks over udbudte erhvervslokaler, udgivet af Dansk Ejendomsmæglerforening i samarbejde med erhvervsportalen Ejendomstorvet.dk og Ejendomsforeningen Danmark, som repræsenterer ejere, udlejere og administratorer af ejendomme.

»Vores tal tyder på, at udflytningen er blevet iværksat i en periode, hvor markedet i kraft af opsvinget rigeligt har kunnet opsuge de kontorer, som staten forlod – og mere til. Da udflytningen gik i gang i slutningen af 2015, var 7,5 procent af kontorarealerne i København udbudt, og det er nu faldet til 5,7 procent. Det svarer til, at der er kommet liv og aktivitet på cirka 100.000 kontorkvadratmeter i hovedstaden,« siger Simon Birch Skou, adm. direktør for Ejendomtorvet.dk, landets største portal for erhvervslokaler.

Til sammenligning anslog erhvervsmæglere, at statens planer om at udflytte 3.900 job ville gøre op imod 80.000 kontor-kvadratmeter overflødige i hovedstaden. Planen om at flytte statsjob til provinsen blev lanceret af den daværende Venstre-regering efter folketingsvalget i juni 2015. I oktober i år lød en foreløbig status, at 2.546 statslige arbejdspladser var flyttet. Samtidig bebudede den nuværende VLAK-regering en plan om at flytte yderligere ”flere tusinde” offentlige job til provinsen.

Tallene for kontorlokaler omfatter København by med såvel København som Frederiksberg, Tårnby og Dragør. Faldet i de udbudte kontorlokaler skyldes både øget beskæftigelse i hovedstaden, og at der i et vist omfang bliver indrettet boliger i ældre erhvervslokaler.

»Opsvinget er i den grad kommet til København, som har fået godt tre procent flere job eller små 15.000 ekstra arbejdspladser, siden udflytningen af de statslige job blev annonceret. Mange af de nye job er på kontor, og det har skabt efterspørgsel på flere kvadratmeter. Dertil kommer de senere års konverteringer til boliger, som samtidig har fjernet kontorer fra markedet,« siger senioranalytiker Mads Lindegaard fra Dansk Ejendomsmæglerforening.

København by har lige knap 6 millioner kontorkvadratmeter eller en fjerdedel af det samlede kontorareal i landet. Før finanskrisen var under fem procent af kontorlokalerne udbudt, og da det så værst ud, stod lidt over 10 procent tomme i slutningen af 2010 og igen ved indgangen til 2014. Siden er der kommet aktivitet i kontorer med i alt 250.000 kvadratmeter.

Kontaktoplysninger
Simon Birch Skou fra Ejendomstorvet.dk kan kontaktes på mobil: 42 41 06 02
Mads Lindegaard fra Dansk Ejendomsmæglerforening kan kontaktes på mobil: 40 97 49 14

Fakta om Ejendomstorvet Markedsindeks Udbudsstatistikken
Ejendomstorvet Markedsindeks Udbudsstatistikken kortlægger hvert kvartal udbuddet af danske erhvervsbygninger, fordelt på butikker, kontorer samt lager-/produktionslokaler – og opgjort som udbudte lokaler målt i forhold til den samlede bestand af bygninger (kvadratmeter).

Statistikken omfatter en meget betragtelig del af erhvervslokalerne i Danmark og udgives af Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) i samarbejde med erhvervsportalen Ejendomstorvet.dk og Ejendomsforeningen Danmark (ED).

Dansk Ejendomsmæglerforening er brancheforening for virksomheder og personer, der formidler fast ejendom (boliger eller erhvervslokaler). Foreningen blev grundlagt i 1912 og har i dag omkring 90 procent af alle mæglere som medlemmer.

Ejendomstorvet.dk er ejet af de danske erhvervsmæglere og har Danmarks største udvalg af ledige lejemål samt ejendomme til salg med adresse, foto og tekst om aktuelt cirka 10.000 lokaler og ejendomme. Dataene kommer fra næsten alle landets erhvervsmæglere samt en række pensionskasser, ejendomsselskaber og ejendomsadministratorer. Ejendomstorvet.dk har mere end 115.000 besøg hver måned.

Ejendomsforeningen Danmark organiserer ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom. Foreningen blev etableret i 1860, og medlemmerne står for cirka 85 procent af det professionelle ejendomsmarked.

Får din virksomhed nok opmærksomhed?

Mangler dit produkt opmærksomhed fra den købedygtige kunde eller beslutningstager?

Læs mere om Business Direct

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen