Berlingske Business
BusinessDirect

Business Direct er en presseservice, der kan producere, distribuere samt eksponere din virksomheds pressemeddelelser. Har du spørgsmål om Business Direct kan du kontakte Christen Illemann på tlf. 2328 2207 eller cic@berlingskemedia.dk.

Stadig få tomme butikker i København trods nyt indkøbscenter

Topbillede

Detailhandlen i hovedstaden har godt kunnet håndtere oktobers store udvidelse af butiksarealet, da indkøbscentret Kronen Vanløse åbnede. Andelen af udbudte butikslokaler er fortsat lav i København, viser nye tal.

Selv om antallet af butikskvadratmeter i hovedstaden steg med cirka to procent, da indkøbscentret Kronen Vanløse slog dørene op i oktober, så er andelen af udbudte butikslokaler stort set uændret ved indgangen til 2018. Det viser tallene i det kvartårlige Ejendomstorvet Markedsindeks over udbudte erhvervslokaler, udgivet af Dansk Ejendomsmæglerforening i samarbejde med erhvervsportalen Ejendomstorvet.dk og Ejendomsforeningen Danmark, som repræsenterer ejere, udlejere og administratorer af ejendomme.

Kronen har omkring 27.000 kvadratmeter butiksareal og åbnede med omkring 40 butikker og spisesteder.

”Hvis der kun var tale om, at eksisterende butikker i nabolaget var flyttet ind i det nye center, så skulle andelen af udbudte butikker været sprunget i vejret, men det er ifølge vores tal slet ikke sket. I lokalområdet blev en-to håndfulde lejemål forladt til fordel for centret, men flere af dem har allerede fået nye lejere. I hele hovedstaden er omkring 3,6 procent af butiksarealet udbudt på markedet i første kvartal 2018, og det er stort set uændret fra oktober, da Kronen åbnede, og endda en tand lavere end i juli kvartal,” siger Mette B. Dehn, presseansvarlig for Ejendomtorvet.dk, landets største portal for erhvervslokaler.

Tallene omfatter København by med selve København samt Frederiksberg, Tårnby og Dragør. Her har flere eksisterende butikscentre udvidelser på dagsordenen: Frederiksberg Centret indviede en ekstra etage for knap tre år siden, Fisketorvet har planer om at vokse, og Amager Centret har netop vedtaget at gå i gang med et flere år gammelt projekt om 20-30 ekstra butikker. I Københavns omegn markerede Rødovre Centrum så sent som i efteråret endnu en udvidelse, og for 2½ år siden åbnede BIG Shopping i Herlev.

”Trods øget nethandel er detailhandlen i hovedstaden inde i en gunstig udvikling. Beskæftigelsen stiger, lønningerne stiger, og forbrugerne ser positivt på fremtiden og køber mere. Samtidig stiger befolkningen i og omkring København hurtigere end i resten af landet, så der kommer flere kunder. Alt i alt en god cocktail for detailhandlen,” siger senioranalytiker Mads Lindegaard fra Dansk Ejendomsmæglerforening.

Før finanskrisen satte ind, var kun lige knap en procent af butikslokalerne i hovedstaden udbudt – den andel steg hurtigt i 2008 og 2009 til op imod tre procent. Det seneste år har andelen af udbudte butikker i København by ligget omkring 3,5 procent – på landsplan er andelen omtrent 5,5 procent.

Kontaktoplysninger
Mette B. Dehn fra Ejendomstorvet.dk kan kontaktes på mobil 20 66 12 74
Mads Lindegaard fra Dansk Ejendomsmæglerforening kan kontaktes på mobil 40 97 49 14

Link til markedsindeks: 1.kvartal2018

Baggrundsmateriale og fakta

- I København by – København, Frederiksberg samt Tårnby og Dragør – var 3,6 procent af butikslokalerne udbudte ved indgangen til første kvartal 2018. Det er stort set uændret fra 3,5 procent i fjerde kvartal og et fald fra 4,0 procent i tredje kvartal 2017

- Kronens cirka 27.000 butikskvadratmeter svarer til, at det samlede areal til detailhandel er forøget med to procent

- København by har lige knap 1,3 millioner kvadratmeter butiksareal

- I hele landet er der 12,6 millioner kvadratmeter butiksareal, og 5,4 procent er udbudt til leje eller salg i første kvartal 2018

Fakta om Ejendomstorvet Markedsindeks Udbudsstatistikken
Ejendomstorvet Markedsindeks Udbudsstatistikken kortlægger hvert kvartal udbuddet af danske erhvervsbygninger, fordelt på butikker, kontorer samt lager-/produktionslokaler – og opgjort som udbudte lokaler målt i forhold til den samlede bestand af bygninger (kvadratmeter).

Statistikken omfatter en meget betragtelig del af erhvervslokalerne i Danmark og udgives af Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) i samarbejde med erhvervsportalen Ejendomstorvet.dk og Ejendomsforeningen Danmark (ED).

Dansk Ejendomsmæglerforening er brancheforening for virksomheder og personer, der formidler fast ejendom (boliger eller erhvervslokaler). Foreningen blev grundlagt i 1912 og har i dag omkring 90 procent af alle mæglere som medlemmer.

Ejendomstorvet.dk er ejet af de danske erhvervsmæglere og har Danmarks største udvalg af ledige lejemål samt ejendomme til salg med adresse, foto og tekst om aktuelt cirka 10.000 lokaler og ejendomme. Dataene kommer fra næsten alle landets erhvervsmæglere samt en række pensionskasser, ejendomsselskaber og ejendomsadministratorer. Ejendomstorvet.dk har mere end 115.000 besøg hver måned og bidrog i 2017 til køb af ejendomme og udlejning af lokaler for en værdi af i alt 14,4 mia. kr.

Ejendomsforeningen Danmark organiserer ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom. Foreningen blev etableret i 1860, og medlemmerne står for cirka 85 procent af det professionelle ejendomsmarked.

Business Direct Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Business Direct og få virksomhedernes egne nyheder leveret direkte i din indbakke.

Får din virksomhed nok opmærksomhed?

Mangler dit produkt opmærksomhed fra den købedygtige kunde eller beslutningstager?

Læs mere om Business Direct

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen