Berlingske Business
BusinessDirect

Business Direct er en presseservice, der kan producere, distribuere samt eksponere din virksomheds pressemeddelelser. Har du spørgsmål om Business Direct kan du kontakte Christen Illemann på tlf. 2328 2207 eller cic@berlingskemedia.dk.

Sikring af bakteriefrit drikkevand

Node Image Upload binx-business.dk_

BIN-X DGT er en virksomhed med produktion af ultrafiltreringsanlæg til filtrering af drikkevand.

Legionærsyge er en ubehagelig bakteriesygdom, som i værste fald kan føre til dødsfald. Det er en lungebetændelsestilstand, som typisk skyldes indånding af vandpartikler forurenet med legionellabakterier, som findes i brugsvandet. For at fjerne denne risiko kan man benytte sig af ultra­filtrerings­­membraner som placeres på vandstik samt på varmtvands­cirkulationen.

Vandfiltrering
Selvom vi i Danmark har en meget høj vandkvalitet, der overholder kravene til drikkevand, så vil de få bakterier, der findes, formere sig når de kommer længere ind i bygninger på grund af uundgåelige temperaturstigninger, hvilket resulterer i, at kravene til drikkevandskvalitet bliver overskredet. Specielt hospitaler ønsker sig en sikring imod bakterier og Legionellas adgang til deres rørsystemer.

Det betyder, at man er nødt til at gardere sig, hvis man skal undgå en række sygdomme. BIN-X, som siden 2003 har været den eneste producent af drikkevandsfiltre med VA-godkendelse, og nu i 2017 med ”Godkendt til Drikkevand”-certifikat, mener at filtrering af vand fortjener en langt større udbredelse i industrien, hospitaler, storcentre, hoteller, svømmehaller og sportsfaciliteter. De mener, at der ligger en væsentlig fare forbundet med installationer, som forsyner eksempelvis et helt sygehus med drikkevand og varmt brugsvand. Generelt i store bygninger er der en potentiel fare for bakterievækst, hvis vandet får lov at ligge i de store rørinstallationer i bygningen uden at være blevet filtreret i forvejen.

Filtre, der redder liv
Navnlig patienter på hospitaler, som i forvejen har et svækket immun­forsvar, kan få livstruende infektioner, hvis vandkvaliteten ikke er god nok. Hos BIN-X ser de den potentielle fare i øjnene, og afværger eventuelle farer med et system, som installeres direkte på vandstikket. Det betyder, at bakterierne ikke finder vej ind i drikkevandssystemet i bygningen, og sikrer dermed fuldstændig bakteriefrit brugsvand i hele bygningen. Hvis man vil sikre sig endnu bedre, kan man supplere med et filtersystem på cirkulationen i varmvandssystemet. På denne måde opnår man en konstant filtrering, og cirkulationen betyder, at man undgår stillestående vand, hvor bakterierne har lettest ved at formere sig. Man kan måske mene, at filtrering på både koldt og varmt vand er at gå med både livrem og seler, men specielt i hospitaler er det vigtigt, at vandkvaliteten er i top, grundet smittefare. BIN-X System er ikke alene med til at forebygge imod livstruende infektioner i nye bygninger, men bliver også løbende installeret ved renoveringer og ombygninger. Udover i bygninger på land har BIN-X et særligt fokus på at sikre rent drikkevand og brugsvand på skibe. BIN-X har i de seneste år leveret mange ultrafiltreringsanlæg til danske og udenlandske skibe, hvorved rederierne sparer indkøb af drikkevand på flasker og håndtering af store mængder emballage.

Høje temperaturer og temperaturgymnastik
Det er efterhånden almindelig kendt, at man foreslår en varmtvands­temperatur på 60 grader i fremløb og minimum 50 grader ved tappestedet. Derudover anbefales også temperaturgymnastik på helt op til 70 grader. Udover, at det er energifrås, så er resultatet også meget store kalkudfældninger og risiko for skoldningsskader. Yderligere vil man få stor vækst af termofile bakterier, som har gode vækstbetingelser fra 50 helt op til 110 grader. Termofile bakterier kan desuden give irritationer og udslæt på huden.

Hvad er et BIN-X System?
Et BIN-X System er et ultrafiltreringssystem - et mekanisk filtreringssystem baseret på en til formålet specielt konstrueret polymer-membran med en porestørrelse på kun 0,03 µm. Bakterier er mikroorganismer, der typisk er stavformede eller pølseformede med en tykkelse på 0,5 µm og en længde på 2 µm, hvilket vil sige, at de er mindst 10 gange tykkere end ”hullerne” i membranfiltret. Filtermembranen udgør således en effektiv barriere, som bakterierne ikke kan passere.

Det unikke ved et BIN-X System er, at det er forsynet med en auto­matisk/elektronisk styret skyllefunktion, som med faste intervaller foretager en meget hurtig og effektiv spuling af membranens overflade, så filtret bliver holdt rent og dermed bevarer sin funktion i meget lang tid (typisk 5-6 år).

BIN-X System kan leveres i et stort antal varianter, alt efter hvor meget vand, der skal produceres pr. time. Systemet dimensioneres efter to kriterier: det maksimale, akkumulerede vandforbrug pr. døgn samt den nødvendige spidsbelastningskapacitet i l/sekund eller l/minut.

Skylletidspunkter, og til en hvis grad også skyllesekvensens længde (typisk 12 sekunder), kan tilpasses individuelt til de driftsmæssige betingelser hos forbrugeren.

George Binau har i ca. 30 år været i vandfiltreringsbranchen og begyndte udvikling BIN-X systemet tilbage i 1999. Siden den spæde begyndelse er der da heldigvis sket meget, og i dag har BIN-X mere end 150 installationer rundt om i Danmark, ombord på skibe og enkelte steder i udlandet, slutter George Binau.

Får din virksomhed nok opmærksomhed?

Mangler dit produkt opmærksomhed fra den købedygtige kunde eller beslutningstager?

Læs mere om Business Direct

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen