Berlingske Business
BusinessDirect

Business Direct er en presseservice, der kan producere, distribuere samt eksponere din virksomheds pressemeddelelser. Har du spørgsmål om Business Direct kan du kontakte Christen Illemann på tlf. 2328 2207 eller cic@berlingskemedia.dk.

Rekord få butikker står tomme

Topbillede

Ved indgangen til 2018 er der igen blevet længere mellem tomme forretningslokaler, og Danmark har ikke haft færre tomme butikker i næsten syv år, viser tal fra Ejendomstorvet.dk, landets største portal for erhvervslokaler.

Ved begyndelsen af januar kvartal lå blot 5,4 procent af landets knap 12,6 millioner kvadratmeter butikslokaler øde hen – det var et fald på 0,3 procentpoint fra fjerde kvartal 2017, viser nye tal fra Ejendomstorvet.dk, som er mæglernes fælles portal og landets største platform for erhvervslokaler.

”Med 5,4 procent tomme butikker tangerer vi niveauet fra april 2017, og vi skal helt tilbage til midten af 2011 for at finde færre tomme butikslokaler. Tomgangen toppede i sidste kvartal af 2015, og siden er andelen af ledige forretningslokaler skrumpet kvartal for kvartal. I tredje og fjerde kvartal af 2017 steg tomgangen så en smule trods opsvinget, men nu følger detailhandlen tilsyneladende igen den positive tendens siden 2015,” siger Mette D. Dehn, presseansvarlig i Ejendomstorvet.dk, som er ”søster” til Boligsiden.dk.

Også Stig Plon Kjeldsen, analysechef i den landsdækkende Nybolig Erhverv-kæde, mener, at detailhandlen igen følger tendensen med faldende tomgang.

”For det første vinder spisesteder, cafeer og lignende frem på grund af danskernes voksende gå-ud-kultur. Tivoli har fx åbnet sin Food Hall, og Vapiano-kæden har etableret sig i Danmark og søger lokaler. For det andet fornemmer vi, at mange iværksættere igen har lyst til at etablere sig med fx cafeer, børnetøj eller møbler. Der er en vis lejerotation, så de næstbedste beliggenheder har en del udmærkede lokaler uden krav om ”nøglepenge”. For det tredje ser vi i de største byer, at både danske og udenlandske kæder i et vist omfang er interesseret i at udvide; i hovedstaden og Aarhus er udviklingen underbygget af øget turisme.”

Stig Plon Kjeldsen tilføjer, at selv om nethandel har udfordret store dele af detailhandlen, så giver det stigende privatforbrug også plads til ekstra omsætning i de fysiske butikker. Særligt i byer med befolkningsvækst registrerer Nybolig Erhverv fremgang.

Ejendomstorvet.dk’s månedlige tal for lejeniveauerne bekræfter den positive tendens for detailhandlen: Ved indgangen til februar var den gennemsnitlige kvadratmeterpris for udbudte butikslokaler på landsplan 5,1 procent højere end 12 måneder tidligere – og hele 23 procent højere end for fem år siden.

Tomgangen er lavest i hovedstaden, og flere indkøbscentre har varslet udvidelser, fx Amager Centret, Fisketorvet på Vesterbro og Slotsarkaderne i Hillerød. Sidste år fik Danmark to helt nye indkøbscentre: Kronen Vanløse og Broen i Esbjerg.

Før finanskrisen stod under to procent af landets butikslokaler tomme. Men tomgangen blev på få år mere end tredoblet og lå på over seks procent fra 2012 og næsten fire år frem. Tomgangen nåede et højdepunkt på 6,6 procent i oktober kvartal 2015, men er siden faldet stort set uafbrudt.

I øjeblikket er 1.839 lokaler til butikker og spisesteder udbudt via Ejendomstorvet.dk, som har Danmarks største udvalg af ledige lejemål og erhvervsejendomme til salg med adresse, foto og tekst om aktuelt lige godt 10.000 lokaler og ejendomme i alle kategorier. Dataene kommer fra næsten samtlige landets erhvervsmæglere samt en række pensionskasser, ejendomsselskaber og ejendomsadministratorer.

Ejendomstorvet.dk har mere end 115.000 besøgende hver måned og formidlede i 2017 solgte ejendomme og indgåede lejeaftaler for en værdi over 14 mia. kr., heraf for knap 1,2 mia. kr. inden for detailhandel.

Kontaktoplysninger
Mette B. Dehn fra Ejendomstorvet.dk kan kontaktes på mobil 20 66 12 74
Stig Plon Kjeldsen fra Nybolig Erhverv kan kontaktes på mobil 20 29 01 65

Supplerende datamateriale

Får din virksomhed nok opmærksomhed?

Mangler dit produkt opmærksomhed fra den købedygtige kunde eller beslutningstager?

Læs mere om Business Direct

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen